Imam Bukhari : 4138

حَدَّثَنَا الْحُمَيْدِيُّ حَدَّثَنَا سُفْيَانُ حَدَّثَنَا عَمْرٌو قَالَ سَمِعْتُ مُجَاهِدًا قَالَ سَمِعْتُ ابْنَ عَبَّاسٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا يَقُولُكَانَ فِي بَنِي إِسْرَائِيلَ الْقِصَاصُ وَلَمْ تَكُنْ فِيهِمْ الدِّيَةُ فَقَالَ اللَّهُ تَعَالَى لِهَذِهِ الْأُمَّةِ{ كُتِبَ عَلَيْكُمْ الْقِصَاصُ فِي الْقَتْلَى الْحُرُّ بِالْحُرِّ وَالْعَبْدُ بِالْعَبْدِ وَالْأُنْثَى بِالْأُنْثَى فَمَنْ عُفِيَ لَهُ مِنْ أَخِيهِ شَيْءٌ }فَالْعَفْوُ أَنْ يَقْبَلَ الدِّيَةَ فِي الْعَمْدِ{ فَاتِّبَاعٌ بِالْمَعْرُوفِ وَأَدَاءٌ إِلَيْهِ بِإِحْسَانٍ }يَتَّبِعُ بِالْمَعْرُوفِ وَيُؤَدِّي بِإِحْسَانٍ{ ذَلِكَ تَخْفِيفٌ مِنْ رَبِّكُمْ وَرَحْمَةٌ }مِمَّا كُتِبَ عَلَى مَنْ كَانَ قَبْلَكُمْ{ فَمَنْ اعْتَدَى بَعْدَ ذَلِكَ فَلَهُ عَذَابٌ أَلِيمٌ }قَتَلَ بَعْدَ قَبُولِ الدِّيَةِ

Har fortalt os [Al Humaidi] Har fortalt os [Sufyan] Har fortalt os [Amru], at han sagde; Jeg hørte [Mujahid] sige; Jeg hørte [Ibn Abbas, må Allah være tilfreds med ham] sige; "Tidligere blandt Israels børn var der en lov om qishaer, men der var ingen diyah for dem, så åbenbarede Allah Azza wa jalla verset: "O I, som tror, qishaash er pålagt jer angående dem, der dræbes; fri person med fri person, slave med slave og kvinde med kvinde. Så den, der modtager tilgivelse fra sin bror, lad (den, der tilgiver) følge den på en god måde, og lad (den, der er tilgivet) betale (diat) til den, der tilgiver på en god måde (også). (QS. Albaqarah 178). At give tilgivelse betyder at acceptere diyat for forsætligt drab. At følge på en god måde, det vil sige, at han følger dette på en ma'ruf-måde, og betaler på en god måde og udfører dette med godhed. Det er en befrielse fra din Herre og en barmhjertighed (QS. Albaqarah 178) fra det, der var obligatorisk for dem før dig, sandelig, det er qisas, ikke diyah. Den, der overskrider grænsen derefter, for ham er en smertefuld pine.' Det vil sige, at dræbe efter at have modtaget diyah.