Imam Bukhari : 3920

حَدَّثَنِي عُبَيْدُ اللَّهِ بْنُ مُوسَى عَنْ إِسْرَائِيلَ عَنْ أَبِي إِسْحَاقَ عَنْ الْبَرَاءِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَلَمَّا اعْتَمَرَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِي ذِي الْقَعْدَةِ فَأَبَى أَهْلُ مَكَّةَ أَنْ يَدَعُوهُ يَدْخُلُ مَكَّةَ حَتَّى قَاضَاهُمْ عَلَى أَنْ يُقِيمَ بِهَا ثَلَاثَةَ أَيَّامٍ فَلَمَّا كَتَبُوا الْكِتَابَ كَتَبُوا هَذَا مَا قَاضَى عَلَيْهِ مُحَمَّدٌ رَسُولُ اللَّهِ قَالُوا لَا نُقِرُّ لَكَ بِهَذَا لَوْ نَعْلَمُ أَنَّكَ رَسُولُ اللَّهِ مَا مَنَعْنَاكَ شَيْئًا وَلَكِنْ أَنْتَ مُحَمَّدُ بْنُ عَبْدِ اللَّهِ فَقَالَ أَنَا رَسُولُ اللَّهِ وَأَنَا مُحَمَّدُ بْنُ عَبْدِ اللَّهِ ثُمَّ قَالَ لِعَلِيِّ بْنِ أَبِي طَالِبٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ امْحُ رَسُولَ اللَّهِ قَالَ عَلِيٌّ لَا وَاللَّهِ لَا أَمْحُوكَ أَبَدًا فَأَخَذَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ الْكِتَابَ وَلَيْسَ يُحْسِنُ يَكْتُبُ فَكَتَبَ هَذَا مَا قَاضَى عَلَيْهِ مُحَمَّدُ بْنُ عَبْدِ اللَّهِ لَا يُدْخِلُ مَكَّةَ السِّلَاحَ إِلَّا السَّيْفَ فِي الْقِرَابِ وَأَنْ لَا يَخْرُجَ مِنْ أَهْلِهَا بِأَحَدٍ إِنْ أَرَادَ أَنْ يَتْبَعَهُ وَأَنْ لَا يَمْنَعَ مِنْ أَصْحَابِهِ أَحَدًا إِنْ أَرَادَ أَنْ يُقِيمَ بِهَا فَلَمَّا دَخَلَهَا وَمَضَى الْأَجَلُ أَتَوْا عَلِيًّا فَقَالُوا قُلْ لِصَاحِبِكَ اخْرُجْ عَنَّا فَقَدْ مَضَى الْأَجَلُ فَخَرَجَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَتَبِعَتْهُ ابْنَةُ حَمْزَةَ تُنَادِي يَا عَمِّ يَا عَمِّ فَتَنَاوَلَهَا عَلِيٌّ فَأَخَذَ بِيَدِهَا وَقَالَ لِفَاطِمَةَ عَلَيْهَا السَّلَام دُونَكِ ابْنَةَ عَمِّكِ حَمَلَتْهَا فَاخْتَصَمَ فِيهَا عَلِيٌّ وَزَيْدٌ وَجَعْفَرٌ قَالَ عَلِيٌّ أَنَا أَخَذْتُهَا وَهِيَ بِنْتُ عَمِّي وَقَالَ جَعْفَرٌ ابْنَةُ عَمِّي وَخَالَتُهَا تَحْتِي وَقَالَ زَيْدٌ ابْنَةُ أَخِي فَقَضَى بِهَا النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لِخَالَتِهَا وَقَالَ الْخَالَةُ بِمَنْزِلَةِ الْأُمِّ وَقَالَ لِعَلِيٍّ أَنْتَ مِنِّي وَأَنَا مِنْكَ وَقَالَ لِجَعْفَرٍ أَشْبَهْتَ خَلْقِي وَخُلُقِي وَقَالَ لِزَيْدٍ أَنْتَ أَخُونَا وَمَوْلَانَا وَقَالَ عَلِيٌّ أَلَا تَتَزَوَّجُ بِنْتَ حَمْزَةَ قَالَ إِنَّهَا ابْنَةُ أَخِي مِنْ الرَّضَاعَةِ

Det blev berettet til mig ['Ubaidullah bin Musa] fra [Israel] fra [Abu Ishaq] fra [Albarra] radiliallahu 'anhu, sagde han: Da profeten sallallaahu 'alaihi wasallam udførte Umrah i måneden Dhul Qa'dah, og folket i Mekka nægtede at lade ham komme ind i Mekka, indtil de argumenterede for, at han kun skulle blive i tre dage, skrev muslimerne et samtykkebrev, de skrev med ordlyden "Dette er den beslutning, som Allahs Sendebud accepterede." Quraysh protesterede: "Vi indrømmer ikke dette. Hvis vi vidste, at du er Allahs Sendebud, ville vi slet ikke have forbudt dig, men du er kun Muhammad bin Abdullah." Allahs Sendebud sagde: "Jeg er Allahs Sendebud, og jeg er også Muhammad bin Abdullah." Så sagde han til Ali bin Abu Talib (frid og velsignelser være med ham): "Slet venligst Allahs Sendebuds ordlyd." Ali sagde: "Ved Allah, jeg vil aldrig slette den." Allahs Sendebud (frid og velsignelser være med ham) tog derefter papiret - selvom han ikke kunne skrive godt - og skrev: "Dette er den bestemmelse, som Muhammad bin Abdullah accepterede, så han ikke måtte komme ind i Mekka med våben, andet end et sværd pakket ind i en skede, og så at Mekkas folk ikke skulle forhindre nogen, der ønsker at følge ham, i at udføre Tawaf, og ikke hindre nogen af hans ledsagere, der ønsker at bosætte sig der." Da profeten var kommet ind i Mekka, og tiden var gået, mødte Quraysh-folket Ali og sagde: "Sig til din ven (hvilket betyder Muhammad), at hans ophold i Mekka er forbi!" Profeten (frid og velsignelser være med ham) forlod Mekka, og Hamzahs datter fulgte efter ham, mens hun råbte: "O onkel, o onkel!" Ali tog ham i hånden, trak sin hånd tilbage og sagde til Fatima (frid og velsignelser være med ham) "Pas på din onkels datter." Fatima tog ham i sine arme. Ali, Zaid og Ja'far diskuterede Hamzas datter (hvilket betød, at de hver især ønskede, at barnet skulle være hjemme). "Jeg er den, der tog hende, og hun er min onkels datter." Ja'far sagde: "Hun er min onkels datter, og hendes tante er min kone." Zaid sagde: "Hun er min brors datter." Profeten (frid og velsignelser være med ham) besluttede det for sin tante og sagde: "Tante er en stedfortræder for mor." Og han sagde til Ali: "Du er en del af mig, og jeg er en del af dig." Og han sagde til Ja'far: "Min moral er som din moral." Og han sagde til Zaid: "Du er vores bror og maula." Ali sagde til Allahs Sendebud: "Gifte du dig ikke med Hamzahs datter?" Profeten svarede: "Hun er min brors datter af blod."