Melakukan amalan penghuni surga tetapi ia termasuk penghuni neraka

Imam Muslim : 163

حَدَّثَنَا قُتَيْبَةُ بْنُ سَعِيدٍ حَدَّثَنَا يَعْقُوبُ وَهُوَ ابْنُ عَبْدِ الرَّحْمَنِ الْقَارِيُّ حَيٌّ مِنْ الْعَرَبِ عَنْ أَبِي حَازِمٍ عَنْ سَهْلِ بْنِ سَعْدٍ السَّاعِدِيِّ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ الْتَقَى هُوَ وَالْمُشْرِكُونَ فَاقْتَتَلُوا فَلَمَّا مَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِلَى عَسْكَرِهِ وَمَالَ الْآخَرُونَ إِلَى عَسْكَرِهِمْ وَفِي أَصْحَابِ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ رَجُلٌ لَا يَدَعُ لَهُمْ شَاذَّةً إِلَّا اتَّبَعَهَا يَضْرِبُهَا بِسَيْفِهِ فَقَالُوا مَا أَجْزَأَ مِنَّا الْيَوْمَ أَحَدٌ كَمَا أَجْزَأَ فُلَانٌ فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَمَا إِنَّهُ مِنْ أَهْلِ النَّارِ فَقَالَ رَجُلٌ مِنْ الْقَوْمِ أَنَا صَاحِبُهُ أَبَدًا قَالَ فَخَرَجَ مَعَهُ كُلَّمَا وَقَفَ وَقَفَ مَعَهُ وَإِذَا أَسْرَعَ أَسْرَعَ مَعَهُ قَالَ فَجُرِحَ الرَّجُلُ جُرْحًا شَدِيدًا فَاسْتَعْجَلَ الْمَوْتَ فَوَضَعَ نَصْلَ سَيْفِهِ بِالْأَرْضِ وَذُبَابَهُ بَيْنَ ثَدْيَيْهِ ثُمَّ تَحَامَلَ عَلَى سَيْفِهِ فَقَتَلَ نَفْسَهُ فَخَرَجَ الرَّجُلُ إِلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ أَشْهَدُ أَنَّكَ رَسُولُ اللَّهِ قَالَ وَمَا ذَاكَ قَالَ الرَّجُلُ الَّذِي ذَكَرْتَ آنِفًا أَنَّهُ مِنْ أَهْلِ النَّارِ فَأَعْظَمَ النَّاسُ ذَلِكَ فَقُلْتُ أَنَا لَكُمْ بِهِ فَخَرَجْتُ فِي طَلَبِهِ حَتَّى جُرِحَ جُرْحًا شَدِيدًا فَاسْتَعْجَلَ الْمَوْتَ فَوَضَعَ نَصْلَ سَيْفِهِ بِالْأَرْضِ وَذُبَابَهُ بَيْنَ ثَدْيَيْهِ ثُمَّ تَحَامَلَ عَلَيْهِ فَقَتَلَ نَفْسَهُ فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ عِنْدَ ذَلِكَ إِنَّ الرَّجُلَ لِيَعْمَلُ عَمَلَ أَهْلِ الْجَنَّةِ فِيمَا يَبْدُو لِلنَّاسِ وَهُوَ مِنْ أَهْلِ النَّارِ وَإِنَّ الرَّجُلَ لِيَعْمَلُ عَمَلَ أَهْلِ النَّارِ فِيمَا يَبْدُو لِلنَّاسِ وَهُوَ مِنْ أَهْلِ الْجَنَّةِ

Det er blevet fortalt os, at [Qutaibah bin Sa'id] har fortalt os [Ya'qub] - nemlig Ibn Abdurrahman al-Qari - (navnet på en landsby i Arabien) fra [Abu Hazim] fra [Sahal bin Sa'id as-Saidi], at Allahs Sendebud (frid og velsignelser være med ham) mødte polyteister, så der brød krig ud. Da Allahs Sendebud vendte tilbage til den muslimske hær, og de vantro vendte tilbage til deres tropper, var der en mand blandt Profetens (frid og velsignelser være med ham) ledsagere, som ikke lod fjenden passere. Han jagter og angriber fjenden med sit sværd. En anden ven af Profeten sagde: "I dag er der ingen blandt os, der er så tilfredse, som den og den er." Rasulullah (frid og velsignelser være med ham) fortsatte med at sige: "Ved det! Han er blandt Helvedes folk." En mand blandt muslimerne sagde: "Jeg vil følge ham hele tiden." Sahl bin Sa'ad sagde igen: "Manden er gået ud sammen med den og den. Hvis den og den stopper under kampen, så stopper han også. Når den og den bevæger sig hurtigt, så bevæger han sig lige så hurtigt." Manden sagde: "Fulan har alvorlige skader. Fordi han ikke kunne udholde den smerte, han oplevede, ville han dø med det samme, så han satte sit sværdfæste på jorden og stak sig selv." Manden kom ud for at møde Allahs Sendebud og sagde: "Jeg bevidner, at du, Muhammed, er Allahs Sendebud." Profeten spurgte: "Hvad er der galt med dig?" Manden sagde: "Manden, du kalder en ekspert i Helvede, mens de fleste mennesker protesterer imod dette, så bevidner jeg for dig, O Allahs Sendebud, om den og den. Jeg har fulgt ham gennem hele krigen, indtil jeg fandt ud af, at han var alvorligt såret. Han ville dø hurtigt. Så satte han sit sværdfæste på jorden og sværdets klinge mellem sine to bryster, og så pressede han det mod sig selv, så han dræbte sig selv." Så sagde Profeten sallallaahu 'alaihi wasallam: "Sandelig er der mænd, der gør gode gerninger ligesom dem, Himlens folk gør i menneskers øjne, selvom han er ekspert i Helvede. Og der er også mænd, der gør gerninger med gerninger, som dem, der udføres af Helvedes eksperter i menneskers øjne, selvom han er ekspert i Himlen."