Imam Bukhari : 2505

حَدَّثَنَا عَبْدُ اللَّهِ بْنُ مُحَمَّدٍ حَدَّثَنَا سُفْيَانُ عَنْ أَبِي مُوسَى قَالَ سَمِعْتُ الْحَسَنَ يَقُولُاسْتَقْبَلَ وَاللَّهِ الْحَسَنُ بْنُ عَلِيٍّ مُعَاوِيَةَ بِكَتَائِبَ أَمْثَالِ الْجِبَالِ فَقَالَ عَمْرُو بْنُ الْعَاصِ إِنِّي لَأَرَى كَتَائِبَ لَا تُوَلِّي حَتَّى تَقْتُلَ أَقْرَانَهَا فَقَالَ لَهُ مُعَاوِيَةُ وَكَانَ وَاللَّهِ خَيْرَ الرَّجُلَيْنِ أَيْ عَمْرُو إِنْ قَتَلَ هَؤُلَاءِ هَؤُلَاءِ وَهَؤُلَاءِ هَؤُلَاءِ مَنْ لِي بِأُمُورِ النَّاسِ مَنْ لِي بِنِسَائِهِمْ مَنْ لِي بِضَيْعَتِهِمْ فَبَعَثَ إِلَيْهِ رَجُلَيْنِ مِنْ قُرَيْشٍ مِنْ بَنِي عَبْدِ شَمْسٍ عَبْدَ الرَّحْمَنِ بْنَ سَمُرَةَ وَعَبْدَ اللَّهِ بْنَ عَامِرِ بْنِ كُرَيْزٍ فَقَالَ اذْهَبَا إِلَى هَذَا الرَّجُلِ فَاعْرِضَا عَلَيْهِ وَقُولَا لَهُ وَاطْلُبَا إِلَيْهِ فَأَتَيَاهُ فَدَخَلَا عَلَيْهِ فَتَكَلَّمَا وَقَالَا لَهُ فَطَلَبَا إِلَيْهِ فَقَالَ لَهُمَا الْحَسَنُ بْنُ عَلِيٍّ إِنَّا بَنُو عَبْدِ الْمُطَّلِبِ قَدْ أَصَبْنَا مِنْ هَذَا الْمَالِ وَإِنَّ هَذِهِ الْأُمَّةَ قَدْ عَاثَتْ فِي دِمَائِهَا قَالَا فَإِنَّهُ يَعْرِضُ عَلَيْكَ كَذَا وَكَذَا وَيَطْلُبُ إِلَيْكَ وَيَسْأَلُكَ قَالَ فَمَنْ لِي بِهَذَا قَالَا نَحْنُ لَكَ بِهِ فَمَا سَأَلَهُمَا شَيْئًا إِلَّا قَالَا نَحْنُ لَكَ بِهِ فَصَالَحَهُ فَقَالَ الْحَسَنُ وَلَقَدْ سَمِعْتُ أَبَا بَكْرَةَ يَقُولُ رَأَيْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ عَلَى الْمِنْبَرِ وَالْحَسَنُ بْنُ عَلِيٍّ إِلَى جَنْبِهِ وَهُوَ يُقْبِلُ عَلَى النَّاسِ مَرَّةً وَعَلَيْهِ أُخْرَى وَيَقُولُ إِنَّ ابْنِي هَذَا سَيِّدٌ وَلَعَلَّ اللَّهَ أَنْ يُصْلِحَ بِهِ بَيْنَ فِئَتَيْنِ عَظِيمَتَيْنِ مِنْ الْمُسْلِمِينَقَالَ أَبُو عَبْد اللَّهِ قَالَ لِي عَلِيُّ بْنُ عَبْدِ اللَّهِ إِنَّمَا ثَبَتَ لَنَا سَمَاعُ الْحَسَنِ مِنْ أَبِي بَكْرَةَ بِهَذَا الْحَدِيثِ

Har fortalt os ['Abdullah bin Muhammad] har fortalt os [Sufyan] fra [Abu Musa] sagde, at jeg hørte [Al Hasan] sige; "Ved Allah, Al Hasan bin 'Ali nærmede sig Mu'awiyah med en hær, der var næsten lige så stor som et bjerg, og 'Amru bin Al 'Ash sagde: "Sandelig ser jeg en hær, der ikke vil vende tilbage, men vil bekæmpe sin modstander." Så Mu'awiyah sagde til ham, ved Allah, han er den bedste af de to folk, hvilket betyder 'Amru: "Hvis de kæmper mod hinanden, denne står over for dem, og de står over for denne, hvem vil så tage sig af dem, og hvem vil tage sig af deres koner, og hvem "Så sendte Mu'awiyah to mænd fra Quraish fra stammen Bani 'Abdi Shams' Abdur Rahman bin Samrah og 'Abdullah bin 'Amir bin Kuraiz og sagde: "Gå, I begge, til denne mand og tilbyd ham det, fortæl ham det og spørg ham." Så mødte de to mænd ham og kom ind og talte og sagde og spurgte. Så sagde Al Hasan bin 'Ali til dem begge: "Vi er Banu 'Abdul Muthallib, hvor vi har opnået ejendom, og faktisk har denne ummah kæmpet mod hinanden ved at udgyde deres blod." De to sendebud sagde: "Faktisk tilbyder han jer dit og dat og leder efter en løsning og spørger jer." Han siger: "Hvem kan hjælpe mig med denne sag?" De to sendebud sagde: "Vi kan hjælpe jer med at formidle den til ham." Så spurgte Al Hasan ikke de to, men sagde begge: "Vi er dem, der vil hjælpe jer, og han ønsker at slutte fred." Så sagde Al Hasan: "Sandelig hørte jeg Abu Bakrah sige: "Jeg så Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam på prædikestolen, mens Al Hasan bin 'Ali var ved siden af ham, mens han lejlighedsvis kiggede på mængden og lejlighedsvis kiggede på ham og sagde: "Sandelig, min søn er en sayyid (leder), og må Allah forsone de to store grupper af muslimer gennem hans hænder." sagde Abu 'Abdullah Al Bukhariy; sagde til mig ['Ali bin 'Abdullah]; "Sandelig har vi fastlagt denne beretning baseret på, hvad Al Hasan hørte fra Abu Bakrah med lafazhen i denne hadith."