Imam Tirmidhi : 2420

حَدَّثَنَا عُبَيْدُ بْنُ أَسْبَاطِ بْنِ مُحَمَّدٍ الْقُرَشِيُّ حَدَّثَنَا أَبِي حَدَّثَنَا الْأَعْمَشُ عَنْ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ عَبْدِ اللَّهِ الرَّازِيِّ عَنْ سَعْدٍ مَوْلَى طَلْحَةَ عَنْ ابْنِ عُمَرَ قَالَ سَمِعْتُ النَّبِيَّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يُحَدِّثُ حَدِيثًا لَوْ لَمْ أَسْمَعْهُ إِلَّا مَرَّةً أَوْ مَرَّتَيْنِ حَتَّى عَدَّ سَبْعَ مَرَّاتٍ وَلَكِنِّي سَمِعْتُهُ أَكَثَرَ مِنْ ذَلِكَ سَمِعْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ كَانَ الْكِفْلُ مِنْ بَنِي إِسْرَائِيلَ لَا يَتَوَرَّعُ مِنْ ذَنْبٍ عَمِلَهُ فَأَتَتْهُ امْرَأَةٌ فَأَعْطَاهَا سِتِّينَ دِينَارًا عَلَى أَنْ يَطَأَهَا فَلَمَّا قَعَدَ مِنْهَا مَقْعَدَ الرَّجُلِ مِنْ امْرَأَتِهِ أَرْعَدَتْ وَبَكَتْ فَقَالَ مَا يُبْكِيكِ أَأَكْرَهْتُكِ قَالَتْ لَا وَلَكِنَّهُ عَمَلٌ مَا عَمِلْتُهُ قَطُّ وَمَا حَمَلَنِي عَلَيْهِ إِلَّا الْحَاجَةُ فَقَالَ تَفْعَلِينَ أَنْتِ هَذَا وَمَا فَعَلْتِهِ اذْهَبِي فَهِيَ لَكِ وَقَالَ لَا وَاللَّهِ لَا أَعْصِي اللَّهَ بَعْدَهَا أَبَدًا فَمَاتَ مِنْ لَيْلَتِهِ فَأَصْبَحَ مَكْتُوبًا عَلَى بَابِهِ إِنَّ اللَّهَ قَدْ غَفَرَ لِلْكِفْلِ قَالَ أَبُو عِيسَى هَذَا حَدِيثٌ حَسَنٌ قَدْ رَوَاهُ شَيْبَانُ وَغَيْرُ وَاحِدٍ عَنْ الْأَعْمَشِ نَحْوَ هَذَا وَرَفَعُوهُ وَرَوَى بَعْضُهُمْ عَنْ الْأعْمَشِ فَلَمْ يَرْفَعْهُ وَرَوَى أَبُو بَكْرِ بْنُ عَيَّاشٍ هَذَا الْحَدِيثَ عَنْ الْأَعْمَشِ فَأَخْطَأَ فِيهِ وَقَالَ عَنْ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ عَبْدِ اللَّهِ عَنْ سَعِيدِ بْنِ جُبَيْرٍ عَنْ ابْنِ عُمَرَ وَهُوَ غَيْرُ مَحْفُوظٍ وَعَبْدُ اللَّهِ بْنُ عَبْدِ اللَّهِ الرَّازِيُّ هُوَ كُوفِيٌّ وَكَانَتْ جَدَّتُهُ سُرِّيَّةً لِعَلِيِّ بْنِ أَبِي طَالِبٍ وَرَوَى عَنْ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ عَبْدِ اللَّهِ الرَّازِيِّ عُبَيْدَةُ الضَّبِّيُّ وَالْحَجَّاجُ بْنُ أَرْطَاةَ وَغَيْرُ وَاحِدٍ مِنْ كِبَارِ أَهْلِ الْعِلْمِ

Har fortalt os ['Ubaid bin Asbath bin Muhammad Al Qurasy] har fortalt os [min far] har fortalt os [Al A'mash] fra [Abdullah bin Abdullah Ar Razi] d fra [Sa'd, Talhahs slave] fra [Ibn Umar] sagde: Jeg hørte Allahs Sendebud Shallallahu 'alaihi wa Salam fortælle en hadith, jeg hørte den kun en eller to gange - indtil han nævnte den syv gange - men jeg hørte den mere end det, jeg hørte engang Allahs Sendebud Shallallahu 'alaihi wa Salam sige: "Der var en vagt (en slags sikkerhedsvagt) fra Israels børn, som aldrig vogtede sig for de synder, han begik, så kom en kvinde til ham, han gav hende tres dinarer til gengæld for, at han havde samleje med hende. Da han satte sig på hende, som en mand sidder på sin kone, rystede hun og græd. Vagten spurgte: Hvad får dig til at græde, tvang jeg dig?" Kvinden svarede: Nej, men det er en handling, jeg aldrig har gjort overhovedet, og det, der fik mig til at gøre det, var fordi jeg var "undertrykt af nød." Sikkerhedsvagten spurgte: "Gjorde du det, selvom du aldrig har gjort det før? Gå væk, pengene er til dig." Derefter sagde manden: "Nej, ved Allah, jeg vil ikke adlyde Allah igen for evigt." Han døde den nat, og om morgenen stod der skrevet på døren: "Allah har tilgivet barnepigen." Abu Isa sagde: "Hadith hasan." [Shaiban] og andre berettede det fra [Al A'masy] sådan her, og de forvrængede det. Andre berettede det fra Al A'masy, men det var ikke forvrænget. Abu Bakr bin 'Ayyasy berettede denne hadith fra Al A'masy, men den var forkert. Han sagde: "Fra Abdullah bin Abdullah fra Sa'id bin Jubair fra Ibn Umar, denne sanad var ikke mahfudz, og Abdullah bin Abdullah Ar Razi var fra Kufa, hans bedstemor var Ali bin Abi Talibs hemmelige holder. 'Ubaidah Adl Dlabyi, Hajjaj bin Arthah og andre berettede fra Abdullah bin Abdullah Ar Razi fra de store vidensfolk.