Mukjizat bertambahnya bekal kaum muslimin melalui doa Rasulullah

Imam Muslim : 1100

و حَدَّثَنِي أَحْمَدُ بْنُ سَعِيدِ بْنِ صَخْرٍ الدَّارِمِيُّ حَدَّثَنَا عُبَيْدُ اللَّهِ بْنُ عَبْدِ الْمَجِيدِ حَدَّثَنَا سَلْمُ بْنُ زَرِيرٍ الْعُطَارِدِيُّ قَالَ سَمِعْتُ أَبَا رَجَاءٍ الْعُطَارِدِيَّ عَنْ عِمْرَانَ بْنِ حُصَيْنٍ قَالَ كُنْتُ مَعَ نَبِيِّ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِي مَسِيرٍ لَهُ فَأَدْلَجْنَا لَيْلَتَنَا حَتَّى إِذَا كَانَ فِي وَجْهِ الصُّبْحِ عَرَّسْنَا فَغَلَبَتْنَا أَعْيُنُنَا حَتَّى بَزَغَتْ الشَّمْسُ قَالَ فَكَانَ أَوَّلَ مَنْ اسْتَيْقَظَ مِنَّا أَبُو بَكْرٍ وَكُنَّا لَا نُوقِظُ نَبِيَّ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مِنْ مَنَامِهِ إِذَا نَامَ حَتَّى يَسْتَيْقِظَ ثُمَّ اسْتَيْقَظَ عُمَرُ فَقَامَ عِنْدَ نَبِيِّ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَجَعَلَ يُكَبِّرُ وَيَرْفَعُ صَوْتَهُ بِالتَّكْبِيرِ حَتَّى اسْتَيْقَظَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَلَمَّا رَفَعَ رَأْسَهُ وَرَأَى الشَّمْسَ قَدْ بَزَغَتْ قَالَ ارْتَحِلُوا فَسَارَ بِنَا حَتَّى إِذَا ابْيَضَّتْ الشَّمْسُ نَزَلَ فَصَلَّى بِنَا الْغَدَاةَ فَاعْتَزَلَ رَجُلٌ مِنْ الْقَوْمِ لَمْ يُصَلِّ مَعَنَا فَلَمَّا انْصَرَفَ قَالَ لَهُ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَا فُلَانُ مَا مَنَعَكَ أَنْ تُصَلِّيَ مَعَنَا قَالَ يَا نَبِيَّ اللَّهِ أَصَابَتْنِي جَنَابَةٌ فَأَمَرَهُ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَتَيَمَّمَ بِالصَّعِيدِ فَصَلَّى ثُمَّ عَجَّلَنِي فِي رَكْبٍ بَيْنَ يَدَيْهِ نَطْلُبُ الْمَاءَ وَقَدْ عَطِشْنَا عَطَشًا شَدِيدًا فَبَيْنَمَا نَحْنُ نَسِيرُ إِذَا نَحْنُ بِامْرَأَةٍ سَادِلَةٍ رِجْلَيْهَا بَيْنَ مَزَادَتَيْنِ فَقُلْنَا لَهَا أَيْنَ الْمَاءُ قَالَتْ أَيْهَاهْ أَيْهَاهْ لَا مَاءَ لَكُمْ قُلْنَا فَكَمْ بَيْنَ أَهْلِكِ وَبَيْنَ الْمَاءِ قَالَتْ مَسِيرَةُ يَوْمٍ وَلَيْلَةٍ قُلْنَا انْطَلِقِي إِلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَتْ وَمَا رَسُولُ اللَّهِ فَلَمْ نُمَلِّكْهَا مِنْ أَمْرِهَا شَيْئًا حَتَّى انْطَلَقْنَا بِهَا فَاسْتَقْبَلْنَا بِهَا رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَسَأَلَهَا فَأَخْبَرَتْهُ مِثْلَ الَّذِي أَخْبَرَتْنَا وَأَخْبَرَتْهُ أَنَّهَا مُوتِمَةٌ لَهَا صِبْيَانٌ أَيْتَامٌ فَأَمَرَ بِرَاوِيَتِهَا فَأُنِيخَتْ فَمَجَّ فِي الْعَزْلَاوَيْنِ الْعُلْيَاوَيْنِ ثُمَّ بَعَثَ بِرَاوِيَتِهَا فَشَرِبْنَا وَنَحْنُ أَرْبَعُونَ رَجُلًا عِطَاشٌ حَتَّى رَوِينَا وَمَلَأْنَا كُلَّ قِرْبَةٍ مَعَنَا وَإِدَاوَةٍ وَغَسَّلْنَا صَاحِبَنَا غَيْرَ أَنَّا لَمْ نَسْقِ بَعِيرًا وَهِيَ تَكَادُ تَنْضَرِجُ مِنْ الْمَاءِ يَعْنِي الْمَزَادَتَيْنِ ثُمَّ قَالَ هَاتُوا مَا كَانَ عِنْدَكُمْ فَجَمَعْنَا لَهَا مِنْ كِسَرٍ وَتَمْرٍ وَصَرَّ لَهَا صُرَّةً فَقَالَ لَهَا اذْهَبِي فَأَطْعِمِي هَذَا عِيَالَكِ وَاعْلَمِي أَنَّا لَمْ نَرْزَأْ مِنْ مَائِكِ فَلَمَّا أَتَتْ أَهْلَهَا قَالَتْ لَقَدْ لَقِيتُ أَسْحَرَ الْبَشَرِ أَوْ إِنَّهُ لَنَبِيٌّ كَمَا زَعَمَ كَانَ مِنْ أَمْرِهِ ذَيْتَ وَذَيْتَ فَهَدَى اللَّهُ ذَاكَ الصِّرْمَ بِتِلْكَ الْمَرْأَةِ فَأَسْلَمَتْ وَأَسْلَمُوا حَدَّثَنَا إِسْحَقُ بْنُ إِبْرَاهِيمَ الْحَنْظَلِيُّ أَخْبَرَنَا النَّضْرُ بْنُ شُمَيْلٍ حَدَّثَنَا عَوْفُ بْنُ أَبِي جَمِيلَةَ الْأَعْرَابِيُّ عَنْ أَبِي رَجَاءٍ الْعُطَارِدِيِّ عَنْ عِمْرَانَ بْنِ الْحُصَيْنِ قَالَ كُنَّا مَعَ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِي سَفَرٍ فَسَرَيْنَا لَيْلَةً حَتَّى إِذَا كَانَ مِنْ آخِرِ اللَّيْلِ قُبَيْلَ الصُّبْحِ وَقَعْنَا تِلْكَ الْوَقْعَةَ الَّتِي لَا وَقْعَةَ عِنْدَ الْمُسَافِرِ أَحْلَى مِنْهَا فَمَا أَيْقَظَنَا إِلَّا حَرُّ الشَّمْسِ وَسَاقَ الْحَدِيثَ بِنَحْوِ حَدِيثِ سَلْمِ بْنِ زَرِيرٍ وَزَادَ وَنَقَصَ وَقَالَ فِي الْحَدِيثِ فَلَمَّا اسْتَيْقَظَ عُمَرُ بْنُ الْخَطَّابِ وَرَأَى مَا أَصَابَ النَّاسَ وَكَانَ أَجْوَفَ جَلِيدًا فَكَبَّرَ وَرَفَعَ صَوْتَهُ بِالتَّكْبِيرِ حَتَّى اسْتَيْقَظَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لِشِدَّةِ صَوْتِهِ بِالتَّكْبِيرِ فَلَمَّا اسْتَيْقَظَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ شَكَوْا إِلَيْهِ الَّذِي أَصَابَهُمْ فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَا ضَيْرَ ارْتَحِلُوا وَاقْتَصَّ الْحَدِيثَ

Og har fortalt mig, at [Ahmad bin Said bin Sakhr Ad Darimi] har fortalt os ['Ubaidullah bin Abdul Majid], har fortalt os [Salam bin Zarir Al 'Utharidi], han sagde: Jeg hørte [Abu Raja' Al 'Utharidi] fra [Imran bin Hushain] sige: Jeg var med profeten sallallaahu 'alaihi wasallam på en rejse, indtil vi gik ind i vores nat. Hen mod daggry stoppede vi på vores vej, tilsyneladende kunne vi ikke holde vores trætte øjne (sovende) tilbage, indtil solen stod op." Imran fortsatte: "Og den første, der vågnede, var Abu Bakr. Og vi vækkede ikke profeten sallallaahu 'alaihi wasallam fra hans søvn, før han selv vågnede. Derefter vågnede Umar, han stod ved siden af profeten sallallaahu 'alaihi wasallam og sagde takbir, mens han hævede sin stemme, indtil profeten sallallaahu 'alaihi wasallam vågnede. Da han løftede hovedet og så, at solen var stået op, sagde han: "Gå I bare." Så fortsatte han sin rejse med os, og efter solen var blevet hvid, stoppede han og bad morgenbønnen med os. Det viste sig, at der var en person, der havde isoleret sig fra sine venner. Han kom ikke for at bede med os. Efter bønnen spurgte Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam vennen: "O Fulan, hvad forhindrer dig i at bede med os?" Han svarede: "O Nabiyullah, jeg er i junub." Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam beordrede ham derefter til at udføre tayammum på jordens overflade. Derefter bad han. Så beordrede han mig til straks at stige ind i køretøjet for at lede efter vand. På det tidspunkt følte vi tørst. Mens vi gik, strakte en kvinde pludselig sine ben ud mellem mizadah'en, som er en vandtank i flere niveauer. Vi sagde til kvinden: "Hvor er der vand?" svarede kvinden; "Wow, wow, har I ikke vand?" svarede vi; "Hvor langt er jeres familie fra kilden?" Han svarede: "En dags og en nats rejse." Vi sagde: "Gå til Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham)!" Han svarede: "Hvem er Allahs Sendebud?" Vi var ikke i stand til at kontrollere kvindens anliggender, før vi tog hende og bragte hende frem for Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham). Så spurgte han hende, og hun fortalte ham om hendes oprindelse, som hun havde fortalt os. Hun fortalte ham, at hun var vogter for nogle forældreløse børn. Så beordrede han, at den vandbærende kamel skulle gives en "brun". Med sin mund sprøjtede han vand ned i vandet, der væltede ud af de to øverste læderkar, og derefter spredte han det blandt de vandbærende kameler. På det tidspunkt skyndte vi os at drikke, der var fyrre af os, som alle var tørstige, indtil vi var mætte, vi formåede også at fylde alle vores kar og dunke (med vand), vi kunne også bade vores venner. Men vi gav ikke vores kamel vand, fordi det var næsten ved at briste. Vi mener vandet, der kommer fra de to mizadaer. Så sagde han: "Saml det, du har medbragt!" Så samlede vi de forsyninger, vi havde medbragt som en gave til kvinden, som var dadler, reb og kød. Han sagde derefter til kvinden: "Gå hjem og brug disse forsyninger til din familie, vel vidende at vi ikke har reduceret det vand, du har medbragt, det mindste!" Da kvinden mødte sin familie, sagde hun: "I har sandelig fundet den mest troldmandsagtige mand på jorden, eller er han en profet, som han påstår? Blandt hans historier er sådan og sådan." "Tilsyneladende gav Allah vejledning til landsbyboerne gennem denne kvinde, så hun konverterede til islam, og de konverterede også til islam." Han har fortalt os, at [Ishaq bin Ibrahim Al Hanzhali] har fortalt os, at [An Nadlr bin Syumail] har fortalt os [Auf bin Abu Jamilah Al A'rabi] fra [Abu Raja' Al 'Atharidi] fra [Imran bin Hushain], sagde han: "Vi var engang med profeten sallallaahu 'alaihi wasallam på en rejse. En nat rejste vi indtil slutningen af natten, lidt før daggry, stoppede vi. Og der er ingen mellemlanding (hvile) for en rejsende, der er bedre end mellemlandingen (hvile) på det tidspunkt, ingen vækkede os undtagen solens varme stråler." Derefter præsenterede han hadithen i henhold til Salam bin Zarirs hadithen med tilføjelser og fratrækninger. Han sagde i sin hadith; "Da Umar bin Khattab vågnede, opdagede han, at en katastrofe havde ramt hans ledsagere. Han var en stor og stærk skikkelse, han råbte straks takbir, indtil Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam vågnede på grund af den høje lyd af takbir. Da Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam vågnede, klagede hans ledsagere til ham over noget, de havde oplevet. Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam sagde kun: "Det er ikke noget problem, fortsæt jeres rejse..." derefter gentog fortælleren hadithen."