Tidak sah talak, pembebasan budak, jual beli, maupun pemenuhan nadzar kecuali pada apa yang dimiliki

Imam Tirmidhi : 1101

حَدَّثَنَا أَحْمَدُ بْنُ مَنِيعٍ حَدَّثَنَا هُشَيْمٌ حَدَّثَنَا عَامِرٌ الْأَحْوَلُ عَنْ عَمْرِو بْنِ شُعَيْبٍ عَنْ أَبِيهِ عَنْ جَدِّهِ قَالَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَا نَذْرَ لِابْنِ آدَمَ فِيمَا لَا يَمْلِكُ وَلَا عِتْقَ لَهُ فِيمَا لَا يَمْلِكُ وَلَا طَلَاقَ لَهُ فِيمَا لَا يَمْلِكُقَالَ وَفِي الْبَاب عَنْ عَلِيٍّ وَمُعَاذِ بْنِ جَبَلٍ وَجَابِرٍ وَابْنِ عَبَّاسٍ وَعَائِشَةَ قَالَ أَبُو عِيسَى حَدِيثُ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ عَمْرٍو حَدِيثٌ حَسَنٌ صَحِيحٌ وَهُوَ أَحْسَنُ شَيْءٍ رُوِيَ فِي هَذَا الْبَابِ وَهُوَ قَوْلُ أَكْثَرِ أَهْلِ الْعِلْمِ مِنْ أَصْحَابِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَغَيْرِهِمْ رُوِيَ ذَلِكَ عَنْ عَلِيِّ بْنِ أَبِي طَالِبٍ وَابْنِ عَبَّاسٍ وَجَابِرِ بْنِ عَبْدِ اللَّهِ وَسَعِيدِ بْنِ الْمُسَيَّبِ وَالْحَسَنِ وَسَعِيدِ بْنِ جُبَيْرٍ وَعَلِيِّ بْنِ الْحُسَيْنِ وَشُرَيْحٍ وَجَابِرِ بْنِ زَيْدٍ وَغَيْرِ وَاحِدٍ مِنْ فُقَهَاءِ التَّابِعِينَ وَبِهِ يَقُولُ الشَّافِعِيُّ وَرُوِيَ عَنْ ابْنِ مَسْعُودٍ أَنَّهُ قَالَ فِي الْمَنْصُوبَةِ إِنَّهَا تَطْلُقُ وَقَدْ رُوِيَ عَنْ إِبْرَاهِيمَ النَّخَعِيِّ وَالشَّعْبِيِّ وَغَيْرِهِمَا مِنْ أَهْلِ الْعِلْمِ أَنَّهُمْ قَالُوا إِذَا وَقَّتَ نُزِّلَ وَهُوَ قَوْلُ سُفْيَانَ الثَّوْرِيِّ وَمَالِكِ بْنِ أَنَسٍ أَنَّهُ إِذَا سَمَّى امْرَأَةً بِعَيْنِهَا أَوْ وَقَّتَ وَقْتًا أَوْ قَالَ إِنْ تَزَوَّجْتُ مِنْ كُورَةِ كَذَا فَإِنَّهُ إِنْ تَزَوَّجَ فَإِنَّهَا تَطْلُقُ وَأَمَّا ابْنُ الْمُبَارَكِ فَشَدَّدَ فِي هَذَا الْبَابِ وَقَالَ إِنْ فَعَلَ لَا أَقُولُ هِيَ حَرَامٌ و قَالَ أَحْمَدُ إِنْ تَزَوَّجَ لَا آمُرُهُ أَنْ يُفَارِقَ امْرَأَتَهُ و قَالَ إِسْحَقُ أَنَا أُجِيزُ فِي الْمَنْصُوبَةِ لِحَدِيثِ ابْنِ مَسْعُودٍ وَإِنْ تَزَوَّجَهَا لَا أَقُولُ تَحْرُمُ عَلَيْهِ امْرَأَتُهُ وَوَسَّعَ إِسْحَقُ فِي غَيْرِ الْمَنْصُوبَةِ وَذُكِرَ عَنْ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ الْمُبَارَكِ أَنَّهُ سُئِلَ عَنْ رَجُلٍ حَلَفَ بِالطَّلَاقِ أَنَّهُ لَا يَتَزَوَّجُ ثُمَّ بَدَا لَهُ أَنْ يَتَزَوَّجَ هَلْ لَهُ رُخْصَةٌ بِأَنْ يَأْخُذَ بِقَوْلِ الْفُقَهَاءِ الَّذِينَ رَخَّصُوا فِي هَذَا فَقَالَ عَبْدُ اللَّهِ بْنُ الْمُبَارَكِ إِنْ كَانَ يَرَى هَذَا الْقَوْلَ حَقَّا مِنْ قَبْلِ أَنْ يُبْتَلَى بِهَذِهِ الْمَسْأَلَةِ فَلَهُ أَنْ يَأْخُذَ بِقَوْلِهِمْ فَأَمَّا مَنْ لَمْ يَرْضَ بِهَذَا فَلَمَّا ابْتُلِيَ أَحَبَّ أَنْ يَأْخُذَ بِقَوْلِهِمْ فَلَا أَرَى لَهُ ذَلِكَ

[Ahmad bin Mani'] har fortalt os [Husyaim] har fortalt os [Amir Al Ahwal] fra [Amr bin Shu'aib] fra [hans far] fra [hans bedstefar] sagde han; Allahs Sendebud (frihed og velsignelser være med ham) sagde: "Der er intet løfte for Adams søn om noget, han ikke har, der er intet (udtryk) for frigørelse for noget, han ikke har, og der er ingen skilsmisse for noget, han ikke har." Han sagde; I dette tilfælde er der en lignende hadith fra Ali, Mu'adh bin Jabal, Jabir, Ibn Abbas og A`isha. Abu Isa sagde: Hadith af Abdullah bin Amru er en hasan sahih hadith, det er den bedste hadith i dette kapitel. Dette er meningen hos de fleste lærde blandt profeten (frihed og velsignelser være med ham) og andres ledsagere. Det blev også berettet fra Ali bin Abu Talib, Ibnu Abbas, Jabir bin Abdullah, Sa'id bin Al Musayyab, Al Hasan, Sa'id bin Jubair, Ali bin Al Husain, Syuraih, Jabir bin Zair og mange andre tabi'in fuqaha, dette er, hvad Ash Syafi'i sagde. Og det blev berettet fra Ibn Mas'ud, at han sagde i sagen om al manshubah; så falder thalaq. Det blev berettet fra Ibrahim An Nakha'i, Ash Syafi'i og bortset fra dem begge fra ulama, at de sagde: Hvis han bestemmer tidspunktet for sit ægteskab, så vil hans thalaq falde. Dette er Sufyan Ats Tsauris og Malik bin Anas' mening; At nogen navngiver sin fremtidige kone præcist eller bestemmer tidspunktet for hendes ægteskab, eller han siger: Hvis jeg gifter mig med denne landsbykvinde, hvis han virkelig gifter sig med hende, så vil hans thalaq falde. Som Ibnul Mubarak understregede i dette kapitel, sagde han; Hvis han gennemfører ægteskabet, mener jeg ikke, at kvinden er haram for ham. I mellemtiden sagde Ahmad: "Hvis han fuldbyrder ægteskabet, vil jeg ikke beordre ham til at skilles fra sin kone." Ishaq sagde: "Jeg tillader ham at gifte sig med en kvinde, der er blevet bestemt baseret på Ibn Mas'uds hadith. Hvis han gifter sig med den kvinde, mener jeg ikke, at hans kone er haram for ham." Ishaq gav faktisk indrømmelser i sagen om at gifte sig med en kvinde (som tidligere var blevet sagt at være skilt), som han ikke havde specificeret. Det blev sagt fra Abdullah bin Al Mubarak, at han blev spurgt om en mand, der svor med ordene thalaq, at han ikke ville gifte sig. Så opstår ønsket om at blive gift. Er der nogen lettelse i at indhente de juristers mening, der tillader det i denne sag?" Så svarede Ibnul Mubarak: "Hvis han anser denne mening for at være korrekt, før han er relateret til dette spørgsmål, så kan han indhente de juristers mening." Hvad angår den person, der ikke er enig i denne mening, så antager han, når han står over for dette problem, fuqahaens mening, så jeg er ikke enig i, at han antager den mening.