Imam Bukhari : 2738

حَدَّثَنَا مُوسَى بْنُ إِسْمَاعِيلَ حَدَّثَنَا جُوَيْرِيَةُ عَنْ نَافِعٍ قَالَ قَالَ ابْنُ عُمَرَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَارَجَعْنَا مِنْ الْعَامِ الْمُقْبِلِ فَمَا اجْتَمَعَ مِنَّا اثْنَانِ عَلَى الشَّجَرَةِ الَّتِي بَايَعْنَا تَحْتَهَا كَانَتْ رَحْمَةً مِنْ اللَّهِ فَسَأَلْتُ نَافِعًا عَلَى أَيِّ شَيْءٍ بَايَعَهُمْ عَلَى الْمَوْتِ قَالَ لَا بَلْ بَايَعَهُمْ عَلَى الصَّبْرِ

Har fortalt os, at [Musa bin Isma'il] har fortalt os, at [Juwairiyah] fra [Nafi'] sagde; [Ibn 'Umar radliallahu 'anhuma] sagde: "Vi vendte tilbage (til Hudaibiyah) det følgende år (et år efter Hudaibiyah-aftalen), så der var ikke to af os, der samledes ved træet, hvor vi tidligere havde svoret troskab under det. Det træ var en velsignelse fra Allah." Så spurgte jeg Nafi': "På hvilket grundlag svor Han troskab til dem, var det for døden?" Han svarede: "Nej, men Han lovede dem tålmodighed."