Ketika perang Hunain, Rasulullah tidak mundur sedikit pun meski pasukan terpukul mundur

Imam Bukhari : 2713

حَدَّثَنَا عَمْرُو بْنُ خَالِدٍ الْحَرَّانِيُّ حَدَّثَنَا زُهَيْرٌ حَدَّثَنَا أَبُو إِسْحَاقَ قَالَ سَمِعْتُ الْبَرَاءَوَسَأَلَهُ رَجُلٌ أَكُنْتُمْ فَرَرْتُمْ يَا أَبَا عُمَارَةَ يَوْمَ حُنَيْنٍ قَالَ لَا وَاللَّهِ مَا وَلَّى رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَلَكِنَّهُ خَرَجَ شُبَّانُ أَصْحَابِهِ وَأَخِفَّاؤُهُمْ حُسَّرًا لَيْسَ بِسِلَاحٍ فَأَتَوْا قَوْمًا رُمَاةً جَمْعَ هَوَازِنَ وَبَنِي نَصْرٍ مَا يَكَادُ يَسْقُطُ لَهُمْ سَهْمٌ فَرَشَقُوهُمْ رَشْقًا مَا يَكَادُونَ يُخْطِئُونَ فَأَقْبَلُوا هُنَالِكَ إِلَى النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَهُوَ عَلَى بَغْلَتِهِ الْبَيْضَاءِ وَابْنُ عَمِّهِ أَبُو سُفْيَانَ بْنُ الْحَارِثِ بْنِ عَبْدِ الْمُطَّلِبِ يَقُودُ بِهِ فَنَزَلَ وَاسْتَنْصَرَ ثُمَّ قَالَ أَنَا النَّبِيُّ لَا كَذِبْأَنَا ابْنُ عَبْدِ الْمُطَّلِبْثُمَّ صَفَّ أَصْحَابَهُ

Det er blevet fortalt os ['Amru bin Khalid Al Harraoniy], det er blevet fortalt os [Zuhair], det er blevet fortalt os [Abu Ishaq], at jeg hørte [Al Bara' radliallahu 'anhu], da nogen spurgte ham: "Løb du væk, O Abu 'Umarah, under slaget ved Hunain?" Han sagde: "Nej, ved Allah. Allahs Sendebud (frid og velsignelser være med ham) flygtede ikke fra krig, men dem, der flygtede, var folk, der lige var konverteret til islam fra hans ledsagere, og folk, der var bange, fordi de ikke havde skjolde og våben, og så kom der folk til dem, der var eksperter i bueskydning, nemlig tropperne fra Hawazin og Bani Nashr-stammen, hvor de næsten aldrig ramte ved siden af, hver gang de skød en pil og sigtede mod målet. Og så kom de til profeten (frid og velsignelser være med ham), som på det tidspunkt forblev på sin hvide baghol, mens hans onkels søn, Abu Sufyan bin Al Harith bin Abdul Muthallib, ledte bagholen. Da kastede profeten (frid og velsignelser være med ham) sig ud i kamp, indtil han vandt, mens han sagde: "Jeg er en profet, der ikke lyver, og jeg er søn af Abdul Muthallib."