Imam Muslim : 2498

حَدَّثَنَا حَامِدُ بْنُ عُمَرَ الْبَكْرَاوِيُّ حَدَّثَنَا عَبْدُ الْوَاحِدِ يَعْنِي ابْنَ زِيَادٍ عَنْ عَاصِمٍ عَنْ أَبِي نَضْرَةَ قَالَ كُنْتُ عِنْدَ جَابِرِ بْنِ عَبْدِ اللَّهِ فَأَتَاهُ آتٍ فَقَالَ ابْنُ عَبَّاسٍ وَابْنُ الزُّبَيْرِ اخْتَلَفَا فِي الْمُتْعَتَيْنِ فَقَالَ جَابِرٌ فَعَلْنَاهُمَا مَعَ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ ثُمَّ نَهَانَا عَنْهُمَا عُمَرُ فَلَمْ نَعُدْ لَهُمَا

Det blev fortalt os, at [Hamid bin Umar Al Bakrawi] fortalte os [Abdul Wahid], nemlig Ibn Ziyad, fra [Ashim] fra [Abu Nadlrah] sagde han: Jeg var engang i nærheden af [Jabir bin Abdullah], så kom en mand til ham og sagde: Ibn Abbas og Ibn Zubair havde en uenighed om Mut'atain (dvs. mut'ah-ægteskab og tamattu' hajj), så Jabir sagde: "Vi gjorde engang begge dele med Allahs Sendebud (frit velsignelser og fred), så forbød Umar os at gøre begge dele, og vi gjorde dem aldrig igen."