Imam Abu Dawud : 2593

حَدَّثَنَا أَحْمَدُ بْنُ صَالِحٍ حَدَّثَنَا عَنْبَسَةُ بْنُ خَالِدٍ حَدَّثَنَا يُونُسُ عَنْ ابْنِ شِهَابٍ أَخْبَرَنِي عَلِيُّ بْنُ حُسَيْنٍ أَنَّ حُسَيْنَ بْنَ عَلِيٍّ أَخْبَرَهُ أَنَّ عَلِيَّ بْنَ أَبِي طَالِبٍ قَالَ كَانَتْ لِي شَارِفٌ مِنْ نَصِيبِي مِنْ الْمَغْنَمِ يَوْمَ بَدْرٍ وَكَانَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَعْطَانِي شَارِفًا مِنْ الْخُمُسِ يَوْمَئِذٍ فَلَمَّا أَرَدْتُ أَنْ أَبْنِيَ بِفَاطِمَةَ بِنْتِ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَاعَدْتُ رَجُلًا صَوَّاغًا مِنْ بَنِي قَيْنُقَاعٍ أَنْ يَرْتَحِلَ مَعِي فَنَأْتِيَ بِإِذْخِرٍ أَرَدْتُ أَنْ أَبِيعَهُ مِنْ الصَّوَّاغِينَ فَأَسْتَعِينَ بِهِ فِي وَلِيمَةِ عُرْسِي فَبَيْنَا أَنَا أَجَمْعُ لِشَارِفَيَّ مَتَاعًا مِنْ الْأَقْتَابِ وَالْغَرَائِرِ وَالْحِبَالِ وَشَارِفَايَ مُنَاخَانِ إِلَى جَنْبِ حُجْرَةِ رَجُلٍ مِنْ الْأَنْصَارِ أَقْبَلْتُ حِينَ جَمَعْتُ مَا جَمَعْتُ فَإِذَا بِشَارِفَيَّ قَدْ اجْتُبَّتْ أَسْنِمَتُهُمَا وَبُقِرَتْ خَوَاصِرُهُمَا وَأُخِذَ مِنْ أَكْبَادِهِمَا فَلَمْ أَمْلِكْ عَيْنَيَّ حِينَ رَأَيْتُ ذَلِكَ الْمَنْظَرَ فَقُلْتُ مَنْ فَعَلَ هَذَا قَالُوا فَعَلَهُ حَمْزَةُ بْنُ عَبْدِ الْمُطَّلِبِ وَهُوَ فِي هَذَا الْبَيْتِ فِي شَرْبٍ مِنْ الْأَنْصَارِ غَنَّتْهُ قَيْنَةٌ وَأَصْحَابَهُ فَقَالَتْ فِي غِنَائِهَا أَلَا يَا حَمْزُ لِلشُّرُفِ النِّوَاءِ فَوَثَبَ إِلَى السَّيْفِ فَاجْتَبَّ أَسْنِمَتَهُمَا وَبَقَرَ خَوَاصِرَهُمَا وَأَخَذَ مِنْ أَكْبَادِهِمَا قَالَ عَلِيٌّ فَانْطَلَقْتُ حَتَّى أَدْخُلَ عَلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَعِنْدَهُ زَيْدُ بْنُ حَارِثَةَ قَالَ فَعَرَفَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ الَّذِي لَقِيتُ فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَا لَكَ قَالَ قُلْتُ يَا رَسُولَ اللَّهِ مَا رَأَيْتُ كَالْيَوْمِ عَدَا حَمْزَةُ عَلَى نَاقَتَيَّ فَاجْتَبَّ أَسْنِمَتَهُمَا وَبَقَرَ خَوَاصِرَهُمَا وَهَا هُوَ ذَا فِي بَيْتٍ مَعَهُ شَرْبٌ فَدَعَا رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بِرِدَائِهِ فَارْتَدَاهُ ثُمَّ انْطَلَقَ يَمْشِي وَاتَّبَعْتُهُ أَنَا وَزَيْدُ بْنُ حَارِثَةَ حَتَّى جَاءَ الْبَيْتَ الَّذِي فِيهِ حَمْزَةُ فَاسْتَأْذَنَ فَأُذِنَ لَهُ فَإِذَا هُمْ شَرْبٌ فَطَفِقَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَلُومُ حَمْزَةَ فِيمَا فَعَلَ فَإِذَا حَمْزَةُ ثَمِلٌ مُحْمَرَّةٌ عَيْنَاهُ فَنَظَرَ حَمْزَةُ إِلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ ثُمَّ صَعَّدَ النَّظَرَ فَنَظَرَ إِلَى رُكْبَتَيْهِ ثُمَّ صَعَّدَ النَّظَرَ فَنَظَرَ إِلَى سُرَّتِهِ ثُمَّ صَعَّدَ النَّظَرَ فَنَظَرَ إِلَى وَجْهِهِ ثُمَّ قَالَ حَمْزَةُ وَهَلْ أَنْتُمْ إِلَّا عَبِيدٌ لِأَبِي فَعَرَفَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَنَّهُ ثَمِلٌ فَنَكَصَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ عَلَى عَقِبَيْهِ الْقَهْقَرَى فَخَرَجَ وَخَرَجْنَا مَعَهُ

[Ahmad bin Salih] har fortalt os, [Anbasah bin Khalid] har fortalt os, [Yunus] har fortalt os fra [Ibn Shihab], som har fortalt mig [Ali bin Husain], at [Husain bin Ali] har fortalt ham, at [Ali bin Abu Talib] sagde: "Jeg havde en tre år gammel kamel, som var min andel af krigsbyttet i slaget ved Badr. Og Allahs Sendebud (frid og velsignelser være med ham) gav mig en tre år gammel kamel fra den femtedel, der var dengang." Da jeg så ville bygge en husstand med Fatimah, datter af Allahs Sendebud (frid og velsignelser være med ham), aftalte jeg med en juveler fra Bani Qainuqa om at tage med mig, og vi kom med idzkhir (lindegræs), som jeg ville købe fra juvelerne. Så brugte jeg det til min bryllupsfest. Mens jeg samlede mine kamels ejendele, nemlig en lille sadel, en sæk og reb. I mellemtiden var mine to kameler tøjret ved siden af en Ansar-mands værelse. Da jeg havde samlet det, jeg havde samlet, kom jeg, og det viste sig, at mine to kameler havde fået deres pukler skåret af, og deres maver var blevet revet op, og en del af deres hjerter var blevet taget ud. Så jeg kunne ikke kontrollere mine øjne, da jeg så den scene. Så sagde jeg: "Hvem gjorde det?" De sagde: "Den, der gjorde det, var Hamzah bin Abdul Muththalib, og han var i dette hus med en gruppe ansar-folk, og en kvindelig slave sang for ham og hans ledsagere. Slaven sagde: "O Hamzah, slagt de fede kameler!" Så sprang han op og tog et sværd, skar puklerne af, rev maverne på de to kameler op og tog nogle af deres hjerter." Ali sagde: "Så gik jeg og mødte Allahs Sendebud sallallaahu 'alaihi wasallam, og ved hans side var Zaid bin Harithah. Han sagde: "Og Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam vidste, hvad jeg oplevede." Så sagde Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam: "Hvad er der galt med dig?" sagde han; jeg siger; O Allahs Sendebud, jeg har aldrig set noget lignende i dag. Hamzah havde angrebet mine to kameler, derefter skåret deres pukler af og revet deres maver op. Han var i et hus med en gruppe mennesker. Så bad Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam om sit sjal, så tog han det på, og så gik han, og jeg fulgte ham med Zaid bin Harithah, indtil han nåede huset, hvor Hamzah var. Så bad han om tilladelse, og han fik tilladelse. Det viste sig, at der var en gruppe mennesker, så kritiserede Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam Hamzah for det, han havde gjort, det viste sig, at Hamzah var beruset, og hans øjne var røde. Så kiggede han på Allahs Sendebud sallallaahu 'alaihi wasallam, så hævede hans blik sig og kiggede på hans knæ, så rejste han sig og kiggede på hans navle, så rejste han sig og så hans ansigt. Så sagde Hamza; I er bare min fars slaver. Så Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam vidste, at han var beruset. Så trak Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam sig tilbage og kom ud, og vi kom ud med ham.