Imam Ahmad : 1344

حَدَّثَنَا سُلَيْمَانُ بْنُ دَاوُدَ الْهَاشِمِيُّ أَنْبَأَنَا عَبْدُ الرَّحْمَنِ يَعْنِي ابْنَ أَبِي الزِّنَادِ عَنْ هِشَامٍ عَنْ عُرْوَةَ قَالَ أَخْبَرَنِي أَبِي الزُّبَيْرُ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ أَنَّهُ لَمَّا كَانَ يَوْمُ أُحُدٍ أَقْبَلَتْ امْرَأَةٌ تَسْعَى حَتَّى إِذَا كَادَتْ أَنْ تُشْرِفَ عَلَى الْقَتْلَى قَالَ فَكَرِهَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَنْ تَرَاهُمْ فَقَالَ الْمَرْأَةَ الْمَرْأَةَ قَالَ الزُّبَيْرُ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ فَتَوَسَّمْتُ أَنَّهَا أُمِّي صَفِيَّةُ قَالَ فَخَرَجْتُ أَسْعَى إِلَيْهَا فَأَدْرَكْتُهَا قَبْلَ أَنْ تَنْتَهِيَ إِلَى الْقَتْلَى قَالَ فَلَدَمَتْ فِي صَدْرِي وَكَانَتْ امْرَأَةً جَلْدَةً قَالَتْ إِلَيْكَ لَا أَرْضَ لَكَ قَالَ فَقُلْتُ إِنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ عَزَمَ عَلَيْكِ قَالَ فَوَقَفَتْ وَأَخْرَجَتْ ثَوْبَيْنِ مَعَهَا فَقَالَتْ هَذَانِ ثَوْبَانِ جِئْتُ بِهِمَا لِأَخِي حَمْزَةَ فَقَدْ بَلَغَنِي مَقْتَلُهُ فَكَفِّنُوهُ فِيهِمَا قَالَ فَجِئْنَا بِالثَّوْبَيْنِ لِنُكَفِّنَ فِيهِمَا حَمْزَةَ فَإِذَا إِلَى جَنْبِهِ رَجُلٌ مِنْ الْأَنْصَارِ قَتِيلٌ قَدْ فُعِلَ بِهِ كَمَا فُعِلَ بِحَمْزَةَ قَالَ فَوَجَدْنَا غَضَاضَةً وَحَيَاءً أَنْ نُكَفِّنَ حَمْزَةَ فِي ثَوْبَيْنِ وَالْأَنْصَارِيُّ لَا كَفَنَ لَهُ فَقُلْنَا لِحَمْزَةَ ثَوْبٌ وَلِلْأَنْصَارِيِّ ثَوْبٌ فَقَدَرْنَاهُمَا فَكَانَ أَحَدُهُمَا أَكْبَرَ مِنْ الْآخَرِ فَأَقْرَعْنَا بَيْنَهُمَا فَكَفَّنَّا كُلَّ وَاحِدٍ مِنْهُمَا فِي الثَّوْبِ الَّذِي صَارَ لَهُ

Har fortalt os [Sulaiman bin Daud Al Hasyimi] har fortalt os [Abdurrahman], nemlig Ibn Abu Ziyad, fra [Hisyam] fra ['Urwah], sagde; havde informeret mig [min far, Zubair radliallahu 'anhu], at da slaget ved Uhud var overstået, kom en kvinde gående, så da hun næsten kom tæt på ofrene, brød Profeten sallallahu 'alaihi wasallam sig ikke om, hvis kvinden så dem, så han sagde: "Stop den kvinde, stop den kvinde!" sagde Zubair radliallahu 'anhu; "Så jeg forklarede, at det var min mor, Shafiyyah. Jeg løb hen imod hende, og jeg nåede at møde hende, før hun nærmede sig de faldne ofre. Men hun skubbede og slog mig på brystet, og hun var sandelig en stærk og tålmodig kvinde, og så sagde hun: "Forsvind fra dig, jeg vil ikke have dig." Jeg sagde til hende: "Allahs Sendebud sallallaahu 'alaihi wasallam insisterede på at forbyde dig." Så min mor stoppede og tog de to klæder ud, hun bar, og sagde derefter: "Disse to klæder har jeg medbragt til min bror Hamzah, fordi nyheden om hans spontanaborte havde nået mig, så svøb ham i disse to klæder." Så vi medbragte de to klæder for at dække Hamzah, men ved siden af Hamzah var der en Ansar-mand, som også var blevet dræbt, som var blevet behandlet, som Hamzah blev behandlet. Vi følte, at det var upassende og skammeligt at svøbe Hamzah i to klæder, mens der ikke var noget svøb til Ansar-manden. Så sagde vi: "Et klæde til Hamzah og et andet til Ansar-manden." Så målte vi begge. dem, viste det sig, at den ene var større end den anden, så vi trak lod mellem de to og svøbte hver af dem i det klæde, der var deres andel."