Imam Ahmad : 566

حَدَّثَنَا سُفْيَانُ عَنْ عَمْرٍو قَالَ أَخْبَرَنِي حَسَنُ بْنُ مُحَمَّدِ بْنِ عَلِيٍّ أَخْبَرَنِي عُبَيْدُ اللَّهِ بْنُ أَبِي رَافِعٍ وَقَالَ مَرَّةً إِنَّ عُبَيْدَ اللَّهِ بْنَ أَبِي رَافِعٍ أَخْبَرَهُ أَنَّهُ سَمِعَ عَلِيًّا رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ يَقُولُ بَعَثَنِي رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَنَا وَالزُّبَيْرَ وَالْمِقْدَادَ فَقَالَ انْطَلِقُوا حَتَّى تَأْتُوا رَوْضَةَ خَاخٍ فَإِنَّ بِهَا ظَعِينَةً مَعَهَا كِتَابٌ فَخُذُوهُ مِنْهَا فَانْطَلَقْنَا تَعَادَى بِنَا خَيْلُنَا حَتَّى أَتَيْنَا الرَّوْضَةَ فَإِذَا نَحْنُ بِالظَّعِينَةِ فَقُلْنَا أَخْرِجِي الْكِتَابَ قَالَتْ مَا مَعِي مِنْ كِتَابٍ قُلْنَا لَتُخْرِجِنَّ الْكِتَابَ أَوْ لَنَقْلِبَنَّ الثِّيَابَ قَالَ فَأَخْرَجَتْ الْكِتَابَ مِنْ عِقَاصِهَا فَأَخَذْنَا الْكِتَابَ فَأَتَيْنَا بِهِ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَإِذَا فِيهِ مِنْ حَاطِبِ بْنِ أَبِي بَلْتَعَةَ إِلَى نَاسٍ مِنْ الْمُشْرِكِينَ بِمَكَّةَ يُخْبِرُهُمْ بِبَعْضِ أَمْرِ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَا حَاطِبُ مَا هَذَا قَالَ لَا تَعْجَلْ عَلَيَّ إِنِّي كُنْتُ امْرَأً مُلْصَقًا فِي قُرَيْشٍ وَلَمْ أَكُنْ مِنْ أَنْفُسِهَا وَكَانَ مَنْ كَانَ مَعَكَ مِنْ الْمُهَاجِرِينَ لَهُمْ قَرَابَاتٌ يَحْمُونَ أَهْلِيهِمْ بِمَكَّةَ فَأَحْبَبْتُ إِذْ فَاتَنِي ذَلِكَ مِنْ النَّسَبِ فِيهِمْ أَنْ أَتَّخِذَ فِيهِمْ يَدًا يَحْمُونَ بِهَا قَرَابَتِي وَمَا فَعَلْتُ ذَلِكَ كُفْرًا وَلَا ارْتِدَادًا عَنْ دِينِي وَلَا رِضًا بِالْكُفْرِ بَعْدَ الْإِسْلَامِ فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِنَّهُ قَدْ صَدَقَكُمْ فَقَالَ عُمَرُ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ دَعْنِي أَضْرِبْ عُنُقَ هَذَا الْمُنَافِقِ فَقَالَ إِنَّهُ قَدْ شَهِدَ بَدْرًا وَمَا يُدْرِيكَ لَعَلَّ اللَّهَ قَدْ اطَّلَعَ عَلَى أَهْلِ بَدْرٍ فَقَالَ اعْمَلُوا مَا شِئْتُمْ فَقَدْ غَفَرْتُ لَكُمْ

Efter at have fortalt os [Sufyan] fra ['Amru] sagde han; har informeret mig [Hasan Bin Muhammad Bin Ali], har informeret mig [Ubaidullah Bin Abu Rafi'], og i en anden beretning sagde han; ja, Ubaidullah Bin Abu Rafi' havde fortalt ham, at han hørte [Ali] sige; Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam sendte mig, Zubair og Miqdad, så sagde han: "Gå videre, indtil I når Raudlah khah, I vil finde en kvinde (rejsende) med et brev, så tag brevet fra hende." Så tog vi afsted, og vores heste kørte længere væk, indtil vi ankom til Raudlah, og vi mødte en kvinde, så sagde vi til hende: "Tag brevet ud!" Men han svarede: "Jeg har ikke medbragt et brev." Så sagde vi: "Tag du brevet ud, ellers tjekker vi dit tøj!" sagde Ali; "Så tog hun sit brev ud af sin bolle, og vi tog det og bragte det til Allahs Sendebud (fred være med ham), og det viste sig, at det var skrevet: fra Hatib Ibn Abi Al Bata'ah til polyteisterne i Mekka, hvor han informerede dem om nogle af Allahs Sendebuds (fred være med ham) planer. Så spurgte Allahs Sendebud (fred være med ham): "O Hatib, hvad er det?" Han svarede: "Skynd dig ikke at anklage mig, jeg er sandelig en person, der har en nabo fra Quraysh, og jeg er ikke en af hans slægtninge, mens Muhajirin, der migrerede med dig, har slægtninge, der kan beskytte deres familier i Mekka. Så jeg ønskede, selvom jeg ikke er i familie med ham, at mine slægtninge kunne beskytte ham, og jeg gjorde det ikke på grund af vantro eller på grund af frafald fra min religion, og heller ikke på grund af at være tilfreds med vantro efter at have omfavnet islam." Så sagde Allahs Sendebud (fred være med ham) Wasallam sagde: "Han har sandelig fortalt dig sandheden," men Umar sagde: "Lad mig skære halsen af denne munafiq!" Så han svarede: "Han havde sandelig deltaget i slaget ved Badr, hvem kunne have troet, at Allah havde set Badrs eksperter, og så sagde Allah: "Gør som du ønsker, for jeg har tilgivet dig."