Imam Ahmad : 1793

حَدَّثَنَا سُفْيَانُ عَنِ الزُّهْرِيِّ عَنْ عُبَيْدِ اللَّهِ عَنِ ابْنِ عَبَّاسٍ جِئْتُ أَنَا وَالْفَضْلُ وَنَحْنُ عَلَى أَتَانٍ وَرَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يُصَلِّي بِالنَّاسِ بِعَرَفَةَ فَمَرَرْنَا عَلَى بَعْضِ الصَّفِّ فَنَزَلْنَا عَنْهَا وَتَرَكْنَاهَا تَرْتَعُ وَدَخَلْنَا فِي الصَّفِّ فَلَمْ يَقُلْ لِي رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ شَيْئًا

Har fortalt os [Sufyan] fra [Az Zuhri] fra ['Ubaidullah] fra [Ibn Abbas]; Jeg kom med Al Fadhl på et hunæsel, da Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam ledte folket i bøn i Arafah. Så gik vi forbi en af rækkerne og steg af vores heste og lod ham finde sin egen mad. Så gik vi ind i rækken, og Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam sagde ikke noget til mig.