Imam Tirmidhi : 3553

حَدَّثَنَا الْفَضْلُ بْنُ سَهْلٍ أَبُو الْعَبَّاسِ الْأَعْرَجُ الْبَغْدَادِيُّ حَدَّثَنَا عَبْدُ الرَّحْمَنِ بْنُ غَزْوَانَ أَبُو نُوحٍ أَخْبَرَنَا يُونُسُ بْنُ أَبِي إِسْحَقَ عَنْ أَبِي بَكْرِ بْنِ أَبِي مُوسَى عَنْ أَبِيهِ قَالَخَرَجَ أَبُو طَالِبٍ إِلَى الشَّامِ وَخَرَجَ مَعَهُ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِي أَشْيَاخٍ مِنْ قُرَيْشٍ فَلَمَّا أَشْرَفُوا عَلَى الرَّاهِبِ هَبَطُوا فَحَلُّوا رِحَالَهُمْ فَخَرَجَ إِلَيْهِمْ الرَّاهِبُ وَكَانُوا قَبْلَ ذَلِكَ يَمُرُّونَ بِهِ فَلَا يَخْرُجُ إِلَيْهِمْ وَلَا يَلْتَفِتُ قَالَ فَهُمْ يَحُلُّونَ رِحَالَهُمْ فَجَعَلَ يَتَخَلَّلُهُمْ الرَّاهِبُ حَتَّى جَاءَ فَأَخَذَ بِيَدِ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ هَذَا سَيِّدُ الْعَالَمِينَ هَذَا رَسُولُ رَبِّ الْعَالَمِينَ يَبْعَثُهُ اللَّهُ رَحْمَةً لِلْعَالَمِينَ فَقَالَ لَهُ أَشْيَاخٌ مِنْ قُرَيْشٍ مَا عِلْمُكَ فَقَالَ إِنَّكُمْ حِينَ أَشْرَفْتُمْ مِنْ الْعَقَبَةِ لَمْ يَبْقَ شَجَرٌ وَلَا حَجَرٌ إِلَّا خَرَّ سَاجِدًا وَلَا يَسْجُدَانِ إِلَّا لِنَبِيٍّ وَإِنِّي أَعْرِفُهُ بِخَاتَمِ النُّبُوَّةِ أَسْفَلَ مِنْ غُضْرُوفِ كَتِفِهِ مِثْلَ التُّفَّاحَةِ ثُمَّ رَجَعَ فَصَنَعَ لَهُمْ طَعَامًا فَلَمَّا أَتَاهُمْ بِهِ وَكَانَ هُوَ فِي رِعْيَةِ الْإِبِلِ قَالَ أَرْسِلُوا إِلَيْهِ فَأَقْبَلَ وَعَلَيْهِ غَمَامَةٌ تُظِلُّهُ فَلَمَّا دَنَا مِنْ الْقَوْمِ وَجَدَهُمْ قَدْ سَبَقُوهُ إِلَى فَيْءِ الشَّجَرَةِ فَلَمَّا جَلَسَ مَالَ فَيْءُ الشَّجَرَةِ عَلَيْهِ فَقَالَ انْظُرُوا إِلَى فَيْءِ الشَّجَرَةِ مَالَ عَلَيْهِ قَالَ فَبَيْنَمَا هُوَ قَائِمٌ عَلَيْهِمْ وَهُوَ يُنَاشِدُهُمْ أَنْ لَا يَذْهَبُوا بِهِ إِلَى الرُّومِ فَإِنَّ الرُّومَ إِذَا رَأَوْهُ عَرَفُوهُ بِالصِّفَةِ فَيَقْتُلُونَهُ فَالْتَفَتَ فَإِذَا بِسَبْعَةٍ قَدْ أَقْبَلُوا مِنْ الرُّومِ فَاسْتَقْبَلَهُمْ فَقَالَ مَا جَاءَ بِكُمْ قَالُوا جِئْنَا إِنَّ هَذَا النَّبِيَّ خَارِجٌ فِي هَذَا الشَّهْرِ فَلَمْ يَبْقَ طَرِيقٌ إِلَّا بُعِثَ إِلَيْهِ بِأُنَاسٍ وَإِنَّا قَدْ أُخْبِرْنَا خَبَرَهُ بُعِثْنَا إِلَى طَرِيقِكَ هَذَا فَقَالَ هَلْ خَلْفَكُمْ أَحَدٌ هُوَ خَيْرٌ مِنْكُمْ قَالُوا إِنَّمَا أُخْبِرْنَا خَبَرَهُ بِطَرِيقِكَ هَذَا قَالَ أَفَرَأَيْتُمْ أَمْرًا أَرَادَ اللَّهُ أَنْ يَقْضِيَهُ هَلْ يَسْتَطِيعُ أَحَدٌ مِنْ النَّاسِ رَدَّهُ قَالُوا لَا قَالَ فَبَايَعُوهُ وَأَقَامُوا مَعَهُ قَالَ أَنْشُدُكُمْ بِاللَّهِ أَيُّكُمْ وَلِيُّهُ قَالُوا أَبُو طَالِبٍ فَلَمْ يَزَلْ يُنَاشِدُهُ حَتَّى رَدَّهُ أَبُو طَالِبٍ وَبَعَثَ مَعَهُ أَبُو بَكْرٍ بِلَالًا وَزَوَّدَهُ الرَّاهِبُ مِنْ الْكَعْكِ وَالزَّيْتِقَالَ أَبُو عِيسَى هَذَا حَدِيثٌ حَسَنٌ غَرِيبٌ لَا نَعْرِفُهُ إِلَّا مِنْ هَذَا الْوَجْهِ

Har fortalt os [Al Fadhl bin Sahl Abu Al Abbas Al A'raj Al Baghdadi] har fortalt os [Abdurrahman bin Ghazwan Abu Nuh] har fortalt os [Yunus bin Abu Ishaq] fra [Abu Bakr bin Abu Musa] fra [sin far] sagde han: "Abu Talib og profeten sallallaahu 'alaihi wasallam drog ud til Syrien (for at handle) sammen med Quraish-embedsmændene. Da de mødte en munk, stoppede de og stoppede deres rejse. Pludselig kom en munk ud for at møde dem, selvom munken før det aldrig var kommet ud, selvom der var en gruppe mennesker, der gik forbi," sagde Abu Musa. "Så de satte deres forsyninger ned, hvorefter munken gik, indtil han kom (foran) ham og holdt hans hånd. Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam," sagde munken. "Denne person vil være universets leder, dette barn vil være universets Herres budbringer og vil blive sendt af Allah som en barmhjertighed for hele universet." Så sagde Quraysh-embedsmændene: "Hvordan ved I det?" Munken svarede: "Faktisk, siden I ankom til Aqabah, har der ikke været nogen klipper eller træer, men de bøjede sig, de bøjede sig ikke undtagen for en profet, jeg kan også se det på det profetiske segl nederst på skulderbrusken, der ligner et æble." Så vendte munken tilbage og underholdt dem med mad, da munken kom til Quraish-gruppen, som inkluderede profeten, mens profeten var blandt gruppen af kameler, sagde munken: "Send venligst nogle folk for at hente ham." Få øjeblikke senere kom profeten med en sky over sig. Mirakuløst nok, da munken nærmede sig gruppen, fandt han dem kæmpende for at søge beskyttelse i skyggerne af et træ. Mærkeligt nok, da profeten satte sig ned, nærmede træets skygge sig ham, og munken sagde straks: "Se, træets skygge nærmer sig ham." (Abu Musa sagde), da munken stod over for gruppen, advarede han dem: "Undskyld mig, denne gruppe bør ikke fortsætte deres rejse til Rom. For hvis de ser den, vil de helt sikkert genkende den på dens tegn, og de vil helt sikkert dræbe den." Da munken vendte sig om, viste det sig, at der var syv personer, der lige var vendt tilbage fra Rom og havde mødt gruppen. Munken spurgte dem: "Hvad fik jer til at komme her?" Gruppen svarede: "Nå, vi tog afsted, fordi vi hørte, at en profet var blevet sendt denne måned, så der var ingen anden vej for os end at sende nogle folk for at møde ham. Vi har fået nyheden fortalt. Derfor blev vi sendt og tog afsted ad den vej, I vil passere." Munken sagde derefter til gruppen i Mekka: "Måske har I en mening om, at Allah vil bestemme? Eller vil I sende denne dreng (hvilket betyder Muhammed) tilbage til Mekka?" De svarede: "Wow, det ser ud til, at der ikke findes sådan noget." Så svor gruppen troskab til munken og blev hos ham i et stykke tid. Munken sagde: "Hvem er denne drengs værge?" De svarede; 'Abu Talib.' Munken rådgav uophørligt Abu Talib, indtil han var villig til at vende tilbage til Muhammed (som på det tidspunkt endnu ikke var blevet profet). Abu Bakr beordrede Bilal til at ledsage ham, mens munken gav ham forsyninger i form af kiks og olie.' Abu Isa sagde: 'Omfanget af denne hadith er hasan gharib, vi kender det ikke andet end fra denne rute.'