Ka'ab bin ashraf harus terbunuh sebab dia telah menyakiti Allah dan rasul-nya

Imam Muslim : 3359

حَدَّثَنَا إِسْحَقُ بْنُ إِبْرَاهِيمَ الْحَنْظَلِيُّ وَعَبْدُ اللَّهِ بْنُ مُحَمَّدِ بْنِ عَبْدِ الرَّحْمَنِ بْنِ الْمِسْوَرِ الزُّهْرِيُّ كِلَاهُمَا عَنْ ابْنِ عُيَيْنَةَ وَاللَّفْظُ لِلزُّهْرِيِّ حَدَّثَنَا سُفْيَانُ عَنْ عَمْرٍو سَمِعْتُ جَابِرًا يَقُولُا قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَنْ لِكَعْبِ بْنِ الْأَشْرَفِ فَإِنَّهُ قَدْ آذَى اللَّهَ وَرَسُولَهُ فَقَالَ مُحَمَّدُ بْنُ مَسْلَمَةَ يَا رَسُولَ اللَّهِ أَتُحِبُّ أَنْ أَقْتُلَهُ قَالَ نَعَمْ قَالَ ائْذَنْ لِي فَلْأَقُلْ قَالَ قُلْ فَأَتَاهُ فَقَالَ لَهُ وَذَكَرَ مَا بَيْنَهُمَا وَقَالَ إِنَّ هَذَا الرَّجُلَ قَدْ أَرَادَ صَدَقَةً وَقَدْ عَنَّانَا فَلَمَّا سَمِعَهُ قَالَ وَأَيْضًا وَاللَّهِ لَتَمَلُّنَّهُ قَالَ إِنَّا قَدْ اتَّبَعْنَاهُ الْآنَ وَنَكْرَهُ أَنْ نَدَعَهُ حَتَّى نَنْظُرَ إِلَى أَيِّ شَيْءٍ يَصِيرُ أَمْرُهُ قَالَ وَقَدْ أَرَدْتُ أَنْ تُسْلِفَنِي سَلَفًا قَالَ فَمَا تَرْهَنُنِي قَالَ مَا تُرِيدُ قَالَ تَرْهَنُنِي نِسَاءَكُمْ قَالَ أَنْتَ أَجْمَلُ الْعَرَبِ أَنَرْهَنُكَ نِسَاءَنَا قَالَ لَهُ تَرْهَنُونِي أَوْلَادَكُمْ قَالَ يُسَبُّ ابْنُ أَحَدِنَا فَيُقَالُ رُهِنَ فِي وَسْقَيْنِ مِنْ تَمْرٍ وَلَكِنْ نَرْهَنُكَ اللَّأْمَةَ يَعْنِي السِّلَاحَ قَالَ فَنَعَمْ وَوَاعَدَهُ أَنْ يَأْتِيَهُ بِالْحَارِثِ وَأَبِي عَبْسِ بْنِ جَبْرٍ وَعَبَّادِ بْنِ بِشْرٍ قَالَ فَجَاءُوا فَدَعَوْهُ لَيْلًا فَنَزَلَ إِلَيْهِمْ قَالَ سُفْيَانُ قَالَ غَيْرُ عَمْرٍو قَالَتْ لَهُ امْرَأَتُهُ إِنِّي لَأَسْمَعُ صَوْتًا كَأَنَّهُ صَوْتُ دَمٍ قَالَ إِنَّمَا هَذَا مُحَمَّدُ بْنُ مَسْلَمَةَ وَرَضِيعُهُ وَأَبُو نَائِلَةَ إِنَّ الْكَرِيمَ لَوْ دُعِيَ إِلَى طَعْنَةٍ لَيْلًا لَأَجَابَ قَالَ مُحَمَّدٌ إِنِّي إِذَا جَاءَ فَسَوْفَ أَمُدُّ يَدِي إِلَى رَأْسِهِ فَإِذَا اسْتَمْكَنْتُ مِنْهُ فَدُونَكُمْ قَالَ فَلَمَّا نَزَلَ نَزَلَ وَهُوَ مُتَوَشِّحٌ فَقَالُوا نَجِدُ مِنْكَ رِيحَ الطِّيبِ قَالَ نَعَمْ تَحْتِي فُلَانَةُ هِيَ أَعْطَرُ نِسَاءِ الْعَرَبِ قَالَ فَتَأْذَنُ لِي أَنْ أَشُمَّ مِنْهُ قَالَ نَعَمْ فَشُمَّ فَتَنَاوَلَ فَشَمَّ ثُمَّ قَالَ أَتَأْذَنُ لِي أَنْ أَعُودَ قَالَ فَاسْتَمْكَنَ مِنْ رَأْسِهِ ثُمَّ قَالَ دُونَكُمْ قَالَ فَقَتَلُوهُ

Har fortalt os [Ishaq bin Ibrahim Al Hanzhali] og [Abdullah bin Muhammad bin Abdurrahman bin Miswar Az Zuhri] begge fra [Ibn 'Uyainah], mens lafadz er fra Az Zuhri, har fortalt os Sufyan fra ['Amru] Jeg hørte [Jabir] sige: "Allahs Sendebud sallallaahu 'alaihi wasallam sagde: "Hvem af jer er i stand til at dræbe Ka'ab bin Ashraf? Fordi han har såret Allah og Hans Sendebud." Så sagde Muhammad bin Maslamah: "O Rasulullah, er du enig i, at jeg dræber ham?" Han sagde: "Ja, jeg er enig." Maslamah sagde: "Men lad mig først sige noget til dig." Han svarede: "Vær sød." Så henvendte han sig til ham for at overbringe noget, og endelig var de to involveret i en seriøs diskussion. Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam sagde: "Faktisk havde Ka'ab til hensigt at give almisser, men han gav os faktisk problemer." Da Muhammad bin Maslamah hørte hans udtalelse, sagde han: "Ved Allah, jeg føler mig virkelig ikke mere vred end min irritation." Muhammad bin Maslamah sagde: "Vi vil nu følge ham, og vi kan ikke lide at lade det være sådan, før vi kender det endelige resultat." Maslamah sagde (til Ka'ab): "O Ka'ab, jeg vil låne noget af dig!" Ka'ab spurgte: "Hvad vil du så låne mig? som sikkerhed?" Ibnu Maslamah svarede: "Hvad vil du have?" Ka'ab sagde: "Hvad synes du, hvis jeg vil have dig til at pantsætte dine koner til mig?" Ibnu Maslamah svarede: "Du er en araber, der ser meget attraktiv og flot ud, så hvordan kunne jeg pantsætte mine koner?" Ka'ab spurgte igen: "Hvad med at du så pantsætter dine børn til mig?" Ibnu Maslamah svarede: "Det er umuligt for mig at gøre, men jeg vil pantsætte mit våben til dig." Ka'ab svarede: "Okay, jeg er enig." Så lovede Muhammad bin Maslamah at komme til Ka'ab bin Al Ashrafs hus ledsaget af Al Harith, Abu Abbas bin Jabr og Abbad bin Bisyr. Endelig kom de fire personer til Ka'abs hus om natten. Sufyan sagde; desuden sagde 'Amru: "Så sagde Ka'abs kone: "Jeg tror, jeg hører stemmen fra en, der er ved at udgyde blod." Ka'ab svarede: "Det er kun Muhammad bin Maslamah og Abu Nailahs stemme, mine blodsbrødre. Som en hæderlig person vil jeg møde ham selv om natten." I mellemtiden sagde Muhammad bin Maslamah (til sin ven): "Når han kommer ud, vil jeg række min hånd mod hans hoved, og når det er lykkedes mig at fange ham, så træd du frem for at dræbe ham." Maslamah sagde: "Da Ka'ab kom ud og lagde sine våben, sagde de (Maslamahs venner): "Vi synes at lugte en god lugt fra dig." Ka'ab svarede: "Sandelig, fordi min kone er en kvinde, der er god til at pynte sig og passe på sig selv." Muhammad bin Maslamah sagde: "Hvis du ønsker det, må jeg så lugte den gode lugt, der er på dig?" Ka'ab sagde: "Vær sød." Så kyssede Muhammad hende og forsøgte at kysse hende igen, så sagde han: "Hvis du ønsker det, må jeg så gentage det igen?" Tilsyneladende havde Ka'ab ikke noget imod det og tilbød sit hoved til Muhammad bin Maslamah. Så sagde Muhammad bin Maslamah til sin ven: "Det er din tur." Han sagde: "Så dræbte de Ka'ab bin Al Ashraf."