Doa ruku' - 3: SUBHAANA RABBIYAL ADZHIIM 3x

Imam Muslim : 1291

و حَدَّثَنَا أَبُو بَكْرِ بْنُ أَبِي شَيْبَةَ حَدَّثَنَا عَبْدُ اللَّهِ بْنُ نُمَيْرٍ وَأَبُو مُعَاوِيَةَ ح و حَدَّثَنَا زُهَيْرُ بْنُ حَرْبٍ وَإِسْحَقُ بْنُ إِبْرَاهِيمَ جَمِيعًا عَنْ جَرِيرٍ كُلُّهُمْ عَنْ الْأَعْمَشِ ح و حَدَّثَنَا ابْنُ نُمَيْرٍ وَاللَّفْظُ لَهُ حَدَّثَنَا أَبِي حَدَّثَنَا الْأَعْمَشُ عَنْ سَعْدِ بْنِ عُبَيْدَةَ عَنْ الْمُسْتَوْرِدِ بْنِ الْأَحْنَفِ عَنْ صِلَةَ بْنِ زُفَرَ عَنْ حُذَيْفَةَ قَالَ صَلَّيْتُ مَعَ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ ذَاتَ لَيْلَةٍ فَافْتَتَحَ الْبَقَرَةَ فَقُلْتُ يَرْكَعُ عِنْدَ الْمِائَةِ ثُمَّ مَضَى فَقُلْتُ يُصَلِّي بِهَا فِي رَكْعَةٍ فَمَضَى فَقُلْتُ يَرْكَعُ بِهَا ثُمَّ افْتَتَحَ النِّسَاءَ فَقَرَأَهَا ثُمَّ افْتَتَحَ آلَ عِمْرَانَ فَقَرَأَهَا يَقْرَأُ مُتَرَسِّلًا إِذَا مَرَّ بِآيَةٍ فِيهَا تَسْبِيحٌ سَبَّحَ وَإِذَا مَرَّ بِسُؤَالٍ سَأَلَ وَإِذَا مَرَّ بِتَعَوُّذٍ تَعَوَّذَ ثُمَّ رَكَعَ فَجَعَلَ يَقُولُ سُبْحَانَ رَبِّيَ الْعَظِيمِ فَكَانَ رُكُوعُهُ نَحْوًا مِنْ قِيَامِهِ ثُمَّ قَالَ سَمِعَ اللَّهُ لِمَنْ حَمِدَهُ ثُمَّ قَامَ طَوِيلًا قَرِيبًا مِمَّا رَكَعَ ثُمَّ سَجَدَ فَقَالَ سُبْحَانَ رَبِّيَ الْأَعْلَى فَكَانَ سُجُودُهُ قَرِيبًا مِنْ قِيَامِهِ قَالَ وَفِي حَدِيثِ جَرِيرٍ مِنْ الزِّيَادَةِ فَقَالَ سَمِعَ اللَّهُ لِمَنْ حَمِدَهُ رَبَّنَا لَكَ الْحَمْدُ

Og har fortalt os [Abu Bakr bin Abu Syaibah] har fortalt os [Abdullah bin Numair] og [Abu Mu'awiyah] - i en anden linje - Og har fortalt os [Zuhair bin Harb] og [Ishaq bin Ibrahim] alle fra [Jarir] alle fra [Al A'masy] - på en anden måde - har fortalt os [Ibn Numair] - og denne lafazh er fra ham - har fortalt os [min far] har fortalt os [Al A'masy] fra [Sa'id bin Ubaidah] fra [Al Musturid bin Al Ahnaf] fra [Shilah bin Zufar] fra [Hudzaifah] sagde han: En nat bad jeg (Qiyamul Lail) med Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam, så begyndte han at læse Surah Al Baqarah. Så sagde jeg (i mit hjerte), at han ville bøje sig i det hundrede vers. Så gik (hundrede vers), så sagde jeg (i mit hjerte, at) han ville bede med (det brev) i én rak'ah. Men (Al Baqarahs brev) gik, så jeg sagde (i mit hjerte, at) han snart ville kaste sig ned. Det viste sig, at han fortsatte med at læse An Nisas brev, indtil han var færdig med at læse det. Så fortsatte han med Ali Imrans brev, indtil han var færdig med at læse det. Hvis han læser tasbih-verset, laver han tasbih, og hvis han læser verset, der befaler at tigge, tigger han, og hvis han læser ta'awwudz-verset (verset, der befaler at bede om beskyttelse), beder han om beskyttelse. Så bøjede han sig ned. I sin bøjede læste han: "SUBHAANA RABBIYAL 'AZHIIM (Ære være min Herre, den Største)." Og den tid, han bøjede sig ned, var næsten den samme som at stå. Så læste han: "SAMI'ALLAHU LIMAN HAMIDAH (Allah hører dem, der priser Ham)." Så rejste han sig, og varigheden af at stå var mere eller mindre den samme som varigheden af at bukke. Derefter kastede han sig ned, og i nedbøjethed læste han: "SUBHAANA RABBIYAL A'LAA (Ære være min Herre, den Højeste)." Den tid, han kastede sig ned, var næsten den samme som den tid, han stod. I mellemtiden er der i Jarir hadithen en tilføjelse; Han læste: "SAMI'ALLAHU LIMAN HAMIDAH RABBANAA LAKAL HAMDU (Allah er althørende over dem, der priser Ham, O vor Herre, al pris er til Dig)."