Turunnya QS. At-Taubah: 84 mengenai larangan menshalati jenazah orang-orang munafik (peristiwa wafatnya Abdullah bin Ubay)

Imam Ahmad : 91

حَدَّثَنَا يَعْقُوبُ حَدَّثَنَا أَبِي عَنِ ابْنِ إِسْحَاقَ حَدَّثَنِي الزُّهْرِيُّ عَنْ عُبَيْدِ اللَّهِ بْنِ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ عُتْبَةَ بْنِ مَسْعُودٍ عَنْ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ عَبَّاسٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا قَالَ سَمِعْتُ عُمَرَ بْنَ الْخَطَّابِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ يَقُولُ لَمَّا تُوُفِّيَ عَبْدُ اللَّهِ بْنُ أُبَيٍّ دُعِيَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لِلصَّلَاةِ عَلَيْهِ فَقَامَ إِلَيْهِ فَلَمَّا وَقَفَ عَلَيْهِ يُرِيدُ الصَّلَاةَ تَحَوَّلْتُ حَتَّى قُمْتُ فِي صَدْرِهِ فَقُلْتُ يَا رَسُولَ اللَّهِ أَعَلَى عَدُوِّ اللَّهِ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ أُبَيٍّ الْقَائِلِ يَوْمَ كَذَا كَذَا وَكَذَا يُعَدِّدُ أَيَّامَهُ قَالَ وَرَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَتَبَسَّمُ حَتَّى إِذَا أَكْثَرْتُ عَلَيْهِ قَالَ أَخِّرْ عَنِّي يَا عُمَرُ إِنِّي خُيِّرْتُ فَاخْتَرْتُ وَقَدْ قِيلَ { اسْتَغْفِرْ لَهُمْ أَوْ لَا تَسْتَغْفِرْ لَهُمْ إِنْ تَسْتَغْفِرْ لَهُمْ سَبْعِينَ مَرَّةً فَلَنْ يَغْفِرَ اللَّهُ لَهُمْ } لَوْ أَعْلَمُ أَنِّي إِنْ زِدْتُ عَلَى السَّبْعِينَ غُفِرَ لَهُ لَزِدْتُ قَالَ ثُمَّ صَلَّى عَلَيْهِ وَمَشَى مَعَهُ فَقَامَ عَلَى قَبْرِهِ حَتَّى فُرِغَ مِنْهُ قَالَ فَعَجَبٌ لِي وَجَرَاءَتِي عَلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَاللَّهُ وَرَسُولُهُ أَعْلَمُ قَالَ فَوَاللَّهِ مَا كَانَ إِلَّا يَسِيرًا حَتَّى نَزَلَتْ هَاتَانِ الْآيَتَانِ { وَلَا تُصَلِّ عَلَى أَحَدٍ مِنْهُمْ مَاتَ أَبَدًا وَلَا تَقُمْ عَلَى قَبْرِهِ إِنَّهُمْ كَفَرُوا بِاللَّهِ وَرَسُولِهِ وَمَاتُوا وَهُمْ فَاسِقُونَ } فَمَا صَلَّى رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بَعْدَهُ عَلَى مُنَافِقٍ وَلَا قَامَ عَلَى قَبْرِهِ حَتَّى قَبَضَهُ اللَّهُ عَزَّ وَجَلَّ

Har fortalt os [Ya'qub] Har fortalt os [min far] fra [Ibn Ishaq] Har fortalt mig [Az Zuhri] fra [Ubaidullah Bin Abdullah Bin 'Utbah Bin Mas'ud] fra [Abdullah bin Abbas], sagde han; Jeg hørte [Umar Bin Khattab] sige; da Abdullah Bin Ubai døde, blev Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam kaldt til at bede for ham, så han skyndte sig hen til ham, da han stod foran ham for at bede for ham, stoppede jeg ham, så jeg stod foran ham og sagde: "O Rasulullah, Abdullah Bin Ubai er Allahs fjende, som sagde på denne og denne dag," sagde han dagens navn, så fortsatte Umar; Men Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam smilede bare, indtil jeg gentog mine ord, og han sagde: "Forsvind fra mig, O Umar, faktisk fik jeg et valg, så jeg valgte, og det er blevet sagt: "Om du beder om tilgivelse for dem eller ej (er det samme). Selvom du beder om tilgivelse for dem halvfjerds gange, vil Allah aldrig tilgive dem." (QS Al Anfal vers 80) Hvis jeg havde vidst, at hvis jeg øgede min anmodning til halvfjerds gange, ville han modtage tilgivelse, ville jeg have tilføjet," sagde Umar; derefter bad han for ham og afleverede hans lig og stod over hans grav, indtil han var færdig med at begrave ham," sagde Umar; "Jeg var overrasket over mig selv over min uforskammethed over for Allahs Sendebud sallallaahu 'alaihi wasallam, selvom Allah og Hans Sendebud vidste bedre," sagde Umar igen; "så ved Allah, ikke længe efter kom disse to vers ned (QS At Taubah vers 80, 84). "Og tilbed aldrig (liget af) en afdød person blandt dem, og stå ikke (bed) ved deres grave. Sandelig, de var vantro på Allah og Hans Sendebud, og de døde i en ondskabsfuld tilstand." Derefter tilsagde Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam aldrig igen bønner til munafiq, og han stod heller ikke over deres grave.