Imam Ahmad : 367

حَدَّثَنَا عَبْدُ الرَّحْمَنِ حَدَّثَنَا سُفْيَانُ عَنْ أَبِيهِ عَنْ عَبَايَةَ بْنِ رِفَاعَةَ قَالَ بَلَغَ عُمَرَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ أَنَّ سَعْدًا لَمَّا بَنَى الْقَصْرَ قَالَ انْقَطَعَ الصُّوَيْتُ فَبَعَثَ إِلَيْهِ مُحَمَّدَ بْنَ مَسْلَمَةَ فَلَمَّا قَدِمَ أَخْرَجَ زَنْدَهُ وَأَوْرَى نَارَهُ وَابْتَاعَ حَطَبًا بِدِرْهَمٍ وَقِيلَ لِسَعْدٍ إِنَّ رَجُلًا فَعَلَ كَذَا وَكَذَا فَقَالَ ذَاكَ مُحَمَّدُ بْنُ مَسْلَمَةَ فَخَرَجَ إِلَيْهِ فَحَلَفَ بِاللَّهِ مَا قَالَهُ فَقَالَ نُؤَدِّي عَنْكَ الَّذِي تَقُولُهُ وَنَفْعَلُ مَا أُمِرْنَا بِهِ فَأَحْرَقَ الْبَابَ ثُمَّ أَقْبَلَ يَعْرِضُ عَلَيْهِ أَنْ يُزَوِّدَهُ فَأَبَى فَخَرَجَ فَقَدِمَ عَلَى عُمَرَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ فَهَجَّرَ إِلَيْهِ فَسَارَ ذَهَابَهُ وَرُجُوعَهُ تِسْعَ عَشْرَةَ فَقَالَ لَوْلَا حُسْنُ الظَّنِّ بِكَ لَرَأَيْنَا أَنَّكَ لَمْ تُؤَدِّ عَنَّا قَالَ بَلَى أَرْسَلَ يَقْرَأُ السَّلَامَ وَيَعْتَذِرُ وَيَحْلِفُ بِاللَّهِ مَا قَالَهُ قَالَ فَهَلْ زَوَّدَكَ شَيْئًا قَالَ لَا قَالَ فَمَا مَنَعَكَ أَنْ تُزَوِّدَنِي أَنْتَ قَالَ إِنِّي كَرِهْتُ أَنْ آمُرَ لَكَ فَيَكُونَ لَكَ الْبَارِدُ وَيَكُونَ لِي الْحَارُّ وَحَوْلِي أَهْلُ الْمَدِينَةِ قَدْ قَتَلَهُمْ الْجُوعُ وَقَدْ سَمِعْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ لَا يَشْبَعُ الرَّجُلُ دُونَ جَارِهِ آخِرُ مُسْنَدِ عُمَرَ بْنِ الْخَطَّابِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ حَدِيثُ السَّقِيفَةِ

Har fortalt os [Abdurrahman] Har fortalt os [Sufyan] fra [sin far] fra ['Abayah Bin Rifa'ah] sagde han; nyheder havde nået [Umar] om, at da Sa'd byggede paladset, sagde han: "Lyden (kommunikationen) er afbrudt." Så sendte Muhammad Bin Maslamah ham, da han kom, tog han sine arme ud og tændte et bål, købte derefter brænde med dirham, og sagde så til Sa'd: "Sandelig har nogen gjort sådan og sådan," svarede han; "Han er Muhammad Bin Maslamah." Så kom han ud for at møde ham og svor til Allah, at han ikke havde sagt det, og sagde så: "Vi vil udføre -fra dig - hvad du siger, og vi udfører, hvad vi er beordret til at gøre," så brændte han døren, så vendte han sig mod ham, og Sa'd tilbød at give forsyninger, men han nægtede. Så gik Muhammad Bin Maslamah tilbage til Umar, og han gik tilbage til ham i nitten dage, og så sagde Umar; "Hvis det ikke havde været for hans gode tanker om dig, ville vi have konkluderet, at du ikke har opfyldt vores ønsker," svarede han; "Ja, han sendte hilsner og undskyldte og svor ved Allah, at han ikke havde sagt det." Så spurgte Umar: "Forsørgede han dig?" Han svarede: "Nej." Umar sagde: "Hvad forhindrede dig i at forsørge mig?" Han svarede: "Jeg kan ikke lide at beordre dig, du er kold, mens jeg er varm, og omkring mig er Medinas folk, der dør af sult, selvom jeg hørte Allahs Sendebud sallallaahu 'alaihi wasallam sige: "Ingen bør være mæt, mens hans nabo er sulten." Den sidste hadith i Umar Bin Al Khaththabs Musnad er hadithen om Saqifah.