Imam Bukhari : 4982

حَدَّثَنَا يَحْيَى بْنُ بُكَيْرٍ حَدَّثَنَا اللَّيْثُ عَنْ عُقَيْلٍ عَنْ ابْنِ شِهَابٍ قَالَ أَخْبَرَنِي مَحْمُودُ بْنُ الرَّبِيعِ الْأَنْصَارِيُّ أَنَّ عِتْبَانَ بْنَ مَالِكٍوَكَانَ مِنْ أَصْحَابِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مِمَّنْ شَهِدَ بَدْرًا مِنْ الْأَنْصَارِ أَنَّهُ أَتَى رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ يَا رَسُولَ اللَّهِ إِنِّي أَنْكَرْتُ بَصَرِي وَأَنَا أُصَلِّي لِقَوْمِي فَإِذَا كَانَتْ الْأَمْطَارُ سَالَ الْوَادِي الَّذِي بَيْنِي وَبَيْنَهُمْ لَمْ أَسْتَطِعْ أَنْ آتِيَ مَسْجِدَهُمْ فَأُصَلِّيَ لَهُمْ فَوَدِدْتُ يَا رَسُولَ اللَّهِ أَنَّكَ تَأْتِي فَتُصَلِّي فِي بَيْتِي فَأَتَّخِذُهُ مُصَلًّى فَقَالَ سَأَفْعَلُ إِنْ شَاءَ اللَّهُ قَالَ عِتْبَانُ فَغَدَا رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَأَبُو بَكْرٍ حِينَ ارْتَفَعَ النَّهَارُ فَاسْتَأْذَنَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَأَذِنْتُ لَهُ فَلَمْ يَجْلِسْ حَتَّى دَخَلَ الْبَيْتَ ثُمَّ قَالَ لِي أَيْنَ تُحِبُّ أَنْ أُصَلِّيَ مِنْ بَيْتِكَ فَأَشَرْتُ إِلَى نَاحِيَةٍ مِنْ الْبَيْتِ فَقَامَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَكَبَّرَ فَصَفَفْنَا فَصَلَّى رَكْعَتَيْنِ ثُمَّ سَلَّمَ وَحَبَسْنَاهُ عَلَى خَزِيرٍ صَنَعْنَاهُ فَثَابَ فِي الْبَيْتِ رِجَالٌ مِنْ أَهْلِ الدَّارِ ذَوُو عَدَدٍ فَاجْتَمَعُوا فَقَالَ قَائِلٌ مِنْهُمْ أَيْنَ مَالِكُ بْنُ الدُّخْشُنِ فَقَالَ بَعْضُهُمْ ذَلِكَ مُنَافِقٌ لَا يُحِبُّ اللَّهَ وَرَسُولَهُ قَالَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَا تَقُلْ أَلَا تَرَاهُ قَالَ لَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ يُرِيدُ بِذَلِكَ وَجْهَ اللَّهِ قَالَ اللَّهُ وَرَسُولُهُ أَعْلَمُ قَالَ قُلْنَا فَإِنَّا نَرَى وَجْهَهُ وَنَصِيحَتَهُ إِلَى الْمُنَافِقِينَ فَقَالَ فَإِنَّ اللَّهَ حَرَّمَ عَلَى النَّارِ مَنْ قَالَ لَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ يَبْتَغِي بِذَلِكَ وَجْهَ اللَّهِقَالَ ابْنُ شِهَابٍ ثُمَّ سَأَلْتُ الْحُصَيْنَ بْنَ مُحَمَّدٍ الْأَنْصَارِيَّ أَحَدَ بَنِي سَالِمٍ وَكَانَ مِنْ سَرَاتِهِمْ عَنْ حَدِيثِ مَحْمُودٍ فَصَدَّقَهُ

Har fortalt os [Yahya bin Bukair] Har fortalt os [Al Laits] fra [Uqail] fra [Ibn Shihab] at han sagde: Det er blevet rapporteret til mig [Mahmud bin Ar Rabi' Al Ansari] at ['Itban bin Malik] - han var en af profeten sallallaahu 'alaihi wasallams ledsagere og var en af Badrs eksperter - faktisk; Han kom engang til Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam og sagde: "O Rasulullah, faktisk beder jeg altid med mit folk, men når det regner, og dalen, der adskiller mig og mit folk, oversvømmes, så kan jeg ikke længere gå til deres moské. Derfor håber jeg virkelig, at du kommer og beder i mit hus, så jeg kan gøre det til et bønnested." Han sagde også: "Jeg vil gøre det, hvis Gud vil." 'Utban sagde: Da solen begyndte at stå op, drog Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam afsted med Abu Bakr. Så bad Profeten sallallaahu 'alaihi wasallam om tilladelse, og jeg gav ham tilladelse. Han satte sig ikke ned, før han kom ind i huset og spurgte mig: "Hvor kan du lide, at jeg beder?" Jeg pegede også på den del af huset. Så rejste Profeten sallallaahu 'alaihi wasallam sig og sagde takbir, hvorefter vi stillede os op på rækker. Han bad to rak'ah og hilste på ham. Derefter holdt vi ham tilbage med den bambus, vi havde lavet. Så samledes flere mennesker i huset, og en af dem sagde: "Hvor er Malik bin Ad Dukhsyun?" Nogle af dem svarede: "Han er en hykler, der ikke kan lide Allah og Hans Sendebud." Profeten sallallaahu 'alaihi wasallam sagde: "Tal ikke sådan. Så I ikke, at han sagde 'Laa Ilaaha Illallah', og at han sagde det på grund af Allahs ansigt?" Manden svarede: "Allah og Hans Sendebud ved bedre." Vi sagde: "Sandelig, vi har set hans ansigt og hans råd til hyklerne." Så sagde han: "Sandelig har Allah forbudt helvede for dem, der siger Laa Ilaaha Illallah i håb om Allahs ansigt." [Ibn Shihab] sagde: Så spurgte jeg [Al Hushain bin Muhammad Al Ansari] - en af Banu Salim - om Mahmuds hadith, så bekræftede han den.