Doa ampunan khusus dari Nabi SAW untuk Abu 'Amir Al-Asy'ari yang gugur dalam medan perang

Imam Muslim : 4554

حَدَّثَنَا عَبْدُ اللَّهِ بْنُ بَرَّادٍ أَبُو عَامِرٍ الْأَشْعَرِيُّ وَأَبُو كُرَيْبٍ مُحَمَّدُ بْنُ الْعَلَاءِ وَاللَّفْظُ لِأَبِي عَامِرٍ قَالَا حَدَّثَنَا أَبُو أُسَامَةَ عَنْ بُرَيْدٍ عَنْ أَبِي بُرْدَةَ عَنْ أَبِيهِ قَالَ لَمَّا فَرَغَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مِنْ حُنَيْنٍ بَعَثَ أَبَا عَامِرٍ عَلَى جَيْشٍ إِلَى أَوْطَاسٍ فَلَقِيَ دُرَيْدَ بْنَ الصِّمَّةِ فَقُتِلَ دُرَيْدٌ وَهَزَمَ اللَّهُ أَصْحَابَهُ فَقَالَ أَبُو مُوسَى وَبَعَثَنِي مَعَ أَبِي عَامِرٍ قَالَ فَرُمِيَ أَبُو عَامِرٍ فِي رُكْبَتِهِ رَمَاهُ رَجُلٌ مِنْ بَنِي جُشَمٍ بِسَهْمٍ فَأَثْبَتَهُ فِي رُكْبَتِهِ فَانْتَهَيْتُ إِلَيْهِ فَقُلْتُ يَا عَمِّ مَنْ رَمَاكَ فَأَشَارَ أَبُو عَامِرٍ إِلَى أَبِي مُوسَى فَقَالَ إِنَّ ذَاكَ قَاتِلِي تَرَاهُ ذَلِكَ الَّذِي رَمَانِي قَالَ أَبُو مُوسَى فَقَصَدْتُ لَهُ فَاعْتَمَدْتُهُ فَلَحِقْتُهُ فَلَمَّا رَآنِي وَلَّى عَنِّي ذَاهِبًا فَاتَّبَعْتُهُ وَجَعَلْتُ أَقُولُ لَهُ أَلَا تَسْتَحْيِي أَلَسْتَ عَرَبِيًّا أَلَا تَثْبُتُ فَكَفَّ فَالْتَقَيْتُ أَنَا وَهُوَ فَاخْتَلَفْنَا أَنَا وَهُوَ ضَرْبَتَيْنِ فَضَرَبْتُهُ بِالسَّيْفِ فَقَتَلْتُهُ ثُمَّ رَجَعْتُ إِلَى أَبِي عَامِرٍ فَقُلْتُ إِنَّ اللَّهَ قَدْ قَتَلَ صَاحِبَكَ قَالَ فَانْزِعْ هَذَا السَّهْمَ فَنَزَعْتُهُ فَنَزَا مِنْهُ الْمَاءُ فَقَالَ يَا ابْنَ أَخِي انْطَلِقْ إِلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَأَقْرِئْهُ مِنِّي السَّلَامَ وَقُلْ لَهُ يَقُولُ لَكَ أَبُو عَامِرٍ اسْتَغْفِرْ لِي قَالَ وَاسْتَعْمَلَنِي أَبُو عَامِرٍ عَلَى النَّاسِ وَمَكَثَ يَسِيرًا ثُمَّ إِنَّهُ مَاتَ فَلَمَّا رَجَعْتُ إِلَى النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ دَخَلْتُ عَلَيْهِ وَهُوَ فِي بَيْتٍ عَلَى سَرِيرٍ مُرْمَلٍ وَعَلَيْهِ فِرَاشٌ وَقَدْ أَثَّرَ رِمَالُ السَّرِيرِ بِظَهْرِ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَجَنْبَيْهِ فَأَخْبَرْتُهُ بِخَبَرِنَا وَخَبَرِ أَبِي عَامِرٍ وَقُلْتُ لَهُ قَالَ قُلْ لَهُ يَسْتَغْفِرْ لِي فَدَعَا رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بِمَاءٍ فَتَوَضَّأَ مِنْهُ ثُمَّ رَفَعَ يَدَيْهِ ثُمَّ قَالَ اللَّهُمَّ اغْفِرْ لِعُبَيْدٍ أَبِي عَامِرٍ حَتَّى رَأَيْتُ بَيَاضَ إِبْطَيْهِ ثُمَّ قَالَ اللَّهُمَّ اجْعَلْهُ يَوْمَ الْقِيَامَةِ فَوْقَ كَثِيرٍ مِنْ خَلْقِكَ أَوْ مِنْ النَّاسِ فَقُلْتُ وَلِي يَا رَسُولَ اللَّهِ فَاسْتَغْفِرْ فَقَالَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ اللَّهُمَّ اغْفِرْ لِعَبْدِ اللَّهِ بْنِ قَيْسٍ ذَنْبَهُ وَأَدْخِلْهُ يَوْمَ الْقِيَامَةِ مُدْخَلًا كَرِيمًا قَالَ أَبُو بُرْدَةَ إِحَدَاهُمَا لِأَبِي عَامِرٍ وَالْأُخْرَى لِأَبِي مُوسَى

Efter at have fortalt os ['Abdullah bin Barrad Abu 'Amir Al Asy'ari] og [Abu Kuraib Muhammad bin Al A'laa] at denne lafazh tilhører Abu 'Amir, sagde han; Efter at have fortalt os [Abu Usamah] fra [Buraid] fra [Abu Burdah] fra [hans far] sagde han; "Efter slaget ved Hunain udpegede Rasulullah sallallahu 'alaihi wasallam Abu Amir til at lede den muslimske hær til Authas. Derefter angreb Abu Amir Duraid bin Ash-Shimmah, indtil Duraid blev dræbt i slaget, og Allah ødelagde Hans fjender." Abu Musa sagde; 'Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam sendte engang mig og Abu Amir til slagmarken. En dag blev Abu Amir ramt af en pil, der ramte hans knæ. En mand fra Bani Jusyam sigtede mod ham og ramte hans knæ. Så henvendte jeg mig til ham og spurgte: 'Onkel, hvem er det, du går efter?' Abu Amir signalerede til Abu Musa; 'Det er fjenden, du ser der, som har angrebet mig.' Så jagtede jeg personen, indtil jeg indhentede ham. Da manden så mig, løb han væk. Men jeg blev ved med at jagte ham, og så sagde jeg til ham: 'Er du ikke flov over at undgå mig? Er du ikke en arabisk mand? Stop, og lad os kæmpe!' Snart stoppede manden, og jeg kæmpede med ham. Efter at have angrebet to gange lykkedes det mig at dræbe ham med et hug med mit sværd. Derefter vendte jeg tilbage til Abu Amir og sagde: 'O onkel, Allah har sandelig dræbt den person, der angreb onkel.' Abu Amir sagde: 'O Abdullah (Abu Musas rigtige navn), træk denne pil ud!' Så trak jeg pilen ud, der sad fast i Abu Amirs knæ, indtil blodet fortsatte med at flyde fra hans knæ. Abu Amir sagde: 'O min nevø, gå til Allahs Sendebud og overbring mine hilsner til ham og sig til ham: 'Abu Amir rådede dig til at bede for ham.' Abu Musa sagde: 'Derefter udpegede Abu Amir mig til at erstatte ham i at lede den muslimske hær.' Ikke længe efter døde Abu Amir.' Efter at være vendt tilbage til Medina, mødte jeg straks profeten i hans hus. På det tidspunkt lå han på en jordseng dækket af en måtte, mens sandkorn og støvkorn klæbede til hans ryg og mave. Så fortalte jeg ham om nyhederne om de muslimske tropper og nyhederne om Abu Amir. Så sagde jeg: 'Abu Amir rådede Profeten til at være villig til at bede for ham.' Så bad Profeten (fred være med ham) om vand og udførte straks afvaskning. Derefter løftede han hænderne, mens han bad: 'O Allah, tilgiv Ubaid og Abu Amir!' (Jeg så Profetens hvide armhuler, da han løftede hånden). Derefter bad han: 'O Allah, sæt Abu Amir over de fleste af Dine skabninger på Dommedag!' Jeg sagde til Profeten: 'O Allahs Sendebud, bed også om tilgivelse for mig!' ' Så bad Allahs Sendebud: 'O Allah, tilgiv Abdullah bin Qais' (Abu Musas rigtige navn) synder og lad ham få adgang til en herlighedsfuld plads på Dommedag!' Abu Burdah sagde: 'Den første bøn er for Abu Amir, og den næste bøn er for Abu Musa.'