Imam Tirmidhi : 2631

حَدَّثَنَا قُتَيْبَةُ حَدَّثَنَا ابْنُ لَهِيعَةَ عَنْ عُبَيْدِ اللَّهِ بْنِ أَبِي جَعْفَرٍ عَنْ أَبِي عَبْدِ الرَّحْمَنِ الْحُبُلِيِّ عَنْ أَبِي ذَرٍّ قَالَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَنْ كَشَفَ سِتْرًا فَأَدْخَلَ بَصَرَهُ فِي الْبَيْتِ قَبْلَ أَنْ يُؤْذَنَ لَهُ فَرَأَى عَوْرَةَ أَهْلِهِ فَقَدْ أَتَى حَدًّا لَا يَحِلُّ لَهُ أَنْ يَأْتِيَهُ لَوْ أَنَّهُ حِينَ أَدْخَلَ بَصَرَهُ اسْتَقْبَلَهُ رَجُلٌ فَفَقَأَ عَيْنَيْهِ مَا عَيَّرْتُ عَلَيْهِ وَإِنْ مَرَّ الرَّجُلُ عَلَى بَابٍ لَا سِتْرَ لَهُ غَيْرِ مُغْلَقٍ فَنَظَرَ فَلَا خَطِيئَةَ عَلَيْهِ إِنَّمَا الْخَطِيئَةُ عَلَى أَهْلِ الْبَيْتِوَفِي الْبَاب عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ وَأَبِي أُمَامَةَ قَالَ أَبُو عِيسَى هَذَا حَدِيثٌ غَرِيبٌ لَا نَعْرِفُهُ مِثْلَ هَذَا إِلَّا مِنْ حَدِيثِ ابْنِ لَهِيعَةَ وَأَبُو عَبْدِ الرَّحْمَنِ الْحُبُلِيُّ اسْمُهُ عَبْدُ اللَّهِ بْنُ يَزِيدَ

Har fortalt os [Qutaibah] har fortalt os [Ibn Lahi'ah] fra [Ubaidullah bin Abu Ja'far] fra [Abu Abdurrahman Al Hubulli] fra [Abu Dzarr] sagde han; Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam sagde: "Den, der åbner sløret og derefter retter sit blik ind i huset, før det er tilladt, og derefter ser på husets ejers nøgenhed, så har han begået en forbrydelse, som det ikke er tilladt at begå. Hvis der, når han retter sit blik, er nogen, der står over for ham og stikker øjnene ud, vil jeg ikke bebrejde ham, men hvis nogen går forbi en dør, der ikke har noget slør og ikke er lukket, og derefter ser på den, så er der ingen skyld for ham, men skylden ligger hos husets beboere." Og i dette kapitel er der hadither fra Abu Hurairah og Abu Umamah. Abu Isa sagde; Denne hadith er gharib, vi kender ikke til en hadith som denne undtagen fra Ibn Lahi'ahs hadith, mens Abu Abdurrahman Al Hubullis navn er Abdullah bin Yazid.