Imam Tirmidhi : 734
حَدَّثَنَا هَنَّادٌ حَدَّثَنَا مُحَمَّدُ بْنُ الْفُضَيْلِ عَنْ دَاوُدَ بْنِ أَبِي هِنْدٍ عَنْ الْوَلِيدِ بْنِ عَبْدِ الرَّحْمَنِ الْجُرَشِيِّ عَنْ جُبَيْرِ بْنِ نُفَيْرٍ عَنْ أَبِي ذَرٍّ قَالَصُمْنَا مَعَ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَلَمْ يُصَلِّ بِنَا حَتَّى بَقِيَ سَبْعٌ مِنْ الشَّهْرِ فَقَامَ بِنَا حَتَّى ذَهَبَ ثُلُثُ اللَّيْلِ ثُمَّ لَمْ يَقُمْ بِنَا فِي السَّادِسَةِ وَقَامَ بِنَا فِي الْخَامِسَةِ حَتَّى ذَهَبَ شَطْرُ اللَّيْلِ فَقُلْنَا لَهُ يَا رَسُولَ اللَّهِ لَوْ نَفَّلْتَنَا بَقِيَّةَ لَيْلَتِنَا هَذِهِ فَقَالَ إِنَّهُ مَنْ قَامَ مَعَ الْإِمَامِ حَتَّى يَنْصَرِفَ كُتِبَ لَهُ قِيَامُ لَيْلَةٍ ثُمَّ لَمْ يُصَلِّ بِنَا حَتَّى بَقِيَ ثَلَاثٌ مِنْ الشَّهْرِ وَصَلَّى بِنَا فِي الثَّالِثَةِ وَدَعَا أَهْلَهُ وَنِسَاءَهُ فَقَامَ بِنَا حَتَّى تَخَوَّفْنَا الْفَلَاحَ قُلْتُ لَهُ وَمَا الْفَلَاحُ قَالَ السُّحُورُقَالَ أَبُو عِيسَى هَذَا حَدِيثٌ حَسَنٌ صَحِيحٌ وَاخْتَلَفَ أَهْلُ الْعِلْمِ فِي قِيَامِ رَمَضَانَ فَرَأَى بَعْضُهُمْ أَنْ يُصَلِّيَ إِحْدَى وَأَرْبَعِينَ رَكْعَةً مَعَ الْوِتْرِ وَهُوَ قَوْلُ أَهْلِ الْمَدِينَةِ وَالْعَمَلُ عَلَى هَذَا عِنْدَهُمْ بِالْمَدِينَةِ وَأَكْثَرُ أَهْلِ الْعِلْمِ عَلَى مَا رُوِيَ عَنْ عُمَرَ وَعَلِيٍّ وَغَيْرِهِمَا مِنْ أَصْحَابِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ عِشْرِينَ رَكْعَةً وَهُوَ قَوْلُ الثَّوْرِيِّ وَابْنِ الْمُبَارَكِ وَالشَّافِعِيِّ و قَالَ الشَّافِعِيُّ وَهَكَذَا أَدْرَكْتُ بِبَلَدِنَا بِمَكَّةَ يُصَلُّونَ عِشْرِينَ رَكْعَةً و قَالَ أَحْمَدُ رُوِيَ فِي هَذَا أَلْوَانٌ وَلَمْ يُقْضَ فِيهِ بِشَيْءٍ و قَالَ إِسْحَقُ بَلْ نَخْتَارُ إِحْدَى وَأَرْبَعِينَ رَكْعَةً عَلَى مَا رُوِيَ عَنْ أُبَيِّ بْنِ كَعْبٍ وَاخْتَارَ ابْنُ الْمُبَارَكِ وَأَحْمَدُ وَإِسْحَقُ الصَّلَاةَ مَعَ الْإِمَامِ فِي شَهْرِ رَمَضَانَ وَاخْتَارَ الشَّافِعِيُّ أَنْ يُصَلِّيَ الرَّجُلُ وَحْدَهُ إِذَا كَانَ قَارِئًا وَفِي الْبَاب عَنْ عَائِشَةَ وَالنُّعْمَانِ بْنِ بَشِيرٍ وَابْنِ عَبَّاسٍ
Har fortalt os, at [Hannad] har fortalt os, at [Muhammad bin Al Fudlail] fra [Daud bin Abu Hind] fra [Al Walid bin Abdurrahman Al Jurasyi] fra [Jubair bin Nufair] fra [Abu Dzar] sagde: "Vi fastede Ramadan med Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam, men han bad ikke om natten med os, før der var syv dage tilbage af Ramadan. Så bad han med os indtil en tredjedel af natten. Så bad han ikke med os den 26. nat. Han bad med os den 25. nat, før efter midnat. Vi sagde til ham: 'Hvis du bare ville lade os bede nafilah resten af natten.' Han sagde: 'Den, der beder fardlu-bønnen med imamen, indtil den er færdig, vil blive belønnet for én nats bøn.'" Så bad Profeten ikke med os igen, før der var tre nætter tilbage af Ramadan-måneden. Han bad med os for tredje gang og inviterede sin familie og koner. Så bad han, indtil vi var bange for at gå glip af al falah. (Jubair) spurgte: 'Hvad betyder al falah?' Han svarede: 'Sahur'." Abu 'Isa sagde; "Dette er en hasan sahih hadith. Lærde var uenige om antallet af rak'ah i nattebønnen i Ramadan. Nogle foretrak 41 rak'ah med witr. Dette var Medinas folks opfattelse, de praktiserede det i Medina. De fleste lærde foretrak 20 rak'ah, baseret på beretningerne fra Umar, Ali og andre blandt profeten sallallaahu 'alaihi wasallams ledsagere. Dette var Ats Thauris, Ibn Al Mubaraks og Shafi'is opfattelse. Shafi'i sagde: "På samme måde fandt vi folket i Mekka bede 20 rak'ah." Ahmad sagde: "Der er mange beretninger om dette emne." Ahmad specificerede ikke, hvilken han foretrak. Ishaq sagde: "Vi foretrak 41 rak'ah." Baseret på beretningerne fra Ubayy bin Ka'ab, foretrak Ibn al Mubarak, Ahmad og Ishaq at bede natbønnen i Ramadanen i menighed med en imam, mens Shafi'i foretrak en mand alene, hvis han kunne læse Koranen. Hadithen blev berettet fra 'Aisyah, Nu'man bin Basyir og Ibn Abbas.