Imam Bukhari : 2542

حَدَّثَنَا مُحَمَّدُ بْنُ يُوسُفَ عَنْ وَرْقَاءَ عَنْ ابْنِ أَبِي نَجِيحٍ عَنْ عَطَاءٍ عَنْ ابْنِ عَبَّاسٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا قَالَكَانَ الْمَالُ لِلْوَلَدِ وَكَانَتْ الْوَصِيَّةُ لِلْوَالِدَيْنِ فَنَسَخَ اللَّهُ مِنْ ذَلِكَ مَا أَحَبَّ فَجَعَلَ لِلذَّكَرِ مِثْلَ حَظِّ الْأُنْثَيَيْنِ وَجَعَلَ لِلْأَبَوَيْنِ لِكُلِّ وَاحِدٍ مِنْهُمَا السُّدُسَ وَجَعَلَ لِلْمَرْأَةِ الثُّمُنَ وَالرُّبُعَ وَلِلزَّوْجِ الشَّطْرَ وَالرُّبُعَ

[Muhammad bin Yusuf] berettede til os fra [Warqo'] fra [Ibn Abi Najih] fra ['Atha'] fra [Ibn 'Abbas radi Allahu anhuma], som sagde: Tidligere tilhørte arven børnene, mens testamentet var forældrenes ret. Så afskaffede Allah denne bestemmelse med noget, der var mere behageligt for Ham. Så gjorde Allah subhanahu wa ta'ala sønnens andel af arven dobbelt så stor som datterens, og hver forælder modtog en sjettedel, mens hustruen modtog en ottendedel eller en fjerdedel, mens manden modtog halvdelen eller en fjerdedel.