Imam Ahmad : 20

حَدَّثَنَا أَبُو الْيَمَانِ قَالَ أَخْبَرَنَا شُعَيْبٌ عَنِ الزُّهْرِيِّ قَالَ أَخْبَرَنِي رَجُلٌ مِنْ الْأَنْصَارِ مِنْ أَهْلِ الْفِقْهِ أَنَّهُ سَمِعَ عُثْمَانَ بْنَ عَفَّانَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ يُحَدِّثُ أَنَّ رِجَالًا مِنْ أَصْحَابِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ حِينَ تُوُفِّيَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ حَزِنُوا عَلَيْهِ حَتَّى كَادَ بَعْضُهُمْ يُوَسْوِسُ قَالَ عُثْمَانُ وَكُنْتُ مِنْهُمْ فَبَيْنَا أَنَا جَالِسٌ فِي ظِلِّ أُطُمٍ مِنْ الْآطَامِ مَرَّ عَلَيَّ عُمَرُ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ فَسَلَّمَ عَلَيَّ فَلَمْ أَشْعُرْ أَنَّهُ مَرَّ وَلَا سَلَّمَ فَانْطَلَقَ عُمَرُ حَتَّى دَخَلَ عَلَى أَبِي بَكْرٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ فَقَالَ لَهُ مَا يُعْجِبُكَ أَنِّي مَرَرْتُ عَلَى عُثْمَانَ فَسَلَّمْتُ عَلَيْهِ فَلَمْ يَرُدَّ عَلَيَّ السَّلَامَ وَأَقْبَلَ هُوَ وَأَبُو بَكْرٍ فِي وِلَايَةِ أَبِي بَكْرٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ حَتَّى سَلَّمَا عَلَيَّ جَمِيعًا ثُمَّ قَالَ أَبُو بَكْرٍ جَاءَنِي أَخُوكَ عُمَرُ فَذَكَرَ أَنَّهُ مَرَّ عَلَيْكَ فَسَلَّمَ فَلَمْ تَرُدَّ عَلَيْهِ السَّلَامَ فَمَا الَّذِي حَمَلَكَ عَلَى ذَلِكَ قَالَ قُلْتُ مَا فَعَلْتُ فَقَالَ عُمَرُ بَلَى وَاللَّهِ لَقَدْ فَعَلْتَ وَلَكِنَّهَا عُبِّيَّتُكُمْ يَا بَنِي أُمَيَّةَ قَالَ قُلْتُ وَاللَّهِ مَا شَعَرْتُ أَنَّكَ مَرَرْتَ وَلَا سَلَّمْتَ قَالَ أَبُو بَكْرٍ صَدَقَ عُثْمَانُ وَقَدْ شَغَلَكَ عَنْ ذَلِكَ أَمْرٌ فَقُلْتُ أَجَلْ قَالَ مَا هُوَ فَقَالَ عُثْمَانُ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ تَوَفَّى اللَّهُ عَزَّ وَجَلَّ نَبِيَّهُ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَبْلَ أَنْ نَسْأَلَهُ عَنْ نَجَاةِ هَذَا الْأَمْرِ قَالَ أَبُو بَكْرٍ قَدْ سَأَلْتُهُ عَنْ ذَلِكَ قَالَ فَقُمْتُ إِلَيْهِ فَقُلْتُ لَهُ بِأَبِي أَنْتَ وَأُمِّي أَنْتَ أَحَقُّ بِهَا قَالَ أَبُو بَكْرٍ قُلْتُ يَا رَسُولَ اللَّهِ مَا نَجَاةُ هَذَا الْأَمْرِ فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَنْ قَبِلَ مِنِّي الْكَلِمَةَ الَّتِي عَرَضْتُ عَلَى عَمِّي فَرَدَّهَا عَلَيَّ فَهِيَ لَهُ نَجَاةٌ

Efter at have fortalt os [Abul Yaman], sagde han; har rapporteret til os [Syu'aib] fra [Az Zuhri], sagde han; har fortalt mig [en mandlig ekspert i retspraksis fra Ansar], at han hørte [Uthman Bin 'Affan] fortælle en historie; at der var flere af profeten sallallaahu 'alaihi wasallams ledsagere, som var triste, da profeten sallallaahu 'alaihi wasallam døde, så næsten halvdelen af dem blev ængstelige, sagde Uthman; "Og jeg var iblandt dem, mens jeg sad i skyggen af en mur, gik Umar forbi mig og hilste på mig, men jeg bemærkede ikke, at han gik forbi og hilste på mig, så han gik forbi, indtil han kom til Abu Bakr, og så sagde han til ham: "Der er noget, der vil overraske dig. Sandelig, jeg gik forbi Uthman og hilste på ham, men han svarede ikke på min hilsen." Så under Abu Bakrs regeringstid kom Umar og Abu Bakr, og de hilste begge på mig. Så sagde Abu Bakr: "Din bror Umar er kommet til mig og har sagt, at han gik forbi dig og hilste på dig, men du svarede ham ikke, så hvad fik dig til at gøre det?" Han sagde, jeg svarede: "Jeg gjorde det ikke." Så Umar sagde: "Ja, ved Allah, du gjorde det, men det var på grund af din arrogance, O Umayyah." Han sagde, jeg svarede: "Ved Allah, jeg bemærkede aldrig, at du gik forbi og hilste på mig." Abu Bakr sagde: "Uthman har ret, du har sandelig været optaget af noget fra ham." Så jeg sagde: "Ja." Umar spørg; "Hvad har det med det at gøre?" sagde Uthman så; "Allah døde sin profet sallallaahu 'alaihi wasallam, før vi spurgte ham om sikkerheden i denne sag," sagde Abu Bakr; "Jeg har spurgt ham om sagen," sagde han; så jeg stod op imod ham og sagde til ham: "Ved min far og mor, du har flere rettigheder over ham," sagde [Abu Bakr]; Jeg spurgte; O Allahs Sendebud, hvordan er dette sikkert? Så sagde Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam: "Den, der modtager en dom fra mig, som jeg engang tilbød min onkel, og derefter returnerer den til mig, så vil den dom være en frelse for ham."