Imam Tirmidhi : 664

حَدَّثَنَا مَحْمُودُ بْنُ غَيْلَانَ حَدَّثَنَا أَبُو دَاوُدَ حَدَّثَنَا شُعْبَةُ قَالَ كُنْتُ أَسْمَعُ سِمَاكَ بْنَ حَرْبٍ يَقُولُ أَحَدُ ابْنَيْ أُمِّ هَانِئٍ حَدَّثَنِي فَلَقِيتُ أَنَا أَفْضَلَهُمَا وَكَانَ اسْمُهُ جَعْدَةَ وَكَانَتْ أُمُّ هَانِئٍ جَدَّتَهُ فَحَدَّثَنِي عَنْ جَدَّتِهِأَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ دَخَلَ عَلَيْهَا فَدَعَى بِشَرَابٍ فَشَرِبَ ثُمَّ نَاوَلَهَا فَشَرِبَتْ فَقَالَتْ يَا رَسُولَ اللَّهِ أَمَا إِنِّي كُنْتُ صَائِمَةً فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ الصَّائِمُ الْمُتَطَوِّعُ أَمِينُ نَفْسِهِ إِنْ شَاءَ صَامَ وَإِنْ شَاءَ أَفْطَرَقَالَ شُعْبَةُ فَقُلْتُ لَهُ أَأَنْتَ سَمِعْتَ هَذَا مِنْ أُمِّ هَانِئٍ قَالَ لَا أَخْبَرَنِي أَبُو صَالِحٍ وَأَهْلُنَا عَنْ أُمِّ هَانِئٍ وَرَوَى حَمَّادُ بْنُ سَلَمَةَ هَذَا الْحَدِيثَ عَنْ سِمَاكِ بْنِ حَرْبٍ فَقَالَ عَنْ هَارُونَ بْنِ بِنْتِ أُمِّ هَانِئٍ عَنْ أُمِّ هَانِئٍ وَرِوَايَةُ شُعْبَةَ أَحْسَنُ هَكَذَا حَدَّثَنَا مَحْمُودُ بْنُ غَيْلَانَ عَنْ أَبِي دَاوُدَ فَقَالَ أَمِينُ نَفْسِهِ و حَدَّثَنَا غَيْرُ مَحْمُودٍ عَنْ أَبِي دَاوُدَ فَقَالَ أَمِيرُ نَفْسِهِ أَوْ أَمِينُ نَفْسِهِ عَلَى الشَّكِّ وَهَكَذَا رُوِيَ مِنْ غَيْرِ وَجْهٍ عَنْ شُعْبَةَ أَمِينُ أَوْ أَمِيرُ نَفْسِهِ عَلَى الشَّكِّ قَالَ وَحَدِيثُ أُمِّ هَانِئٍ فِي إِسْنَادِهِ مَقَالٌ وَالْعَمَلُ عَلَيْهِ عِنْدَ بَعْضِ أَهْلِ الْعِلْمِ مِنْ أَصْحَابِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَغَيْرِهِمْ أَنَّ الصَّائِمَ الْمُتَطَوِّعَ إِذَا أَفْطَرَ فَلَا قَضَاءَ عَلَيْهِ إِلَّا أَنْ يُحِبَّ أَنْ يَقْضِيَهُ وَهُوَ قَوْلُ سُفْيَانَ الثَّوْرِيِّ وَأَحْمَدَ وَإِسْحَقَ وَالشَّافِعِيِّ

Har fortalt os [Mahmud bin Ghailan] har fortalt os [Abu Daud] har fortalt os [Syu'bah] han sagde, jeg hørte engang [Simak bin Harb] sige, en af Umm Hanis børnebørn ved navn [Ja'dah] har fortalt mig, og [Ummu Hani'] er hans bedstemor, så hans bedstemor har fortalt mig, at Allahs Sendebud sallallaahu 'alaihi wasallam kom til hans hus og bad om vand og drak det, så rakte han det til ham, og så drak han det, han (Ummu Hani 'radiallahu 'anhu) sagde: O Allahs Sendebud, faktisk fastede jeg, så Allahs Sendebud sallallaahu 'alaihi wa salam sagde: "Folk, der faster på sunnah, har flere rettigheder over sig selv, hvis de ønsker det, kan de aflyse eller fuldføre deres faste." [Syu'bah] sagde, jeg spurgte ham, hørte du det direkte fra Umm Hani'? Han svarede nej, men [Abu Shalih] og min familie berettede det fra [Ummu Hani']. [Hammad bin Salamah] berettede denne hadith fra [Simak bin Harb], sagde han, fra [Harun bint Umm Hani'] fra [Ummu Hani'], mens Syu'bahs beretning er bedre. Så Mahmud bin Ghailan fortalte os fra Abu Daud, at han sagde: "Han har flere rettigheder end sig selv." Og det er blevet fortalt os, at bortset fra Mahmud fra Abu Daud med lafadz, har han mere kontrol over sig selv (amir) eller har mere ret over sig selv (Amin) - fordi der er tvivl - ligeledes blev denne hadith fortalt gennem mange kanaler fra Syu'bah med lafadz "har mere kontrol over sig selv (amir) eller har mere ret over sig selv (Amin) med tvivl. Han sagde, at der i hadithen af Umm Hani' er en fejl, men denne hadith praktiseres af gode lærde blandt vennerne og efter dem, at den person, der bryder sunnah-fasten uden undskyldning, så er han ikke forpligtet til at gøre godt igen for sin faste, medmindre han ønsker at gøre det, dette ordsprog inkluderer også meningen fra Sufyan Ats Tsauri, Ahmad, Ishaq og Syafi'i.