Imam Malik : 338

و حَدَّثَنِي عَنْ مَالِك عَنْ عَمِّهِ أَبِي سُهَيْلِ بْنِ مَالِكٍ عَنْ أَبِيهِ أَنَّهُ قَالَ كُنْتُ مَعَ عُثْمَانَ بْنِ عَفَّانَفَقَامَتْ الصَّلَاةُ وَأَنَا أُكَلِّمُهُ فِي أَنْ يَفْرِضَ لِي فَلَمْ أَزَلْ أُكَلِّمُهُ وَهُوَ يُسَوِّي الْحَصْبَاءَ بِنَعْلَيْهِ حَتَّى جَاءَهُ رِجَالٌ قَدْ كَانَ وَكَلَهُمْ بِتَسْوِيَةِ الصُّفُوفِ فَأَخْبَرُوهُ أَنَّ الصُّفُوفَ قَدْ اسْتَوَتْ فَقَالَ لِي اسْتَوِ فِي الصَّفِّ ثُمَّ كَبَّرَ

Det blev fortalt mig fra Malik fra hans onkel [Abu Suhail bin Malik] fra [hans far], at han sagde: "Jeg var sammen med [Uthman bin Affan], iqamah blev reciteret, mens jeg stadig talte med ham og bad ham om at gøre noget obligatorisk. Og jeg fortsatte med at tale med ham, mens han glattede gruset ud med sine to sandaler. Så da nogle mænd, der var tildelt at rette rækkerne, kom og fortalte ham, at rækkerne var lige, sagde han til mig: 'Ret rækkerne.' Derefter sagde han takbir."