Nabi menganjurkan sahabiyah untuk bersedekah pada hari Ied, mereka langsung memberikan gelang dan antingnya

Imam Muslim : 1472

حَدَّثَنَا يَحْيَى بْنُ أَيُّوبَ وَقُتَيْبَةُ وَابْنُ حُجْرٍ قَالُوا حَدَّثَنَا إِسْمَعِيلُ بْنُ جَعْفَرٍ عَنْ دَاوُدَ بْنِ قَيْسٍ عَنْ عِيَاضِ بْنِ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ سَعْدٍ عَنْ أَبِي سَعِيدٍ الْخُدْرِيِّ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ كَانَ يَخْرُجُ يَوْمَ الْأَضْحَى وَيَوْمَ الْفِطْرِ فَيَبْدَأُ بِالصَّلَاةِ فَإِذَا صَلَّى صَلَاتَهُ وَسَلَّمَ قَامَ فَأَقْبَلَ عَلَى النَّاسِ وَهُمْ جُلُوسٌ فِي مُصَلَّاهُمْ فَإِنْ كَانَ لَهُ حَاجَةٌ بِبَعْثٍ ذَكَرَهُ لِلنَّاسِ أَوْ كَانَتْ لَهُ حَاجَةٌ بِغَيْرِ ذَلِكَ أَمَرَهُمْ بِهَا وَكَانَ يَقُولُ تَصَدَّقُوا تَصَدَّقُوا تَصَدَّقُوا وَكَانَ أَكْثَرَ مَنْ يَتَصَدَّقُ النِّسَاءُ ثُمَّ يَنْصَرِفُ فَلَمْ يَزَلْ كَذَلِكَ حَتَّى كَانَ مَرْوَانُ بْنُ الْحَكَمِ فَخَرَجْتُ مُخَاصِرًا مَرْوَانَ حَتَّى أَتَيْنَا الْمُصَلَّى فَإِذَا كَثِيرُ بْنُ الصَّلْتِ قَدْ بَنَى مِنْبَرًا مِنْ طِينٍ وَلَبِنٍ فَإِذَا مَرْوَانُ يُنَازِعُنِي يَدَهُ كَأَنَّهُ يَجُرُّنِي نَحْوَ الْمِنْبَرِ وَأَنَا أَجُرُّهُ نَحْوَ الصَّلَاةِ فَلَمَّا رَأَيْتُ ذَلِكَ مِنْهُ قُلْتُ أَيْنَ الِابْتِدَاءُ بِالصَّلَاةِ فَقَالَ لَا يَا أَبَا سَعِيدٍ قَدْ تُرِكَ مَا تَعْلَمُ قُلْتُ كَلَّا وَالَّذِي نَفْسِي بِيَدِهِ لَا تَأْتُونَ بِخَيْرٍ مِمَّا أَعْلَمُ ثَلَاثَ مِرَارٍ ثُمَّ انْصَرَفَ

Det er blevet fortalt os [Yahya bin Ayyub] og [Qutaibah] og [Ibn Hujr], at de sagde, det er blevet fortalt os [Isma'il bin Ja'far] fra [Dawud bin Qais] fra [Iyadl bin Abdullah bin Sa'd] fra [Abu Sa'id Al Khudri], at Allahs Sendebud sallallaahu 'alaihi wasallam, når han gik ud på dagene med 'Eid al-Fitr og 'Eid al-Adha, begyndte han altid med bøn. Og når han var færdig med at bede og afsluttede den med en hilsen, stod han straks over for menigheden, der sad, hvor de bad. Hvis han havde et behov, såsom at ville sende en hær, bekendtgjorde han det til menigheden, eller hvis han havde andre behov, bad han dem om at gøre det. Og han sagde altid: "Giv almisser, giv almisser, giv almisser!" Og de mennesker, der giver flest almisser, er kvinder. Så efter det forlod han bare marken. Dette fortsatte indtil Marwan ibn Al Hakams tid. Jeg gik ud og holdt Marwans hånd, indtil jeg nåede marken. Det viste sig dog, at Kathir ibn Ash Shalt havde bygget en prædikestol af jord og mursten. Og pludselig trak Marwan min hånd, som om han bad mig om at gå op på prædikestolen og begynde med prædikenen først, og jeg bad ham også om at begynde med bønnen først. Da jeg så det, sagde jeg til ham: "Start med bønnen!" Men han svarede: "Nej, O Abu Sa'id, noget som du ved er blevet forladt." Jeg svarede: "Absolut ikke, ved Ham, i hvis hånd min sjæl er, så vidt jeg ved, vil du ikke bringe noget godt (han gentog det tre gange)." Så forlod han stedet.