Imam Bukhari : 236

حَدَّثَنَا مُحَمَّدٌ يَعْنِي ابْنَ سَلَامٍ قَالَ أَخْبَرَنَا سُفْيَانُ بْنُ عُيَيْنَةَ عَنْ أَبِي حَازِمٍ سَمِعَ سَهْلَ بْنَ سَعْدٍ السَّاعِدِيَّوَسَأَلَهُ النَّاسُ وَمَا بَيْنِي وَبَيْنَهُ أَحَدٌ بِأَيِّ شَيْءٍ دُووِيَ جُرْحُ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ مَا بَقِيَ أَحَدٌ أَعْلَمُ بِهِ مِنِّي كَانَ عَلِيٌّ يَجِيءُ بِتُرْسِهِ فِيهِ مَاءٌ وَفَاطِمَةُ تَغْسِلُ عَنْ وَجْهِهِ الدَّمَ فَأُخِذَ حَصِيرٌ فَأُحْرِقَ فَحُشِيَ بِهِ جُرْحُهُ

Har fortalt os [Muhammad] - nemlig Ibn Salam - sagde, har informeret os [Sufyan bin 'Uyainah] fra [Abu Hazm] at han hørte [Sahl bin Sa'd As Sa'idi] blive spurgt af folk - mens der på det tidspunkt ikke var nogen mellem mig og ham, der hørte mere om behandlingen af sår, som Profeten sallallaahu 'alaihi wasallam havde lidt -, han svarede: "Der er ingen ven, der stadig er i live, som ved mere om det end jeg. Da Ali kom, bragte han et skjold fyldt med vand, så rensede Fatimah blodet i hans ansigt, derefter tog hun en måtte og brændte den og lagde den på såret."