Imam Ahmad : 376

حَدَّثَنَا يَحْيَى بْنُ سَعِيدٍ حَدَّثَنَا عَوْفٌ حَدَّثَنَا يَزِيدُ يَعْنِي الْفَارِسِيَّ قَالَ أَبِي أَحْمَدُ بْنُ حَنْبَلٍ و حَدَّثَنَا مُحَمَّدُ بْنُ جَعْفَرٍ حَدَّثَنَا عَوْفٌ عَنْ يَزِيدَ قَالَ قَالَ لَنَا ابْنُ عَبَّاسٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قُلْتُ لِعُثْمَانَ بْنِ عَفَّانَ مَا حَمَلَكُمْ عَلَى أَنْ عَمَدْتُمْ إِلَى الْأَنْفَالِ وَهِيَ مِنْ الْمَثَانِي وَإِلَى بَرَاءَةٌ وَهِيَ مِنْ الْمِئِينَ فَقَرَنْتُمْ بَيْنَهُمَا وَلَمْ تَكْتُبُوا قَالَ ابْنُ جَعْفَرٍ بَيْنَهُمَا سَطْرًا بِسْمِ اللَّهِ الرَّحْمَنِ الرَّحِيمِ وَوَضَعْتُمُوهَا فِي السَّبْعِ الطِّوَالِ مَا حَمَلَكُمْ عَلَى ذَلِكَ قَالَ عُثْمَانُ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ إِنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ كَانَ مِمَّا يَأْتِي عَلَيْهِ الزَّمَانُ يُنْزَلُ عَلَيْهِ مِنْ السُّوَرِ ذَوَاتِ الْعَدَدِ وَكَانَ إِذَا أُنْزِلَ عَلَيْهِ الشَّيْءُ يَدْعُو بَعْضَ مَنْ يَكْتُبُ عِنْدَهُ يَقُولُ ضَعُوا هَذَا فِي السُّورَةِ الَّتِي يُذْكَرُ فِيهَا كَذَا وَكَذَا وَيُنْزَلُ عَلَيْهِ الْآيَاتُ فَيَقُولُ ضَعُوا هَذِهِ الْآيَاتِ فِي السُّورَةِ الَّتِي يُذْكَرُ فِيهَا كَذَا وَكَذَا وَيُنْزَلُ عَلَيْهِ الْآيَةُ فَيَقُولُ ضَعُوا هَذِهِ الْآيَةَ فِي السُّورَةِ الَّتِي يُذْكَرُ فِيهَا كَذَا وَكَذَا وَكَانَتْ الْأَنْفَالُ مِنْ أَوَائِلِ مَا أُنْزِلَ بِالْمَدِينَةِ وَبَرَاءَةٌ مِنْ آخِرِ الْقُرْآنِ فَكَانَتْ قِصَّتُهَا شَبِيهًا بِقِصَّتِهَا فَقُبِضَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَلَمْ يُبَيِّنْ لَنَا أَنَّهَا مِنْهَا وَظَنَنْتُ أَنَّهَا مِنْهَا فَمِنْ ثَمَّ قَرَنْتُ بَيْنَهُمَا وَلَمْ أَكْتُبْ بَيْنَهُمَا سَطْرًا بِسْمِ اللَّهِ الرَّحْمَنِ الرَّحِيمِ قَالَ ابْنُ جَعْفَرٍ وَوَضَعْتُهَا فِ السَّبْعِ الطِّوَالِ

Har fortalt os [Yahya Bin Sa'id] Har fortalt os ['Auf] Har fortalt os [Yazid dvs. Al Farisi]. Min far Ahmad Bin Hanbal har sagt; og Har fortalt os [Muhammad Bin Ja'far] Har fortalt os ['Auf] fra [Yazid] sagde han [Ibn Abbas] sagde til os; Jeg spurgte Uthman Bin Affan; "Hvad fik jer til bevidst at sætte Surah Al Anfal, selvom den var inkluderet i Al Matsani (en Surah med mindre end hundrede vers) og Surah Bara'ah (At Taubah), selvom den var inkluderet i Mi'in (en Surah, der har op til hundrede vers), så kombinerede I de to og skrev dem ikke" - Ibnu Ja'far sagde - "Og I har ikke skrevet mellem de to med begrænsningen "bismillaahir rahmaanir rahim", og I satte det i et brev, der indeholder syv lange suraer, hvad fik jer til at gøre dette? Det?" sagde [Uthman]; "Allahs Sendebud (frid og velsignelser være med ham), da en tid kom til ham, og et brev kom ned til ham, som indeholdt et stort antal vers, og da en åbenbaring blev åbenbaret for ham, kaldte han flere personer, der skrev ved siden af ham, og sagde: "Placer dette blandt jer i det brev, der er nævnt i det, på denne måde og på denne måde," og da flere vers blev åbenbaret for ham, sagde han: "Placer dette vers og dette vers i det brev, der er nævnt i det, sådan og sådan," og da et vers kom ned til ham, sagde han: "Placer dette vers i det brev, der er nævnt i det, sådan og sådan," og Al Anfal-brevet var blandt de første breve, der blev åbenbaret i Medina, mens Bara'ah (At Taubah) var blandt de sidste breve, der blev åbenbaret i Medina, og dets indhold lignede indholdet i Al Anfal-brevet, da Rasulullah (frid og velsignelser være med ham) døde, mens han ikke havde forklaret os, at han (Bara'ah) var et brev fra Al Anfal-brevet, så anser jeg ham for at være inkluderet i det, så jeg kombinerede de to og skrev ikke skilletegnet mellem de to med "Bismillaahir rahmaanir rahim" - sagde Ibn Ja'far; - "og jeg satte det i en gruppe på syv lange bogstaver."