Imam Nasa’i : 659

أَخْبَرَنَا إِسْحَقُ بْنُ مَنْصُورٍ قَالَ أَنْبَأَنَا عَبْدُ الرَّحْمَنِ عَنْ شُعْبَةَ عَنْ الْحَكَمِ عَنْ ابْنِ أَبِي لَيْلَى عَنْ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ رُبَيِّعَةَأَنَّهُ كَانَ مَعَ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِي سَفَرٍ فَسَمِعَ صَوْتَ رَجُلٍ يُؤَذِّنُ فَقَالَ مِثْلَ قَوْلِهِ ثُمَّ قَالَ إِنَّ هَذَا لَرَاعِي غَنَمٍ أَوْ عَازِبٌ عَنْ أَهْلِهِ فَنَظَرُوا فَإِذَا هُوَ رَاعِي غَنَمٍ

Efter at have informeret os [Ishaq bin Mansur] sagde han; han har berettet til os ['Abdurrahman] fra [Syu'bah] fra [Al-Hakim] fra [Ibn Abu Laila] fra ['Abdullah bin Ruba'ah], at han engang var sammen med profeten (fred være med ham) på en rejse, og så hørte han (fred være med ham) stemmen fra en mand, der kaldte til bøn, og han sagde (fred være med ham), som han sagde, og sagde derefter: "Dette er kaldet til bøn for en gedehyrde eller en mand, der er langt fra sin kone." Så så de ham, og det viste sig, at han var en gedehyrde.