Imam Nasa’i : 825

أَخْبَرَنَا الْعَبَّاسُ بْنُ عَبْدِ الْعَظِيمِ الْعَنْبَرِيُّ قَالَ حَدَّثَنَا عَبْدُ الرَّحْمَنِ بْنُ مَهْدِيٍّ قَالَ حَدَّثَنَا زَائِدَةُ عَنْ مُوسَى بْنِ أَبِي عَائِشَةَ عَنْ عُبَيْدِ اللَّهِ بْنِ عَبْدِ اللَّهِ قَالَ دَخَلْتُ عَلَى عَائِشَةَ فَقُلْتُأَلَا تُحَدِّثِينِي عَنْ مَرَضِ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَتْ لَمَّا ثَقُلَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ أَصَلَّى النَّاسُ فَقُلْنَا لَا وَهُمْ يَنْتَظِرُونَكَ يَا رَسُولَ اللَّهِ فَقَالَ ضَعُوا لِي مَاءً فِي الْمِخْضَبِ فَفَعَلْنَا فَاغْتَسَلَ ثُمَّ ذَهَبَ لِيَنُوءَ فَأُغْمِيَ عَلَيْهِ ثُمَّ أَفَاقَ فَقَالَ أَصَلَّى النَّاسُ قُلْنَا لَا هُمْ يَنْتَظِرُونَكَ يَا رَسُولَ اللَّهِ فَقَالَ ضَعُوا لِي مَاءً فِي الْمِخْضَبِ فَفَعَلْنَا فَاغْتَسَلَ ثُمَّ ذَهَبَ لِيَنُوءَ ثُمَّ أُغْمِيَ عَلَيْهِ ثُمَّ قَالَ فِي الثَّالِثَةِ مِثْلَ قَوْلِهِ قَالَتْ وَالنَّاسُ عُكُوفٌ فِي الْمَسْجِدِ يَنْتَظِرُونَ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لِصَلَاةِ الْعِشَاءِ فَأَرْسَلَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِلَى أَبِي بَكْرٍ أَنْ صَلِّ بِالنَّاسِ فَجَاءَهُ الرَّسُولُ فَقَالَ إِنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَأْمُرُكَ أَنْ تُصَلِّيَ بِالنَّاسِ وَكَانَ أَبُو بَكْرٍ رَجُلًا رَقِيقًا فَقَالَ يَا عُمَرُ صَلِّ بِالنَّاسِ فَقَالَ أَنْتَ أَحَقُّ بِذَلِكَ فَصَلَّى بِهِمْ أَبُو بَكْرٍ تِلْكَ الْأَيَّامَ ثُمَّ إِنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَجَدَ مِنْ نَفْسِهِ خِفَّةً فَجَاءَ يُهَادَى بَيْنَ رَجُلَيْنِ أَحَدُهُمَا الْعَبَّاسُ لِصَلَاةِ الظُّهْرِ فَلَمَّا رَآهُ أَبُو بَكْرٍ ذَهَبَ لِيَتَأَخَّرَ فَأَوْمَأَ إِلَيْهِ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَنْ لَا يَتَأَخَّرَ وَأَمَرَهُمَا فَأَجْلَسَاهُ إِلَى جَنْبِهِ فَجَعَلَ أَبُو بَكْرٍ يُصَلِّي قَائِمًا وَالنَّاسُ يُصَلُّونَ بِصَلَاةِ أَبِي بَكْرٍ وَرَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يُصَلِّي قَاعِدًافَدَخَلْتُ عَلَى ابْنِ عَبَّاسٍ فَقُلْتُ أَلَا أَعْرِضُ عَلَيْكَ مَا حَدَّثَتْنِي عَائِشَةُ عَنْ مَرَضِ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ نَعَمْ فَحَدَّثْتُهُ فَمَا أَنْكَرَ مِنْهُ شَيْئًا غَيْرَ أَنَّهُ قَالَ أَسَمَّتْ لَكَ الرَّجُلَ الَّذِي كَانَ مَعَ الْعَبَّاسِ قُلْتُ لَا قَالَ هُوَ عَلِيٌّ كَرَّمَ اللَّهُ وَجْهَهُ

Efter at have informeret os [Al 'Abbas bin Abdul 'Azhim Al 'Anbari] sagde han; har fortalt os [Abdurrahman bin Mahdi] sagde han; har fortalt os [Zaidah] fra [Musa bin Abu 'Aisyah] fra ['Ubaidullah bin Abdullah] sagde han; Jeg gik ind for at møde 'Aisyah, så jeg sagde; Må du fortælle mig om Rasulullah Shallallahu'alihiwasallams sygdom. [Aisyah] svarede. 'Da Allahs Sendebud sallallaahu'alaihi wasallam var alvorligt syg, sagde han sallallaahu'alaihi wasallam: "Har folket bedt?" Vi svarede: "Ikke endnu, O Allahs Sendebud sallallaahu'alihiwasallam, de venter på dig." Han sagde: "Hæld vand i baljen til mig": Aisha sagde: 'Så gjorde vi det. Så tog han et bad og rejste sig derefter med besvær.' Pludselig besvimede han (frid og velsignelse) og genvandt bevidstheden, så sagde han (frid og velsignelse): "Har folket bedt?" Vi svarede: "Ikke endnu, O Allahs Sendebud (frid og velsignelse), de venter på dig." Han sagde: "Hæld vand i baljen til mig": Aisha sagde: "Så gjorde vi det." Han tog derefter et brusebad og rejste sig med besvær. Pludselig besvimede han (frid og velsignelse) og genvandt bevidstheden og sagde: "Har folket bedt?" Vi svarede: "Ikke endnu, O Allahs Sendebud (frid og velsignelse), de venter på dig." Så sagde han som før for tredje gang. Folket blev i moskeen for at vente på, at profeten (frid og velsignelse) skulle bede Isha-bønnen. Så sendte Rasulullah (frid og velsignelse) nogen til Abu Bakr for at bede ham og lede folket. Da Profeten (fred være med ham) kom til Abu Bakr, sagde han: "Frede være med ham beordrede dig til at bede med (lede) folket." Abu Bakr var en meget blødhjertet person (græd let), så han sagde til Umar: "O Umar, bed med (lede) folket." Umar svarede: "Du har mere ret til det." Så bad Abu Bakr med (megimami) muslimerne på disse dage. Så følte Profeten (fred være med ham) sig godt tilpas, så han kom ledsaget af to mænd - hvoraf den ene var Abbas - for at bede Zuhur-bønnen. Da Abu Bakr så ham, trak han sig straks tilbage, men Profeten (fred være med ham) gav ham tegn til ikke at trække sig tilbage. Profeten (fred være med ham) beordrede de to personer, der støttede ham, til at sætte sig ved siden af Abu Bakr. Så bad Abu Bakr stående, og folket bad efter hans bøn, mens Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) bad siddende.' Så gik jeg ind til Ibn Abbas og sagde til ham: 'Skal jeg fortælle dig, hvad Aisha fortalte mig om Allahs Sendebuds (Allahs fred og velsignelser være med ham) sygdom?' [Ibn Abbas] svarede: 'Ja.' Så fortalte jeg Aishas historie, og han benægtede den ikke det mindste. Han spurgte mig: 'Nævnte hun navnet på den mand, der var sammen med Abbas?' Jeg svarede: 'Nej.' Ibn Abbas sagde: 'Han var Ali ibn Abu Talib.'"