Tafsir Al Anbiya (21): 96 - hingga apabila dibukakan (tembok) ya'juj dan ma'juj, dan mereka turun dengan cepat dari seluruh tempat yang tinggi

Imam Muslim : 5228

حَدَّثَنَا أَبُو خَيْثَمَةَ زُهَيْرُ بْنُ حَرْبٍ حَدَّثَنَا الْوَلِيدُ بْنُ مُسْلِمٍ حَدَّثَنِي عَبْدُ الرَّحْمَنِ بْنُ يَزِيدَ بْنِ جَابِرٍ حَدَّثَنِي يَحْيَى بْنُ جَابِرٍ الطَّائِيُّ قَاضِي حِمْصَ حَدَّثَنِي عَبْدُ الرَّحْمَنِ بْنُ جُبَيْرٍ عَنْ أَبِيهِ جُبَيْرِ بْنِ نُفَيْرٍ الْحَضْرَمِيِّ أَنَّهُ سَمِعَ النَّوَّاسَ بْنَ سَمْعَانَ الْكِلَابِيَّ ح و حَدَّثَنِي مُحَمَّدُ بْنُ مِهْرَانَ الرَّازِيُّ وَاللَّفْظُ لَهُ حَدَّثَنَا الْوَلِيدُ بْنُ مُسْلِمٍ حَدَّثَنَا عَبْدُ الرَّحْمَنِ بْنُ يَزِيدَ بْنِ جَابِرٍ عَنْ يَحْيَى بْنِ جَابِرٍ الطَّائِيِّ عَنْ عَبْدِ الرَّحْمَنِ بْنِ جُبَيْرِ بْنِ نُفَيْرٍ عَنْ أَبِيهِ جُبَيْرِ بْنِ نُفَيْرٍ عَنْ النَّوَّاسِ بْنِ سَمْعَانَ قَالَ ذَكَرَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ الدَّجَّالَ ذَاتَ غَدَاةٍ فَخَفَّضَ فِيهِ وَرَفَّعَ حَتَّى ظَنَنَّاهُ فِي طَائِفَةِ النَّخْلِ فَلَمَّا رُحْنَا إِلَيْهِ عَرَفَ ذَلِكَ فِينَا فَقَالَ مَا شَأْنُكُمْ قُلْنَا يَا رَسُولَ اللَّهِ ذَكَرْتَ الدَّجَّالَ غَدَاةً فَخَفَّضْتَ فِيهِ وَرَفَّعْتَ حَتَّى ظَنَنَّاهُ فِي طَائِفَةِ النَّخْلِ فَقَالَ غَيْرُ الدَّجَّالِ أَخْوَفُنِي عَلَيْكُمْ إِنْ يَخْرُجْ وَأَنَا فِيكُمْ فَأَنَا حَجِيجُهُ دُونَكُمْ وَإِنْ يَخْرُجْ وَلَسْتُ فِيكُمْ فَامْرُؤٌ حَجِيجُ نَفْسِهِ وَاللَّهُ خَلِيفَتِي عَلَى كُلِّ مُسْلِمٍ إِنَّهُ شَابٌّ قَطَطٌ عَيْنُهُ طَافِئَةٌ كَأَنِّي أُشَبِّهُهُ بِعَبْدِ الْعُزَّى بْنِ قَطَنٍ فَمَنْ أَدْرَكَهُ مِنْكُمْ فَلْيَقْرَأْ عَلَيْهِ فَوَاتِحَ سُورَةِ الْكَهْفِ إِنَّهُ خَارِجٌ خَلَّةً بَيْنَ الشَّأْمِ وَالْعِرَاقِ فَعَاثَ يَمِينًا وَعَاثَ شِمَالًا يَا عِبَادَ اللَّهِ فَاثْبُتُوا قُلْنَا يَا رَسُولَ اللَّهِ وَمَا لَبْثُهُ فِي الْأَرْضِ قَالَ أَرْبَعُونَ يَوْمًا يَوْمٌ كَسَنَةٍ وَيَوْمٌ كَشَهْرٍ وَيَوْمٌ كَجُمُعَةٍ وَسَائِرُ أَيَّامِهِ كَأَيَّامِكُمْ قُلْنَا يَا رَسُولَ اللَّهِ فَذَلِكَ الْيَوْمُ الَّذِي كَسَنَةٍ أَتَكْفِينَا فِيهِ صَلَاةُ يَوْمٍ قَالَ لَا اقْدُرُوا لَهُ قَدْرَهُ قُلْنَا يَا رَسُولَ اللَّهِ وَمَا إِسْرَاعُهُ فِي الْأَرْضِ قَالَ كَالْغَيْثِ اسْتَدْبَرَتْهُ الرِّيحُ فَيَأْتِي عَلَى الْقَوْمِ فَيَدْعُوهُمْ فَيُؤْمِنُونَ بِهِ وَيَسْتَجِيبُونَ لَهُ فَيَأْمُرُ السَّمَاءَ فَتُمْطِرُ وَالْأَرْضَ فَتُنْبِتُ فَتَرُوحُ عَلَيْهِمْ سَارِحَتُهُمْ أَطْوَلَ مَا كَانَتْ ذُرًا وَأَسْبَغَهُ ضُرُوعًا وَأَمَدَّهُ خَوَاصِرَ ثُمَّ يَأْتِي الْقَوْمَ فَيَدْعُوهُمْ فَيَرُدُّونَ عَلَيْهِ قَوْلَهُ فَيَنْصَرِفُ عَنْهُمْ فَيُصْبِحُونَ مُمْحِلِينَ لَيْسَ بِأَيْدِيهِمْ شَيْءٌ مِنْ أَمْوَالِهِمْ وَيَمُرُّ بِالْخَرِبَةِ فَيَقُولُ لَهَا أَخْرِجِي كُنُوزَكِ فَتَتْبَعُهُ كُنُوزُهَا كَيَعَاسِيبِ النَّحْلِ ثُمَّ يَدْعُو رَجُلًا مُمْتَلِئًا شَبَابًا فَيَضْرِبُهُ بِالسَّيْفِ فَيَقْطَعُهُ جَزْلَتَيْنِ رَمْيَةَ الْغَرَضِ ثُمَّ يَدْعُوهُ فَيُقْبِلُ وَيَتَهَلَّلُ وَجْهُهُ يَضْحَكُ فَبَيْنَمَا هُوَ كَذَلِكَ إِذْ بَعَثَ اللَّهُ الْمَسِيحَ ابْنَ مَرْيَمَ فَيَنْزِلُ عِنْدَ الْمَنَارَةِ الْبَيْضَاءِ شَرْقِيَّ دِمَشْقَ بَيْنَ مَهْرُودَتَيْنِ وَاضِعًا كَفَّيْهِ عَلَى أَجْنِحَةِ مَلَكَيْنِ إِذَا طَأْطَأَ رَأْسَهُ قَطَرَ وَإِذَا رَفَعَهُ تَحَدَّرَ مِنْهُ جُمَانٌ كَاللُّؤْلُؤِ فَلَا يَحِلُّ لِكَافِرٍ يَجِدُ رِيحَ نَفَسِهِ إِلَّا مَاتَ وَنَفَسُهُ يَنْتَهِي حَيْثُ يَنْتَهِي طَرْفُهُ فَيَطْلُبُهُ حَتَّى يُدْرِكَهُ بِبَابِ لُدٍّ فَيَقْتُلُهُ ثُمَّ يَأْتِي عِيسَى ابْنَ مَرْيَمَ قَوْمٌ قَدْ عَصَمَهُمْ اللَّهُ مِنْهُ فَيَمْسَحُ عَنْ وُجُوهِهِمْ وَيُحَدِّثُهُمْ بِدَرَجَاتِهِمْ فِي الْجَنَّةِ فَبَيْنَمَا هُوَ كَذَلِكَ إِذْ أَوْحَى اللَّهُ إِلَى عِيسَى إِنِّي قَدْ أَخْرَجْتُ عِبَادًا لِي لَا يَدَانِ لِأَحَدٍ بِقِتَالِهِمْ فَحَرِّزْ عِبَادِي إِلَى الطُّورِ وَيَبْعَثُ اللَّهُ يَأْجُوجَ وَمَأْجُوجَ وَهُمْ مِنْ كُلِّ حَدَبٍ يَنْسِلُونَ فَيَمُرُّ أَوَائِلُهُمْ عَلَى بُحَيْرَةِ طَبَرِيَّةَ فَيَشْرَبُونَ مَا فِيهَا وَيَمُرُّ آخِرُهُمْ فَيَقُولُونَ لَقَدْ كَانَ بِهَذِهِ مَرَّةً مَاءٌ وَيُحْصَرُ نَبِيُّ اللَّهِ عِيسَى وَأَصْحَابُهُ حَتَّى يَكُونَ رَأْسُ الثَّوْرِ لِأَحَدِهِمْ خَيْرًا مِنْ مِائَةِ دِينَارٍ لِأَحَدِكُمْ الْيَوْمَ فَيَرْغَبُ نَبِيُّ اللَّهِ عِيسَى وَأَصْحَابُهُ فَيُرْسِلُ اللَّهُ عَلَيْهِمْ النَّغَفَ فِي رِقَابِهِمْ فَيُصْبِحُونَ فَرْسَى كَمَوْتِ نَفْسٍ وَاحِدَةٍ ثُمَّ يَهْبِطُ نَبِيُّ اللَّهِ عِيسَى وَأَصْحَابُهُ إِلَى الْأَرْضِ فَلَا يَجِدُونَ فِي الْأَرْضِ مَوْضِعَ شِبْرٍ إِلَّا مَلَأَهُ زَهَمُهُمْ وَنَتْنُهُمْ فَيَرْغَبُ نَبِيُّ اللَّهِ عِيسَى وَأَصْحَابُهُ إِلَى اللَّهِ فَيُرْسِلُ اللَّهُ طَيْرًا كَأَعْنَاقِ الْبُخْتِ فَتَحْمِلُهُمْ فَتَطْرَحُهُمْ حَيْثُ شَاءَ اللَّهُ ثُمَّ يُرْسِلُ اللَّهُ مَطَرًا لَا يَكُنُّ مِنْهُ بَيْتُ مَدَرٍ وَلَا وَبَرٍ فَيَغْسِلُ الْأَرْضَ حَتَّى يَتْرُكَهَا كَالزَّلَفَةِ ثُمَّ يُقَالُ لِلْأَرْضِ أَنْبِتِي ثَمَرَتَكِ وَرُدِّي بَرَكَتَكِ فَيَوْمَئِذٍ تَأْكُلُ الْعِصَابَةُ مِنْ الرُّمَّانَةِ وَيَسْتَظِلُّونَ بِقِحْفِهَا وَيُبَارَكُ فِي الرِّسْلِ حَتَّى أَنَّ اللِّقْحَةَ مِنْ الْإِبِلِ لَتَكْفِي الْفِئَامَ مِنْ النَّاسِ وَاللِّقْحَةَ مِنْ الْبَقَرِ لَتَكْفِي الْقَبِيلَةَ مِنْ النَّاسِ وَاللِّقْحَةَ مِنْ الْغَنَمِ لَتَكْفِي الْفَخِذَ مِنْ النَّاسِ فَبَيْنَمَا هُمْ كَذَلِكَ إِذْ بَعَثَ اللَّهُ رِيحًا طَيِّبَةً فَتَأْخُذُهُمْ تَحْتَ آبَاطِهِمْ فَتَقْبِضُ رُوحَ كُلِّ مُؤْمِنٍ وَكُلِّ مُسْلِمٍ وَيَبْقَى شِرَارُ النَّاسِ يَتَهَارَجُونَ فِيهَا تَهَارُجَ الْحُمُرِ فَعَلَيْهِمْ تَقُومُ السَّاعَةُ حَدَّثَنَا عَلِيُّ بْنُ حُجْرٍ السَّعْدِيُّ حَدَّثَنَا عَبْدُ اللَّهِ بْنُ عَبْدِ الرَّحْمَنِ بْنِ يَزِيدَ بْنِ جَابِرٍ وَالْوَلِيدُ بْنُ مُسْلِمٍ قَالَ ابْنُ حُجْرٍ دَخَلَ حَدِيثُ أَحَدِهِمَا فِي حَدِيثِ الْآخَرِ عَنْ عَبْدِ الرَّحْمَنِ بْنِ يَزِيدَ بْنِ جَابِرٍ بِهَذَا الْإِسْنَادِ نَحْوَ مَا ذَكَرْنَا وَزَادَ بَعْدَ قَوْلِهِ لَقَدْ كَانَ بِهَذِهِ مَرَّةً مَاءٌ ثُمَّ يَسِيرُونَ حَتَّى يَنْتَهُوا إِلَى جَبَلِ الْخَمَرِ وَهُوَ جَبَلُ بَيْتِ الْمَقْدِسِ فَيَقُولُونَ لَقَدْ قَتَلْنَا مَنْ فِي الْأَرْضِ هَلُمَّ فَلْنَقْتُلْ مَنْ فِي السَّمَاءِ فَيَرْمُونَ بِنُشَّابِهِمْ إِلَى السَّمَاءِ فَيَرُدُّ اللَّهُ عَلَيْهِمْ نُشَّابَهُمْ مَخْضُوبَةً دَمًا وَفِي رِوَايَةِ ابْنِ حُجْرٍ فَإِنِّي قَدْ أَنْزَلْتُ عِبَادًا لِي لَا يَدَيْ لِأَحَدٍ بِقِتَالِهِمْ

Har fortalt os, at [Abu Khaitsamah Zuhair bin Harb] har fortalt os, at [Al Walid bin Muslim] har fortalt mig, at [Abdurrahman bin Yazid bin Jabir] har fortalt mig, at [Yahya bin Jabir Ath Tho`i], dommeren i Himsh, har fortalt mig [Aburrahman bin Jubair] fra [hans far, Jubair bin Nufair Al Hadlrami], at han hørte [An Nawwas bin Sam'an Al Kilabi]. Har fortalt mig [Muhammad bin Mihran Ar Razi], hans tekst, har fortalt os [Al Walid bin Muslim] har fortalt os [Abdurrahman bin Yazid bin Jabir] fra [Yahya bin Jabir Ath Tha`i] fra [Abdurrahman bin Jubair bin Nufair] fra [hans far, Jubair bin Nufair] fra [An Nawwas bin Sam'an] sagde: En morgen sagde Rasulullah sallallaahu 'alaihi wa Salam: Dajjal, han sænkede stemmen og hævede den, indtil vi troede, han var i en gruppe daddelpalmer. Vi forlod profeten sallallaahu 'alaihi wa Salam, og så kom vi tilbage, han fandt ud af dette og spurgte: "Hvorfor jer?" Vi svarede: O Allahs Sendebud, du nævnte Dajjal en morgen, du sænkede og hævede din stemme, indtil vi troede, han var i en gruppe daddelpalmer. Han sagde: "Bortset fra Dajjal, som jeg er mere bekymret for jer, hvis han dukker op, og jeg er iblandt jer, vil jeg besejre ham, ikke jer, og hvis han dukker op, og jeg ikke længere er iblandt jer, så er enhver sin egen forsvarer, og Allah er min stedfortræder for enhver muslim. Han er en ung, krøllet person, hans øjne står ud, ligesom 'Abdu Al 'Uzza bin Qathan. Enhver af jer, der ser ham, bør læse begyndelsen af Surah Al Kahf. Han dukkede op mellem Syrien og Irak og forårsagede en masse skade til højre og venstre. O Allahs tjenere, vær standhaftige." Vi spurgte: Hvor længe blev han på jorden? Rasulullah sallallaahu 'alaihi wa Salam svarede: "Fyrre dage, én dag er som et år, én dag er som en måned, én dag er som en uge, og de andre dage er som jeres dage." Vi spurgte: O Allahs Sendebud, hvad synes du om en dag, der er som et år, er det tilstrækkeligt for os at bede én dag? Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) svarede: "Nej, men vurder dens størrelse." Vi spurgte: O Allahs Sendebud, hvordan er dens hastighed på jorden? Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) svarede: "Som regn efterfulgt af vinden. Den kommer til et folk og kalder på dem, de svarer, den befaler himlen at sende regn ned, og himlen sender regn ned, den befaler jorden at producere vegetation, og jorden producerer vegetation, og deres husdyr går ud med lange pukler, brede maver og fulde mælkesække, og så kommer ødelæggelsen, og den siger til dem: 'Bring jeres skatte frem.'" Så følger hans skatte ham som hanbier. Så kaldte han på en ung mand, han huggede ham med et sværd og skar ham derefter i to dele. Så kaldte han på ham, og han kom op med et knust ansigt og grinende. Da han var sådan, kom Isa, Marias søn, ned i det østlige Damaskus i et hvidt tårn iført to klæder med za'faran-tegnet, mens han lagde hænderne på to engles vinger. Hvis han sænkede hovedet, ville vand klække, og hvis han løftede hovedet, ville sved flyde som perler. Ingen vantro ville lugte ham undtagen døden, og lugten af hans åndedræt så langt hans øjne kunne se. Isa leder efter Dajjal, indtil han møder ham ved Ludds dør og dræber ham derefter. Derefter kom Jesus, Marias søn, til et folk, der var beskyttet af Allah mod Dajjal. Han gned deres ansigter og fortalte dem om deres niveauer i himlen. Da de var sådan, åbenbarede Allah for ham: "Sandelig har jeg bragt mine tjenere ud, ingen kan bekæmpe dem, derfor led mine tjenere til Thur. Allah sendte Gog og Magog. 'De kom hurtigt fra alle hjørner.'" (Al Anbiyaa`: 96) Så krydsede de foran Thabari-søen og drak, og de bagved krydsede og sagde: "Der var vand her før." Allahs profet Isa og hans ledsagere var omringet, indtil bøffelhovedet, der tilhørte en af dem, var bedre end hundrede dinarer, der tilhørte en af jer nu. Så ville profeten Allah Isa og hans ledsagere, at Allah skulle sende orme på deres hals, og så døde de som en sjæls død. Så kom Isa og hans ledsagere. Der var ikke en tomme plads, uden at den var fyldt med kadavere og stanken af deres blod. Så bad Jesus og hans ledsagere til Allah, og Allah sendte en fugl som en kamels hals. Fuglen tog dem og kastede dem, som Allah ville. Så sendte Allah regn på dem. Der var intet hus lavet af fjer eller hus lavet af jord, der forhindrede regnen i at falde. Regnen fugtede jorden og efterlod vandpytter overalt. Allah velsignede sin frugtbarhed, indtil en gruppe mennesker havde nok af at malke kameler, en stamme havde nok af at malke køer, og flere slægtninge havde nok af at malke geder. Mens de var sådan, sendte Allah pludselig en blid brise og tog sjælene af enhver troende og muslim under deres armhuler. De, der blev tilbage, var onde mennesker. De havde åbenlyst samleje som æsler, der parrer sig. Så det... "var over dem, at Timen kom." Det blev fortalt til os [Ali bin Hujr As Sa'di] har fortalt til os [Abdullah bin Aburrahman bin Yazid bin Jabir] og [Al Walid bin Muslim] sagde, Ibn Hujr sagde: En af haditherne er blandet med en anden hadith. Fra [Abdurrahman bin Yazid bin Jabir] med denne isnad, som vi har nævnt, men han tilføjede efter sine ord: "Der var vand her," "De gik, indtil de nåede Khamr-bjerget, Baitul Maqdis-bjerget, de sagde: 'Vi har dræbt dem på jorden, lad os dræbe dem i himlen.' De skød deres pile op i himlen, og Allah gjorde deres pile røde af blod." Det står i Ibn Hujrs historie: "Sandelig har jeg sendt mine tjenere ned, ingen kan bekæmpe dem."