Rasulullah diberi pilihan antara dua perkara dalam islam kecuali beliau memilih yang paling ringan diantara keduanya bila mengandung dosa, karena beliau paling jauh darinya

Imam Malik : 1401

و حَدَّثَنِي عَنْ مَالِك عَنْ ابْنِ شِهَابٍ عَنْ عُرْوَةَ بْنِ الزُّبَيْرِ عَنْ عَائِشَةَ زَوْجِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَنَّهَا قَالَتْمَا خُيِّرَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِي أَمْرَيْنِ قَطُّ إِلَّا أَخَذَ أَيْسَرَهُمَا مَا لَمْ يَكُنْ إِثْمًا فَإِنْ كَانَ إِثْمًا كَانَ أَبْعَدَ النَّاسِ مِنْهُ وَمَا انْتَقَمَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لِنَفْسِهِ إِلَّا أَنْ تُنْتَهَكَ حُرْمَةُ اللَّهِ فَيَنْتَقِمُ لِلَّهِ بِهَا

Malik fortalte mig fra [Ibn Shihab] fra ['Urwah bin Zubair] fra [Aisha], profeten sallallaahu 'alaihi wasallams hustru, at han sagde: "Allahs Sendebud sallallahu 'alaihi wasallam fik ikke et valg mellem to ting, bortset fra at han ville tage den letteste af de to, så længe det ikke var en synd. Hvis det var en synd, så var han den person, der var længst væk fra den. Og Allahs Sendebud sallallahu 'alaihi wasallam ville ikke hævne sig selv, medmindre Allahs ære blev fornærmet, så ville han gengælde det på grund af Allah."