Umat Islam mengalami kesedihan yang amat mendalam hingga Umar bin Khattab tidak percaya bahwa beliau wafat

Imam Bukhari : 3394

حَدَّثَنَا إِسْمَاعِيلُ بْنُ عَبْدِ اللَّهِ حَدَّثَنَا سُلَيْمَانُ بْنُ بِلَالٍ عَنْ هِشَامِ بْنِ عُرْوَةَ قَالَ أَخْبَرَنِي عُرْوَةُ بْنُ الزُّبَيْرِ عَنْ عَائِشَةَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهَا زَوْجِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَاتَ وَأَبُو بَكْرٍ بِالسُّنْحِ قَالَ إِسْمَاعِيلُ يَعْنِي بِالْعَالِيَةِ فَقَامَ عُمَرُ يَقُولُ وَاللَّهِ مَا مَاتَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَتْ وَقَالَ عُمَرُ وَاللَّهِ مَا كَانَ يَقَعُ فِي نَفْسِي إِلَّا ذَاكَ وَلَيَبْعَثَنَّهُ اللَّهُ فَلَيَقْطَعَنَّ أَيْدِيَ رِجَالٍ وَأَرْجُلَهُمْ فَجَاءَ أَبُو بَكْرٍ فَكَشَفَ عَنْ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَبَّلَهُ قَالَ بِأَبِي أَنْتَ وَأُمِّي طِبْتَ حَيًّا وَمَيِّتًا وَالَّذِي نَفْسِي بِيَدِهِ لَا يُذِيقُكَ اللَّهُ الْمَوْتَتَيْنِ أَبَدًا ثُمَّ خَرَجَ فَقَالَ أَيُّهَا الْحَالِفُ عَلَى رِسْلِكَ فَلَمَّا تَكَلَّمَ أَبُو بَكْرٍ جَلَسَ عُمَرُ فَحَمِدَ اللَّهَ أَبُو بَكْرٍ وَأَثْنَى عَلَيْهِ وَقَالَ أَلَا مَنْ كَانَ يَعْبُدُ مُحَمَّدًا صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَإِنَّ مُحَمَّدًا قَدْ مَاتَ وَمَنْ كَانَ يَعْبُدُ اللَّهَ فَإِنَّ اللَّهَ حَيٌّ لَا يَمُوتُ وَقَالَ { إِنَّكَ مَيِّتٌ وَإِنَّهُمْ مَيِّتُونَ } وَقَالَ { وَمَا مُحَمَّدٌ إِلَّا رَسُولٌ قَدْ خَلَتْ مِنْ قَبْلِهِ الرُّسُلُ أَفَإِنْ مَاتَ أَوْ قُتِلَ انْقَلَبْتُمْ عَلَى أَعْقَابِكُمْ وَمَنْ يَنْقَلِبْ عَلَى عَقِبَيْهِ فَلَنْ يَضُرَّ اللَّهَ شَيْئًا وَسَيَجْزِي اللَّهُ الشَّاكِرِينَ } قَالَ فَنَشَجَ النَّاسُ يَبْكُونَ قَالَ وَاجْتَمَعَتْ الْأَنْصَارُ إِلَى سَعْدِ بْنِ عُبَادَةَ فِي سَقِيفَةِ بَنِي سَاعِدَةَ فَقَالُوا مِنَّا أَمِيرٌ وَمِنْكُمْ أَمِيرٌ فَذَهَبَ إِلَيْهِمْ أَبُو بَكْرٍ وَعُمَرُ بْنُ الْخَطَّابِ وَأَبُو عُبَيْدَةَ بْنُ الْجَرَّاحِ فَذَهَبَ عُمَرُ يَتَكَلَّمُ فَأَسْكَتَهُ أَبُو بَكْرٍ وَكَانَ عُمَرُ يَقُولُ وَاللَّهِ مَا أَرَدْتُ بِذَلِكَ إِلَّا أَنِّي قَدْ هَيَّأْتُ كَلَامًا قَدْ أَعْجَبَنِي خَشِيتُ أَنْ لَا يَبْلُغَهُ أَبُو بَكْرٍ ثُمَّ تَكَلَّمَ أَبُو بَكْرٍ فَتَكَلَّمَ أَبْلَغَ النَّاسِ فَقَالَ فِي كَلَامِهِ نَحْنُ الْأُمَرَاءُ وَأَنْتُمْ الْوُزَرَاءُ فَقَالَ حُبَابُ بْنُ الْمُنْذِرِ لَا وَاللَّهِ لَا نَفْعَلُ مِنَّا أَمِيرٌ وَمِنْكُمْ أَمِيرٌ فَقَالَ أَبُو بَكْرٍ لَا وَلَكِنَّا الْأُمَرَاءُ وَأَنْتُمْ الْوُزَرَاءُ هُمْ أَوْسَطُ الْعَرَبِ دَارًا وَأَعْرَبُهُمْ أَحْسَابًا فَبَايِعُوا عُمَرَ أَوْ أَبَا عُبَيْدَةَ بْنَ الْجَرَّاحِ فَقَالَ عُمَرُ بَلْ نُبَايِعُكَ أَنْتَ فَأَنْتَ سَيِّدُنَا وَخَيْرُنَا وَأَحَبُّنَا إِلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَأَخَذَ عُمَرُ بِيَدِهِ فَبَايَعَهُ وَبَايَعَهُ النَّاسُ فَقَالَ قَائِلٌ قَتَلْتُمْ سَعْدَ بْنَ عُبَادَةَ فَقَالَ عُمَرُ قَتَلَهُ اللَّهُ وَقَالَ عَبْدُ اللَّهِ بْنُ سَالِمٍ عَنْ الزُّبَيْدِيِّ قَالَ عَبْدُ الرَّحْمَنِ بْنُ الْقَاسِمِ أَخْبَرَنِي الْقَاسِمُ أَنَّ عَائِشَةَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهَا قَالَتْ شَخَصَ بَصَرُ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ ثُمَّ قَالَ فِي الرَّفِيقِ الْأَعْلَى ثَلَاثًا وَقَصَّ الْحَدِيثَ قَالَتْ فَمَا كَانَتْ مِنْ خُطْبَتِهِمَا مِنْ خُطْبَةٍ إِلَّا نَفَعَ اللَّهُ بِهَا لَقَدْ خَوَّفَ عُمَرُ النَّاسَ وَإِنَّ فِيهِمْ لَنِفَاقًا فَرَدَّهُمْ اللَّهُ بِذَلِكَ ثُمَّ لَقَدْ بَصَّرَ أَبُو بَكْرٍ النَّاسَ الْهُدَى وَعَرَّفَهُمْ الْحَقَّ الَّذِي عَلَيْهِمْ وَخَرَجُوا بِهِ يَتْلُونَ { وَمَا مُحَمَّدٌ إِلَّا رَسُولٌ قَدْ خَلَتْ مِنْ قَبْلِهِ الرُّسُلُ إِلَى الشَّاكِرِينَ }

Har fortalt os [Isma'il bin Abdullah] har fortalt os [Sulaiman bin Bilal] fra [Hisham bin 'Urwah] sagde, har fortalt mig ['Urwan bin Az Zubair] fra ['Aisha radliallahu 'anhu], Profetens hustru, sallallahu 'alaihi wasallam, at da Allahs Sendebud sallallahu 'alaihi wasallam døde, var [Abu Bakr] i Sunuh". Isma'il sagde: "Det er en landsby i 'Aliyah, Medina". Så kom 'Umar hen og sagde: "Ved Allah, Allahs Sendebud sallallahu 'alaihi wasallam døde ikke". 'Aisha radliallahu 'anhu sagde, Så sagde 'Umar: "Der er ingen følelse i mig udover det. Og Allah vil sandelig genoplive ham, og den, der siger (at han er død), vil Allah sandelig hugge hans hænder og fødder af." Så kom Abu Bakr og fjernede dækket (som dækkede) Profetens (frid og velsignelser være med ham) lig og dækkede det til igen. Abu Bakr sagde: "Ved min far og mor, det er sandelig godt for jer at leve og dø. "Ved Ham, i hvis hænder min sjæl er, Allah vil ikke lade jer opleve to dødsfald for evigt." Så kom han ud og sagde: "O folk, som har svoret troskab, vær rolige." Da Abu Bakr talte, satte Umar sig ned. Abu Bakr priste Allah og rensede Ham og sagde derefter: "Den, der tilbeder Muhammed, skal Allah være hans føje, Muhammed er sandelig død, og den, der tilbeder Allah, sandelig er Allah det mest levende væsen, som aldrig vil dø." Så læste han Allahs ord, Qs az-Zumar vers 30, som betyder: ("Sandelig, I vil dø, og de vil også dø") og QS Alu 'Imran vers 144, som betyder: ("Muhammed er intet andet end et sendebud, som sendebudene gik foran ham. Hvis han dør eller bliver dræbt, vil I vende tilbage (frafaldne). Den, der vender tilbage, vil aldrig være i stand til at gøre Allah den mindste skade, og i fremtiden vil Allah belønne dem, der er taknemmelige"). Fortælleren ('Amru) sagde: "Så græd folket bitterligt." Fortælleren sagde igen: "Så samledes Ansar for at møde Sa'ad bin 'Ubadah i Bani Sa'adahs telt, og de sagde: "Fra vores side er der en leder, ligesom fra jeres side (Muhajirin) er der en leder." Så kom Abu Bakr, 'Umar bin Al Khaththab og Abu 'Ubaidah bin Al Jarah hen til dem. 'Umar begyndte at tale, men Abu Bakr beroligede ham. Tidligere sagde 'Umar: "Jeg mente virkelig ikke noget i den stil. Det var bare, at jeg havde forberedt en tale, der forbløffede mig, men jeg var bekymret for, at den ikke ville blive holdt af Abu Bakr. Så begyndte Abu Bakr at tale med ord, der viste en vis mands tale. Han sagde i den del af sin tale: "Vi (Muhajirin) er lederne, mens I er ministrene." Spontant sagde Hubab bin Al Mundzir: "Nej, ved Allah, vi ønsker ikke at være sådan. Men vi har ledere, og I har også jeres egne ledere." Abu Bakr svarede: "Nej. Men vi er lederne, mens I er ministrene. Muhajirin var arabere, der boede i det mest centrale område og var af den reneste arabiske afstamning. Af denne grund, tag Bai'at (troskabsed) til 'Umar eller Abu 'Ubaidah bin Al Jarah". Så sagde 'Umar: "Ikke sådan. Tværtimod er vi dem, der sværger troskab til dig. Fordi du i sandhed er vores hersker, vores bedste person og den person, der er mest elsket af Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam". Så tog 'Umar Abu Bakrs hånd og svor troskab til ham, og derefter fulgte mængden efter. Nogen sagde: "I har ødelagt Sa'ad bin 'Ubadah." "Umar svarede straks: "Må Allah ødelægge ham." Og [Abdullah bin Salam] sagde, fra [Az Zubaidiy] har sagt, at [Abdurrahman bin Al Qasim] har fortalt mig [Al Qasim] at ['Aisyah radliallahu 'anhu] sagde: "Profeten sallallaahu 'alaihi wasallam åbnede sine øjne opad og sagde: "Mod den Højest Elskede", tre gange. Så gengav han den komplette hadith og sagde derefter: "Der var intet i de to prædikener bortset fra, at Allah havde gavnet dem med den prædiken. Umar havde skræmt folket med muligheden for, at nifaq ville opstå iblandt dem, og derefter vendte Allah dem tilbage (til istiqamah, der opretholder enhed) gennem Umars prædiken. I mellemtiden har Abu Bakr vist et modent syn på at lede folk til vejledning, og som den person, der bedst kender sandheden i dem, kom han ud, mens han reciterede verset fra QS Alu 'Imran vers 144 ("Muhammed var intet andet end en apostel, da sendebudene var gået forud for ham...). indtil slutningen af verset (...dem, der er taknemmelige").