Hukum tentang memakan hasil buruan anjing terlatih dan panah yang dilepaskan dengan menyebut nama Allah

Imam Muslim : 3563

و حَدَّثَنَا مُحَمَّدُ بْنُ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ نُمَيْرٍ حَدَّثَنَا أَبِي حَدَّثَنَا زَكَرِيَّاءُ عَنْ عَامِرٍ عَنْ عَدِيِّ بْنِ حَاتِمٍ قَالَ سَأَلْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ عَنْ صَيْدِ الْمِعْرَاضِ فَقَالَ مَا أَصَابَ بِحَدِّهِ فَكُلْهُ وَمَا أَصَابَ بِعَرْضِهِ فَهُوَ وَقِيذٌ وَسَأَلْتُهُ عَنْ صَيْدِ الْكَلْبِ فَقَالَ مَا أَمْسَكَ عَلَيْكَ وَلَمْ يَأْكُلْ مِنْهُ فَكُلْهُ فَإِنَّ ذَكَاتَهُ أَخْذُهُ فَإِنْ وَجَدْتَ عِنْدَهُ كَلْبًا آخَرَ فَخَشِيتَ أَنْ يَكُونَ أَخَذَهُ مَعَهُ وَقَدْ قَتَلَهُ فَلَا تَأْكُلْ إِنَّمَا ذَكَرْتَ اسْمَ اللَّهِ عَلَى كَلْبِكَ وَلَمْ تَذْكُرْهُ عَلَى غَيْرِهِ و حَدَّثَنَا إِسْحَقُ بْنُ إِبْرَاهِيمَ أَخْبَرَنَا عِيسَى بْنُ يُونُسَ حَدَّثَنَا زَكَرِيَّاءُ بْنُ أَبِي زَائِدَةَ بِهَذَا الْإِسْنَادِ

Og efter at have fortalt os [Muhammad bin Abdullah bin Numair] at have fortalt os [Zakaria] fra ['Amir] fra [Adi bin Hatim], sagde han: "Jeg spurgte Allahs Sendebud sallallaahu 'alaihi wasallam om vildtet, der døde med Mi'radl-våbnet." Han svarede: "Hvis det rammer på den skarpe side, så spis det, men hvis det rammer på den stumpe side, så er det vildt, der dør af slaget." Så spurgte jeg ham om jagthunde, og han svarede: "Hvad hunden fanger, og den ikke spiser det, så spis vildtet, fordi du har slagtet det på en syar'i-måde. Hvis du finder det sammen med en anden hund, så frygtes det, at det var en anden hund, der dræbte vildtet, så spis ikke vildtet. Du skal blot sige Allahs navn om din hund, ikke om andre hunde." Og har fortalt os [Ishaq bin Ibrahim] at have fortalt os [Isa bin Yunus] at have fortalt os [Zakaria bin Abu Zaidah] med denne sanad.