Imam Nasa’i : 3628

أَخْبَرَنَا عَمْرُو بْنُ يَزِيدَ قَالَ حَدَّثَنَا ابْنُ أَبِي عَدِيٍّ قَالَ حَدَّثَنَا حَمَّادُ بْنُ سَلَمَةَ عَنْ مُحَمَّدِ بْنِ إِسْحَقَ عَنْ عَمْرِو بْنِ شُعَيْبٍ عَنْ أَبِيهِ عَنْ جَدِّهِ قَالَكُنَّا عِنْدَ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِذْ أَتَتْهُ وَفْدُ هَوَازِنَ فَقَالُوا يَا مُحَمَّدُ إِنَّا أَصْلٌ وَعَشِيرَةٌ وَقَدْ نَزَلَ بِنَا مِنْ الْبَلَاءِ مَا لَا يَخْفَى عَلَيْكَ فَامْنُنْ عَلَيْنَا مَنَّ اللَّهُ عَلَيْكَ فَقَالَ اخْتَارُوا مِنْ أَمْوَالِكُمْ أَوْ مِنْ نِسَائِكُمْ وَأَبْنَائِكُمْ فَقَالُوا قَدْ خَيَّرْتَنَا بَيْنَ أَحْسَابِنَا وَأَمْوَالِنَا بَلْ نَخْتَارُ نِسَاءَنَا وَأَبْنَاءَنَا فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَمَّا مَا كَانَ لِي وَلِبَنِي عَبْدِ الْمُطَّلِبِ فَهُوَ لَكُمْ فَإِذَا صَلَّيْتُ الظُّهْرَ فَقُومُوا فَقُولُوا إِنَّا نَسْتَعِينُ بِرَسُولِ اللَّهِ عَلَى الْمُؤْمِنِينَ أَوْ الْمُسْلِمِينَ فِي نِسَائِنَا وَأَبْنَائِنَا فَلَمَّا صَلَّوْا الظُّهْرَ قَامُوا فَقَالُوا ذَلِكَ فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَمَا كَانَ لِي وَلِبَنِي عَبْدِ الْمُطَّلِبِ فَهُوَ لَكُمْ فَقَالَ الْمُهَاجِرُونَ وَمَا كَانَ لَنَا فَهُوَ لِرَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَقَالَتْ الْأَنْصَارُ مَا كَانَ لَنَا فَهُوَ لِرَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ الْأَقْرَعُ بْنُ حَابِسٍ أَمَّا أَنَا وَبَنُو تَمِيمٍ فَلَا وَقَالَ عُيَيْنَةُ بْنُ حِصْنٍ أَمَّا أَنَا وَبَنُو فَزَارَةَ فَلَا وَقَالَ الْعَبَّاسُ بْنُ مِرْدَاسٍ أَمَّا أَنَا وَبَنُو سُلَيْمٍ فَلَا فَقَامَتْ بَنُو سُلَيْمٍ فَقَالُوا كَذَبْتَ مَا كَانَ لَنَا فَهُوَ لِرَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَا أَيُّهَا النَّاسُ رُدُّوا عَلَيْهِمْ نِسَاءَهُمْ وَأَبْنَاءَهُمْ فَمَنْ تَمَسَّكَ مِنْ هَذَا الْفَيْءِ بِشَيْءٍ فَلَهُ سِتُّ فَرَائِضَ مِنْ أَوَّلِ شَيْءٍ يُفِيئُهُ اللَّهُ عَزَّ وَجَلَّ عَلَيْنَا وَرَكِبَ رَاحِلَتَهُ وَرَكِبَ النَّاسُ اقْسِمْ عَلَيْنَا فَيْئَنَا فَأَلْجَئُوهُ إِلَى شَجَرَةٍ فَخَطِفَتْ رِدَاءَهُ فَقَالَ يَا أَيُّهَا النَّاسُ رُدُّوا عَلَيَّ رِدَائِي فَوَاللَّهِ لَوْ أَنَّ لَكُمْ شَجَرَ تِهَامَةَ نَعَمًا قَسَمْتُهُ عَلَيْكُمْ ثُمَّ لَمْ تَلْقَوْنِي بَخِيلًا وَلَا جَبَانًا وَلَا كَذُوبًا ثُمَّ أَتَى بَعِيرًا فَأَخَذَ مِنْ سَنَامِهِ وَبَرَةً بَيْنَ أُصْبُعَيْهِ ثُمَّ يَقُولُ هَا إِنَّهُ لَيْسَ لِي مِنْ الْفَيْءِ شَيْءٌ وَلَا هَذِهِ إِلَّا خُمُسٌ وَالْخُمُسُ مَرْدُودٌ فِيكُمْ فَقَامَ إِلَيْهِ رَجُلٌ بِكُبَّةٍ مِنْ شَعْرٍ فَقَالَ يَا رَسُولَ اللَّهِ أَخَذْتُ هَذِهِ لِأُصْلِحَ بِهَا بَرْدَعَةَ بَعِيرٍ لِي فَقَالَ أَمَّا مَا كَانَ لِي وَلِبَنِي عَبْدِ الْمُطَّلِبِ فَهُوَ لَكَ فَقَالَ أَوَبَلَغَتْ هَذِهِ فَلَا أَرَبَ لِي فِيهَا فَنَبَذَهَا وَقَالَ يَا أَيُّهَا النَّاسُ أَدُّوا الْخِيَاطَ وَالْمَخِيطَ فَإِنَّ الْغُلُولَ يَكُونُ عَلَى أَهْلِهِ عَارًا وَشَنَارًا يَوْمَ الْقِيَامَةِ

Det er blevet rapporteret til os ['Amru bin Yazid] sagde; har fortalt os [Ibn Abu 'Adi] sagde; har fortalt os [Hammad bin Salamah] fra [Muhammad bin Ishaq] fra ['Amru bin Syu'aib] fra [hans far] fra [hans bedstefar] sagde han: "Vi var engang sammen med Allahs Sendebud sallallaahu 'alaihi wasallam, pludselig kom et sendebud til ham fra Hawazin. De sagde så: "O Muhammed, vi er sandelig en familie, vi har en katastrofe, som ikke er skjult for dig, så giv os noget, må Allah give dig." Så sagde Han: "Vælg mellem rigdom eller dine kvinder og børn." De sagde så: "Du gav os et valg mellem efterkommere og rigdom, men vi valgte vores koner og børn." Så sagde Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam: "Hvad angår det, der var mit og Bani Abdul Muttalibs, det er dit. Hvis jeg beder middagsbøn, så rejs dig og sig: 'Sandelig, vi beder Allahs Sendebud om hjælp over de troende.'" og muslimer for kvinder og vores børn." Da de bad middagsbøn, rejste de sig og sagde dette, da sagde Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam: "Hvad angår det, der plejede at være mit og tilhørte Abdul Muttalibs børn, er dit." Da sagde Muhajirin-folket: "Hvad angår det, der plejede at være vores, tilhører det Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam." Og Ansar sagde: "Og det, der plejede at være vores, tilhører det Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam." Da sagde Al Aqra` bin Habis: "Hvad angår mig og Bani Tamim, er det ikke sådan." Uyainah bin Hishn sagde: "Hvad angår mig og Bani Fazarah, er det ikke sådan." Al Abbas bin Mirdas sagde: "I mellemtiden er jeg og Bani Sulaim ikke sådan." Da rejste Bani Sulaim sig og sagde: "I lyver! Det, der plejede at være vores, tilhører nu Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam." Så sagde Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam: "O folk, giv deres kvinder og børn tilbage til dem, så den, der ejer denne fai'-ejendom, vil få seks kameler, fra den første gang Allah Azza wa jalla gav denne fai'-ejendom til ham." Så steg han op i sit køretøj, og folket steg op i deres køretøjer, og de sagde: 'Giv os ejendommen fai'. De førte ham derefter til et træ, og hans sjal faldt ned, og han sagde: "O folk, giv mig mit sjal tilbage, ved Allah, hvis I får en velsignelse så bred som Mekka, så vil jeg dele den med jer, så I ikke vil finde mig som en tåbe eller en kujon eller en løgner. En femtedel vil vende tilbage til jer." Så rejste en mand sig med en håndfuld hår og sagde: "O Allahs Sendebud, jeg tog dette, så jeg kunne reparere min kamels barda'ah." Han sagde: "Det, der engang tilhørte mig og tilhørte Abdul Muttalibs børn, er til jer." Han sagde: "Er dette blevet sagt, har jeg ikke brug for det længere," og så kastede han det væk. Han sagde: "O folk, giv det tilbage, selvom det er en nål og en tråd. Sandelig, ghulul (ghanimah-skat, der stjæles, før den deles), vil være et onde og en skændsel for gerningsmanden på Opstandelsens Dag."