Imam Nasa’i : 1203

أَخْبَرَنَا إِسْحَقُ بْنُ مَنْصُورٍ قَالَ حَدَّثَنَا مُحَمَّدُ بْنُ يُوسُفَ قَالَ حَدَّثَنَا الْأَوْزَاعِيُّ قَالَ حَدَّثَنِي يَحْيَى بْنُ أَبِي كَثِيرٍ عَنْ هِلَالِ بْنِ أَبِي مَيْمُونَةَ قَالَ حَدَّثَنِي عَطَاءُ بْنُ يَسَارٍ عَنْ مُعَاوِيَةَ بْنِ الْحَكَمِ السَّلَمِيِّ قَالَقُلْتُ يَا رَسُولَ اللَّهِ إِنَّا حَدِيثُ عَهْدٍ بِجَاهِلِيَّةٍ فَجَاءَ اللَّهُ بِالْإِسْلَامِ وَإِنَّ رِجَالًا مِنَّا يَتَطَيَّرُونَ قَالَ ذَاكَ شَيْءٌ يَجِدُونَهُ فِي صُدُورِهِمْ فَلَا يَصُدَّنَّهُمْ وَرِجَالٌ مِنَّا يَأْتُونَ الْكُهَّانَ قَالَ فَلَا تَأْتُوهُمْ قَالَ يَا رَسُولَ اللَّهِ وَرِجَالٌ مِنَّا يَخُطُّونَ قَالَ كَانَ نَبِيٌّ مِنْ الْأَنْبِيَاءِ يَخُطُّ فَمَنْ وَافَقَ خَطُّهُ فَذَاكَ قَالَ وَبَيْنَا أَنَا مَعَ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِي الصَّلَاةِ إِذْ عَطَسَ رَجُلٌ مِنْ الْقَوْمِ فَقُلْتُ يَرْحَمُكَ اللَّهُ فَحَدَّقَنِي الْقَوْمُ بِأَبْصَارِهِمْ فَقُلْتُ وَا ثُكْلَ أُمِّيَاهُ مَا لَكُمْ تَنْظُرُونَ إِلَيَّ قَالَ فَضَرَبَ الْقَوْمُ بِأَيْدِيهِمْ عَلَى أَفْخَاذِهِمْ فَلَمَّا رَأَيْتُهُمْ يُسَكِّتُونِي لَكِنِّي سَكَتُّ فَلَمَّا انْصَرَفَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ دَعَانِي بِأَبِي وَأُمِّي هُوَ مَا ضَرَبَنِي وَلَا كَهَرَنِي وَلَا سَبَّنِي مَا رَأَيْتُ مُعَلِّمًا قَبْلَهُ وَلَا بَعْدَهُ أَحْسَنَ تَعْلِيمًا مِنْهُ قَالَ إِنَّ صَلَاتَنَا هَذِهِ لَا يَصْلُحُ فِيهَا شَيْءٌ مِنْ كَلَامِ النَّاسِ إِنَّمَا هُوَ التَّسْبِيحُ وَالتَّكْبِيرُ وَتِلَاوَةُ الْقُرْآنِ قَالَ ثُمَّ اطَّلَعْتُ إِلَى غُنَيْمَةٍ لِي تَرْعَاهَا جَارِيَةٌ لِي فِي قِبَلِ أُحُدٍ وَالْجَوَّانِيَّةِ وَإِنِّي اطَّلَعْتُ فَوَجَدْتُ الذِّئْبَ قَدْ ذَهَبَ مِنْهَا بِشَاةٍ وَأَنَا رَجُلٌ مِنْ بَنِي آدَمَ آسَفُ كَمَا يَأْسَفُونَ فَصَكَكْتُهَا صَكَّةً ثُمَّ انْصَرَفْتُ إِلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَأَخْبَرْتُهُ فَعَظَّمَ ذَلِكَ عَلَيَّ فَقُلْتُ يَا رَسُولَ اللَّهِ أَفَلَا أَعْتِقُهَا قَالَ ادْعُهَا فَقَالَ لَهَا رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَيْنَ اللَّهُ عَزَّ وَجَلَّ قَالَتْ فِي السَّمَاءِ قَالَ فَمَنْ أَنَا قَالَتْ أَنْتَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِنَّهَا مُؤْمِنَةٌ فَاعْتِقْهَا

Efter at have informeret os [Ishaq bin Mansur] sagde han; har fortalt os [Muhammad bin Yusuf] sagde han; har fortalt os [Al Auza'i] sagde han; har fortalt os [Yahya bin Abu Kathir] fra [Hilal bin Abu Maimunah] sagde han; har fortalt os ['Atha bin Yasar] fra [Mu'awiyah bin Al Hakam As Salami] sagde han; at han engang sagde til Rasulullah Shalallah 'Alaihi Wa Sallam; "O Rasulullah Shalallah 'Alaihi Wa Sallam, vi havde lige forladt Jahiliyah-perioden, så åbenbarede Allah islam, og nogle af os gjorde that-hayyur!" Han sallallallahu'alaihi wasallam sagde: "Det er bare en hvisken fra hjertet, så hæm ikke deres intentioner." Vi sagde; "Nogle af os går også til shamaner." Profeten sallallaallahu'alaihi wasallam sagde: "Kom ikke til dem." Han sagde; "O Allahs Sendebud, der er dem iblandt os, der laver spådomslinjer." Så sagde profeten: "I fortiden var der også en af profeterne, der lavede en ledelinje. Så den, hvis linje er den samme, som den linje, han lavede, så er det tilladt." Da vi var sammen med Rasulullah i bøn, nysede der pludselig en, så jeg sagde spontant: "Yarhamukallah (må Allah være dig barmhjertig)." Folk stirrede på mig, så jeg sagde: "Ve dig, hvorfor stirrer du på mig?" Han sagde; "Så klappede folkene i hænderne på deres lår. Efter jeg så dem sige til mig, at jeg skulle være stille (faktisk ville jeg diskutere med dem), forblev jeg endelig stille. Efter Allahs Sendebud var færdig med at bede, kaldte han på mig - ved min mor og far, som er garanterne - han slog mig ikke, skældte mig ikke ud og kritiserede mig ikke. Jeg har aldrig set en lærer før eller efter ham, hvis lære var bedre end hans. Så sagde Allahs Sendebud blot: 'Vores bøn bør ikke indeholde nogen udtalelser af menneskelig tale. Bøn er at forherlige Allah, sige takbir og recitere Koranen.'" Han sagde: "Så så jeg mine geder blive græsset af en slavepige i området mellem Uhud og Jawaniyyah, og jeg så en ulv bære en af gederne væk - jeg er et skuffet menneske, som de fleste mennesker er skuffede - så jeg slog slaven én gang. Så kom jeg til Allahs Sendebud og informerede ham om dette. Han syntes, min behandling var skandaløs, så jeg sagde: "Hvad nu hvis jeg befrier ham?" Han svarede: "Ring til ham." Så sagde Sendebuddet Allah sagde til ham: "Hvor er Allah 'azza wajalla?" Han - slaven - svarede: "Han er en kvinde, der tror. Vær så fri."