Imam Malik : 997
حَدَّثَنِي مَالِك عَنْ ابْنِ شِهَابٍ أَنَّهُ بَلَغَهُأَنَّ نِسَاءً كُنَّ فِي عَهْدِ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يُسْلِمْنَ بِأَرْضِهِنَّ وَهُنَّ غَيْرُ مُهَاجِرَاتٍ وَأَزْوَاجُهُنَّ حِينَ أَسْلَمْنَ كُفَّارٌ مِنْهُنَّ بِنْتُ الْوَلِيدِ بْنِ الْمُغِيرَةِ وَكَانَتْ تَحْتَ صَفْوَانَ بْنِ أُمَيَّةَ فَأَسْلَمَتْ يَوْمَ الْفَتْحِ وَهَرَبَ زَوْجُهَا صَفْوَانُ بْنُ أُمَيَّةَ مِنْ الْإِسْلَامِ فَبَعَثَ إِلَيْهِ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ ابْنَ عَمِّهِ وَهْبَ بْنَ عُمَيْرٍ بِرِدَاءِ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَمَانًا لِصَفْوَانَ بْنِ أُمَيَّةَ وَدَعَاهُ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِلَى الْإِسْلَامِ وَأَنْ يَقْدَمَ عَلَيْهِ فَإِنْ رَضِيَ أَمْرًا قَبِلَهُ وَإِلَّا سَيَّرَهُ شَهْرَيْنِ فَلَمَّا قَدِمَ صَفْوَانُ عَلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بِرِدَائِهِ نَادَاهُ عَلَى رُءُوسِ النَّاسِ فَقَالَ يَا مُحَمَّدُ إِنَّ هَذَا وَهْبَ بْنَ عُمَيْرٍ جَاءَنِي بِرِدَائِكَ وَزَعَمَ أَنَّكَ دَعَوْتَنِي إِلَى الْقُدُومِ عَلَيْكَ فَإِنْ رَضِيتُ أَمْرًا قَبِلْتُهُ وَإِلَّا سَيَّرْتَنِي شَهْرَيْنِ فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ انْزِلْ أَبَا وَهْبٍ فَقَالَ لَا وَاللَّهِ لَا أَنْزِلُ حَتَّى تُبَيِّنَ لِي فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بَلْ لَكَ تَسِيرُ أَرْبَعَةَ أَشْهُرٍ فَخَرَجَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قِبَلَ هَوَازِنَ بِحُنَيْنٍ فَأَرْسَلَ إِلَى صَفْوَانَ بْنِ أُمَيَّةَ يَسْتَعِيرُهُ أَدَاةً وَسِلَاحًا عِنْدَهُ فَقَالَ صَفْوَانُ أَطَوْعًا أَمْ كَرْهًا فَقَالَ بَلْ طَوْعًا فَأَعَارَهُ الْأَدَاةَ وَالسِّلَاحَ الَّذِي عِنْدَهُ ثُمَّ خَرَجَ صَفْوَانُ مَعَ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَهُوَ كَافِرٌ فَشَهِدَ حُنَيْنًا وَالطَّائِفَ وَهُوَ كَافِرٌ وَامْرَأَتُهُ مُسْلِمَةٌ وَلَمْ يُفَرِّقْ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بَيْنَهُ وَبَيْنَ امْرَأَتِهِ حَتَّى أَسْلَمَ صَفْوَانُ وَاسْتَقَرَّتْ عِنْدَهُ امْرَأَتُهُ بِذَلِكَ النِّكَاحِو حَدَّثَنِي عَنْ مَالِك عَنْ ابْنِ شِهَابٍ أَنَّهُ قَالَ كَانَ بَيْنَ إِسْلَامِ صَفْوَانَ وَبَيْنَ إِسْلَامِ امْرَأَتِهِ نَحْوٌ مِنْ شَهْرَيْنِ قَالَ ابْنُ شِهَابٍ وَلَمْ يَبْلُغْنَا أَنَّ امْرَأَةً هَاجَرَتْ إِلَى اللَّهِ وَرَسُولِهِ وَزَوْجُهَا كَافِرٌ مُقِيمٌ بِدَارِ الْكُفْرِ إِلَّا فَرَّقَتْ هِجْرَتُهَا بَيْنَهَا وَبَيْنَ زَوْجِهَا إِلَّا أَنْ يَقْدَمَ زَوْجُهَا مُهَاجِرًا قَبْلَ أَنْ تَنْقَضِيَ عِدَّتُهَا
Det var blevet fortalt mig af Malik fra [Ibn Shihab], at kvinder i Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallams tid var konverteret til islam i deres hjemland, og de var ikke blandt dem, der emigrerede. Da de konverterede til islam, var deres ægtemænd stadig vantro. Blandt dem er datteren af Al Walid bin Mughirah. Hun var gift med Shafwan bin Umayyah, og derefter konverterede hun til islam på Fathu Makkahs tid, mens hendes mand, Shafwan bin Umayyah, ikke ønskede at konvertere til islam. Rasulullah sallallahu 'alaihi wasallam sendte sin nevø, Wahab bin Umair, til ham med Rasulullah sallallahu 'alaihi wasallams sjal som en form for sikkerhedsgaranti for Shafwan bin Umayyah. Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam inviterede ham derefter til at konvertere til islam og ville have ham til at møde ham. "Hvis han er enig i det, så accepterer han det, hvis han ikke er enig, så giver han ham to måneder." Da Shafwan stod over for Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam med sit sjal, råbte han Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam foran personerne. Han sagde: "O Muhammed, Wahab bin Umair har mødt mig med dit sjal, og han sagde, at du bad mig komme foran dig. Hvis jeg er enig i dette, så vil jeg helt sikkert acceptere det. "Hvis ikke, vil du så give en suspension på to måneder?" Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam sagde: "O Abu Wahab, stig ned (fra køretøjet)." Han svarede; "Nej, ved Allah, jeg stiger ikke ned, før du forklarer det for mig." Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam sagde derefter: "Selv din suspension er på fire måneder." Derefter tog Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam for at møde Hawazin i Hunain-området. Han sendte en udsending til Shafwan bin Umayyah for at låne hans krigsudstyr og våben." Shafwan sagde; "Baseret på tvang eller samtykke." Han svarede; "Villihed." Så lånte Shafwan ham sit krigsudstyr og sine våben. Så tog Shafwan også afsted med Profeten sallallahu 'alaihi wasallam, mens han stadig var vantro. Han deltog i Hunain- og Ta'if-krigene. På det tidspunkt var han stadig vantro, mens hans kone var konverteret til islam, men Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam adskilte ham ikke fra hans kone, før Shafwan konverterede til islam, og hans kone anerkendte ham stadig med et gammelt ægteskab." Malik fortalte mig, at Ibn Shihab sagde: "Tidsforskellen mellem Shafwans islam og hans kones islam var omkring to måneder." Ibn Syihab sagde: "Ingen nyheder har nået os om, at hvis en kvinde migrerer til Allah og Hans Sendebud, mens hendes mand var en ikke-troende og stadig boede i Darul Kufr, medmindre hendes hijrah ville være en adskillelse mellem hende og hendes mand, medmindre manden kom for at emigrere før udgangen af sin kones iddah-periode."