Rasulullah menyerang yahudi khaibar pada pagi hari dan mengucapkan ‘Allahu Akbar, yahudi khaibar akan berantakan

Imam Muslim : 2561

حَدَّثَنِي زُهَيْرُ بْنُ حَرْبٍ حَدَّثَنَا إِسْمَعِيلُ يَعْنِي ابْنَ عُلَيَّةَ عَنْ عَبْدِ الْعَزِيزِ عَنْ أَنَسٍ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ غَزَا خَيْبَرَ قَالَ فَصَلَّيْنَا عِنْدَهَا صَلَاةَ الْغَدَاةِ بِغَلَسٍ فَرَكِبَ نَبِيُّ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَرَكِبَ أَبُو طَلْحَةَ وَأَنَا رَدِيفُ أَبِي طَلْحَةَ فَأَجْرَى نَبِيُّ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِي زُقَاقِ خَيْبَرَ وَإِنَّ رُكْبَتِي لَتَمَسُّ فَخِذَ نَبِيِّ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَانْحَسَرَ الْإِزَارُ عَنْ فَخِذِ نَبِيِّ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَإِنِّي لَأَرَى بَيَاضَ فَخِذِ نَبِيِّ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَلَمَّا دَخَلَ الْقَرْيَةَ قَالَ اللَّهُ أَكْبَرُ خَرِبَتْ خَيْبَرُ إِنَّا إِذَا نَزَلْنَا بِسَاحَةِ قَوْمٍ { فَسَاءَ صَبَاحُ الْمُنْذَرِينَ } قَالَهَا ثَلَاثَ مَرَّاتٍ قَالَ وَقَدْ خَرَجَ الْقَوْمُ إِلَى أَعْمَالِهِمْ فَقَالُوا مُحَمَّدٌ وَاللَّهِ قَالَ عَبْدُ الْعَزِيزِ وَقَالَ بَعْضُ أَصْحَابِنَا مُحَمَّدٌ وَالْخَمِيسُ قَالَ وَأَصَبْنَاهَا عَنْوَةً وَجُمِعَ السَّبْيُ فَجَاءَهُ دِحْيَةُ فَقَالَ يَا رَسُولَ اللَّهِ أَعْطِنِي جَارِيَةً مِنْ السَّبْيِ فَقَالَ اذْهَبْ فَخُذْ جَارِيَةً فَأَخَذَ صَفِيَّةَ بِنْتَ حُيَيٍّ فَجَاءَ رَجُلٌ إِلَى نَبِيِّ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ يَا نَبِيَّ اللَّهِ أَعْطَيْتَ دِحْيَةَ صَفِيَّةَ بِنْتَ حُيَيٍّ سَيِّدِ قُرَيْظَةَ وَالنَّضِيرِ مَا تَصْلُحُ إِلَّا لَكَ قَالَ ادْعُوهُ بِهَا قَالَ فَجَاءَ بِهَا فَلَمَّا نَظَرَ إِلَيْهَا النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ خُذْ جَارِيَةً مِنْ السَّبْيِ غَيْرَهَا قَالَ وَأَعْتَقَهَا وَتَزَوَّجَهَا فَقَالَ لَهُ ثَابِتٌ يَا أَبَا حَمْزَةَ مَا أَصْدَقَهَا قَالَ نَفْسَهَا أَعْتَقَهَا وَتَزَوَّجَهَا حَتَّى إِذَا كَانَ بِالطَّرِيقِ جَهَّزَتْهَا لَهُ أُمُّ سُلَيْمٍ فَأَهْدَتْهَا لَهُ مِنْ اللَّيْلِ فَأَصْبَحَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ عَرُوسًا فَقَالَ مَنْ كَانَ عِنْدَهُ شَيْءٌ فَلْيَجِئْ بِهِ قَالَ وَبَسَطَ نِطَعًا قَالَ فَجَعَلَ الرَّجُلُ يَجِيءُ بِالْأَقِطِ وَجَعَلَ الرَّجُلُ يَجِيءُ بِالتَّمْرِ وَجَعَلَ الرَّجُلُ يَجِيءُ بِالسَّمْنِ فَحَاسُوا حَيْسًا فَكَانَتْ وَلِيمَةَ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ

Har fortalt mig [Zuhair bin Harb] har fortalt os [Isma'il], nemlig Ibn 'Ulayyah fra [Abdul Aziz] fra [Anas], at Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam engang kæmpede mod Khaibar, sagde han; Så bad vi Fajr-bønnen nær det land, efter at have bedt kørte han sit køretøj, Abu Talha kørte også sit køretøj, mens jeg kørte bag Abu Talha, da han passerede en gyde i Khaibar, kørte han sit køretøj, indtil mit knæ rørte ved Profeten sallallahu 'alaihi wasallams lår, og jeg så det hvide lår på Profeten sallallahu 'alaihi wasallam. Da han kom ind i landsbyen, sagde han: "Allahu akbar, erobr Khaibar, 'så når pinen kommer over deres gård, vil morgenen blive meget dårlig for dem, der advarede'." Han gentog sine ord tre gange. Anas fortsatte; Beboerne (Khaibar) begyndte at komme ud til det sted, hvor de arbejdede, så råbte de; "Muhammed! Ved Allah (hans tropper er kommet)." sagde Abdul Aziz; Nogle af vores venner sagde; (de skriger); Muhammed og hans hær (er kommet)!. Han (Anas) sagde; Vi besejrede dem med magt, og vi samlede alle fangerne. Pludselig kom Dihyah til ham og sagde: "O Allahs Sendebud, giv mig slavepigen fra fangen!" Han sagde: "Gå og tag slavepigen fra ham." Så bragte han Shafiyah bint Huyay, så kom en mand til profeten sallallaahu 'alaihi wasallam og sagde: "O Nabiyallah, hvorfor gav du Shafiyah til Dihyah? Selvom hun er datter af Huyay, Bani Quraidlah og Nadlir-figurerne, og hun er ikke egnet til nogen anden end dig." Han sagde: "Sig til ham, at han skal komme tilbage." Anas fortsatte; Så kom Dihyah med Shafiyah, og da profeten sallallaahu 'alaihi wasallam så hende, sagde han: "Tag en anden kvindelig slave fra fangen." Anas sagde; Så befriede han hende og giftede sig med hende. Thabit sagde til ham: "O Abu Hamzah, hvad er hans medgift for ham?" Han svarede: "Shafiyah selv, nemlig ved at befri ham og derefter gifte sig med ham." På vej hjem forberedte Umm Sulaim det og gav det til ham samme aften. Om morgenen holdt profeten sallâ Allâhu 'alaihi wasallam en bryllupsfest og sagde: "Den, der har noget, så bring det her." Anas sagde: "Så bredte han en lædermåtte ud, så var der folk, der bragte tørret mælk, der var dem, der bragte dadler, og der var også dem, der bragte ghee, så blandede de det, det var bryllupsreceptionen for profeten sallâhu 'alaihi wasallam."