Imam Nasa’i : 4600

أَخْبَرَنِي هَارُونُ بْنُ عَبْدِ اللَّهِ قَالَ حَدَّثَنَا حَمَّادُ بْنُ مَسْعَدَةَ عَنْ ابْنِ جُرَيْجٍ عَنْ عِكْرِمَةَ بْنِ خَالِدٍ قَالَ حَدَّثَنِي أُسَيْدُ بْنُ حُضَيْرِ بْنِ سِمَاكٍأَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَضَى أَنَّهُ إِذَا وَجَدَهَا فِي يَدِ الرَّجُلِ غَيْرِ الْمُتَّهَمِ فَإِنْ شَاءَ أَخَذَهَا بِمَا اشْتَرَاهَا وَإِنْ شَاءَ اتَّبَعَ سَارِقَهُ وَقَضَى بِذَلِكَ أَبُو بَكْرٍ وَعُمَرُ

Efter at have informeret os [Harun bin Abdullah], sagde han; har fortalt os [Hammad bin Mas'adah] fra [Ibn Juraij] fra [Ikrimah bin Khalid], sagde han; har fortalt mig [Usaid bin Hudhair bin Simak] at Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam besluttede, at hvis han får sine ejendele i hænderne på en mand, der ikke er anklaget, så kan han, hvis han vil, tage dem ved at give købsprisen, og hvis han vil, kan han sagsøge den person, der stjal dem. Og Abu Bakr og Umar besluttede noget lignende.