Imam Nasa’i : 4646

أَخْبَرَنَا عَمْرُو بْنُ مَنْصُورٍ قَالَ حَدَّثَنَا حَفْصُ بْنُ عُمَرَ وَهُوَ الْحَوْضِيُّ قَالَ حَدَّثَنَا جَامِعُ بْنُ مَطَرٍ عَنْ عَلْقَمَةَ بْنِ وَائِلٍ عَنْ أَبِيهِ قَالَكُنْتُ قَاعِدًا عِنْدَ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ جَاءَ رَجُلٌ فِي عُنُقِهِ نِسْعَةٌ فَقَالَ يَا رَسُولَ اللَّهِ إِنَّ هَذَا وَأَخِي كَانَا فِي جُبٍّ يَحْفِرَانِهَا فَرَفَعَ الْمِنْقَارَ فَضَرَبَ بِهِ رَأْسَ صَاحِبِهِ فَقَتَلَهُ فَقَالَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ اعْفُ عَنْهُ فَأَبَى وَقَالَ يَا نَبِيَّ اللَّهِ إِنَّ هَذَا وَأَخِي كَانَا فِي جُبٍّ يَحْفِرَانِهَا فَرَفَعَ الْمِنْقَارَ فَضَرَبَ بِهِ رَأْسَ صَاحِبِهِ فَقَتَلَهُ فَقَالَ اعْفُ عَنْهُ فَأَبَى ثُمَّ قَامَ فَقَالَ يَا رَسُولَ اللَّهِ إِنَّ هَذَا وَأَخِي كَانَا فِي جُبٍّ يَحْفِرَانِهَا فَرَفَعَ الْمِنْقَارَ أُرَاهُ قَالَ فَضَرَبَ رَأْسَ صَاحِبِهِ فَقَتَلَهُ فَقَالَ اعْفُ عَنْهُ فَأَبَى قَالَ اذْهَبْ إِنْ قَتَلْتَهُ كُنْتَ مِثْلَهُ فَخَرَجَ بِهِ حَتَّى جَاوَزَ فَنَادَيْنَاهُ أَمَا تَسْمَعُ مَا يَقُولُ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَرَجَعَ فَقَالَ إِنْ قَتَلْتُهُ كُنْتُ مِثْلَهُ قَالَ نَعَمْ أَعْفُ فَخَرَجَ يَجُرُّ نِسْعَتَهُ حَتَّى خَفِيَ عَلَيْنَا

Har fortalt os, at ['Amru bin Manshur] har fortalt os, at [Hafsh bin Umar, nemlig Al Haudhi], har fortalt os [Jami' bin Mathar] fra ['Alqamah bin Wa`il] fra [hans far], han sagde; "Jeg sad engang sammen med Allahs Sendebud (fred være med ham), så kom en mand, hvis hals var bundet med en lædersele, og han sagde: "O Rasulullah, sandelig, denne mand og min bror gravede engang en brønd, og så løftede han en hakke og slog sin ven i hovedet med hakken, indtil han døde." Så sagde profeten (fred være med ham): "Tilgiv ham." Men han var tilbageholdende med at tilgive, sagde han: "O Allahs Profet, sandelig, denne mand og min bror gravede engang en brønd, og så løftede han en hakke og slog sin ven (min bror) i hovedet med hakken, indtil han døde." Så sagde profeten (fred være med ham): "Tilgiv ham." Men han var tilbageholdende med at tilgive. Så rejste han sig og sagde: "O Allahs Profet, sandelig, denne mand og min bror gravede engang en brønd, og så løftede han hakken og slog sin ven i hovedet med hakken, indtil han døde." Så sagde profeten (fred være med ham): sagde: "Tilgiv ham." Men han var modvillig til at tilgive. Han sagde: "Gå, hvis I dræber ham, vil I blive ligesom ham." Så kom han ud og tog personen væk, så kaldte vi på ham; "Hørte I ikke, hvad Profeten (fred være med ham) sagde?" Så kom han tilbage og sagde: "Hvis jeg dræber ham, så er jeg ligesom?" Han sagde: "Ja." "Jeg tilgiver ham." Så kom manden, der dræbte ham, ud og slæbte en lædersele, så vi ikke kunne se ham."