Apabila turun wahyu kepada Rasulullah maka terdengar di sisi wajahnya suara gemuruh seperti suara gemuruh lebah/tawon

Imam Ahmad : 218

حَدَّثَنَا عَبْدُ الرَّزَّاقِ أَخْبَرَنِي يُونُسُ بْنُ سُلَيْمٍ قَالَ أَمْلَى عَلَيَّ يُونُسُ بْنُ يَزِيدَ الْأَيْلِيُّ عَنِ ابْنِ شِهَابٍ عَنْ عُرْوَةَ بْنِ الزُّبَيْرِ عَنْ عَبْدِ الرَّحْمَنِ بْنِ عَبْدٍ الْقَارِيِّ سَمِعْتُ عُمَرَ بْنَ الْخَطَّابِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ يَقُولُ كَانَ إِذَا نَزَلَ عَلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ الْوَحْيُ يُسْمَعُ عِنْدَ وَجْهِهِ دَوِيٌّ كَدَوِيِّ النَّحْلِ فَمَكَثْنَا سَاعَةً فَاسْتَقْبَلَ الْقِبْلَةَ وَرَفَعَ يَدَيْهِ فَقَالَ اللَّهُمَّ زِدْنَا وَلَا تَنْقُصْنَا وَأَكْرِمْنَا وَلَا تُهِنَّا وَأَعْطِنَا وَلَا تَحْرِمْنَا وَآثِرْنَا وَلَا تُؤْثِرْ عَلَيْنَا وَارْضَ عَنَّا وَأَرْضِنَا ثُمَّ قَالَ لَقَدْ أُنْزِلَتْ عَلَيَّ عَشْرُ آيَاتٍ مَنْ أَقَامَهُنَّ دَخَلَ الْجَنَّةَ ثُمَّ قَرَأَ عَلَيْنَا { قَدْ أَفْلَحَ الْمُؤْمِنُونَ } حَتَّى خَتَمَ الْعَشْرَ

Har fortalt os [Abdurrazzaq] har informeret mig [Yunus Bin Sulaim] sagde han; har dikteret mig [Yunus Bin Yazid Al Aili] fra [Ibn Syihab] fra ['Urwah Bin Az Zubair] fra [Abdurrahman Bin Abdul Qari] sagde han; Jeg hørte [Umar Bin Al Khaththab] sige; Da en åbenbaring kom til Allahs Sendebud (fred og velsignelser være med ham), hørte han et brøl i ansigtet som lyden af en hveps. Så stoppede vi et øjeblik, hvorefter han vendte sig mod Qibla og løftede begge hænder, mens han bad: "ALLAHUMMA ZIDNAA WALAA TANQUSHNAA WA AKRIMNAA WALAA TUHINNAA WA TUHINAA WALAA TAHRIMNAA WA AATSIRNAA WALAA TU'TSIR 'ALAINAA WARDLA 'ANNAA WA ARDLINAA (O Allah, føj til os og tag ikke fra os, herliggør os og ydmyg os ikke, giv os og hold ikke tilbage, vind os og vind ikke fjenden over os, vær tilfreds med os og gør os lykkelige). Så sagde han: "Ti vers er kommet ned til mig, den, der udfører dem, vil komme i himlen." Al Mukminun: 1-10)."