Imam Ahmad : 1244

حَدَّثَنَا عَبْد اللَّهِ حَدَّثَنِي الْعَبَّاسُ بْنُ الْوَلِيدِ النَّرْسِيُّ حَدَّثَنَا عَبْدُ الْوَاحِدِ بْنُ زِيَادٍ حَدَّثَنَا سَعِيدٌ الْجُرَيْرِيُّ عَنْ أَبِي الْوَرْدِ عَنِ ابْنِ أَعْبُدَ قَالَ قَالَ لِي عَلِيُّ بْنُ أَبِي طَالِبٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ يَا ابْنَ أَعْبُدَ هَلْ تَدْرِي مَا حَقُّ الطَّعَامِ قَالَ قُلْتُ وَمَا حَقُّهُ يَا ابْنَ أَبِي طَالِبٍ قَالَ تَقُولُ بِسْمِ اللَّهِ اللَّهُمَّ بَارِكْ لَنَا فِيمَا رَزَقْتَنَا قَالَ وَتَدْرِي مَا شُكْرُهُ إِذَا فَرَغْتَ قَالَ قُلْتُ وَمَا شُكْرُهُ قَالَ تَقُولُ الْحَمْدُ لِلَّهِ الَّذِي أَطْعَمَنَا وَسَقَانَا ثُمَّ قَالَ أَلَا أُخْبِرُكَ عَنِّي وَعَنْ فَاطِمَةَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهَا كَانَتْ ابْنَةَ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَكَانَتْ مِنْ أَكْرَمِ أَهْلِهِ عَلَيْهِ وَكَانَتْ زَوْجَتِي فَجَرَتْ بِالرَّحَى حَتَّى أَثَّرَ الرَّحَى بِيَدِهَا وَأَسْقَتْ بِالْقِرْبَةِ حَتَّى أَثَّرَتْ الْقِرْبَةُ بِنَحْرِهَا وَقَمَّتْ الْبَيْتَ حَتَّى اغْبَرَّتْ ثِيَابُهَا وَأَوْقَدَتْ تَحْتَ الْقِدْرِ حَتَّى دَنِسَتْ ثِيَابُهَا فَأَصَابَهَا مِنْ ذَلِكَ ضَرَرٌ فَقُدِمَ عَلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بِسَبْيٍ أَوْ خَدَمٍ قَالَ فَقُلْتُ لَهَا انْطَلِقِي إِلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَاسْأَلِيهِ خَادِمًا يَقِيكِ حَرَّ مَا أَنْتِ فِيهِ فَانْطَلَقَتْ إِلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَوَجَدَتْ عِنْدَهُ خَدَمًا أَوْ خُدَّامًا فَرَجَعَتْ وَلَمْ تَسْأَلْهُ فَذَكَرَ الْحَدِيثَ فَقَالَ أَلَا أَدُلُّكِ عَلَى مَا هُوَ خَيْرٌ لَكِ مِنْ خَادِمٍ إِذَا أَوَيْتِ إِلَى فِرَاشِكِ سَبِّحِي ثَلَاثًا وَثَلَاثِينَ وَاحْمَدِي ثَلَاثًا وَثَلَاثِينَ وَكَبِّرِي أَرْبَعًا وَثَلَاثِينَ قَالَ فَأَخْرَجَتْ رَأْسَهَا فَقَالَتْ رَضِيتُ عَنْ اللَّهِ وَرَسُولِهِ مَرَّتَيْنِ فَذَكَرَ مِثْلَ حَدِيثِ ابْنِ عُلَيَّةَ عَنِ الْجُرَيْرِيِّ أَوْ نَحْوَهُ

Har fortalt os Abdullah, har fortalt mig [Al Abbas bin Al Walid An Narsi] har fortalt os [Abdul Wahid bin Ziyad] har fortalt os [Sa'id Al Jurairi] fra [Abu Al Ward] fra [Ibnu A'bud] sagde; [Ali bin Abu Talib] sagde; "O Ibn A'bud! Kender du rettighederne til mad?" spurgte han; "Hvad er hans ret, O Ibn Abu Talib?" svarede han; "Du læser: BISMILLAHI ALLAHUMMA BARIK LANA FIMA RAZAQTANA (I Allahs navn, O Allah, giv os velsignelser for det, du har velsignet os med)." Ali Radhiallah 'anhu spurgte; "Ved du, hvordan man er taknemmelig, når man er færdig?" Han siger; "Hvordan takker man?" Ali Radhiallah 'anhu svarede; "Du læser: ALHAMDULILLAH ALLADZI ATH'AMANA WA SAQANA (Priset være Allah, som har fodret os og givet os at drikke)." Så sagde han; "Skal jeg fortælle dig om mig selv og Fatimah? Fatimah var datter af Allahs Sendebud (fred være med ham), en af de mest ædle i hans familie, og hun var min kone. På det tidspunkt brugte hun en kværn til at male kornet, indtil mærkerne var synlige på hendes hænder, og hun brugte en kolbe til at give det at drikke, indtil mærkerne var synlige på hendes hals. Hun tog sig også af huset, indtil hendes tøj var beskidt og støvet, og tændte et bål, indtil hendes tøj blev beskidt. Dette havde en negativ indvirkning på hende. På det tidspunkt blev en fange eller tjener bragt til Allahs Sendebud (fred være med ham), så jeg sagde til ham: "Gå til Allahs Sendebud (fred være med ham) og bed ham om en tjener, der kan hjælpe (lindre) denne lidelse, du oplever." Så gik han til Allahs Sendebud (fred være med ham), og han fandt mange tjenere der, men han vendte tilbage og spurgte ikke. Så fortalte han hadithen i sin helhed. Allahs Sendebud (fred være med ham) være over ham) sagde: "Skal jeg vise dig noget bedre end en tjener. Når du går i seng, så lav tasbih treogtredive gange, lav tahmid treogtredive gange og lav takbir fireogtredive gange!" sagde Ali Radhiallah 'anhu; Så stak Fatima hovedet ud og sagde: "Jeg er villig til at acceptere Allah og Hans Sendebud." to gange. så nævn Ibn Ulayyahs hadith fra Al Jurairi eller noget lignende.