Imam Tirmidhi : 162

حَدَّثَنَا قُتَيْبَةُ حَدَّثَنَا حَمَّادُ بْنُ زَيْدٍ عَنْ ثَابِتٍ الْبُنَانِيِّ عَنْ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ رَبَاحٍ الْأَنْصَارِيِّ عَنْ أَبِي قَتَادَةَ قَالَذَكَرُوا لِلنَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ نَوْمَهُمْ عَنْ الصَّلَاةِ فَقَالَ إِنَّهُ لَيْسَ فِي النَّوْمِ تَفْرِيطٌ إِنَّمَا التَّفْرِيطُ فِي الْيَقَظَةِ فَإِذَا نَسِيَ أَحَدُكُمْ صَلَاةً أَوْ نَامَ عَنْهَا فَلْيُصَلِّهَا إِذَا ذَكَرَهَاوَفِي الْبَاب عَنْ ابْنِ مَسْعُودٍ وَأَبِي مَرْيَمَ وَعِمْرَانَ بْنِ حُصَيْنٍ وَجُبَيْرِ بْنِ مُطْعِمٍ وَأَبِي جُحَيْفَةَ وَأَبِي سَعِيدٍ وَعَمْرِو بْنِ أُمَيَّةَ الضَّمْرِيِّ وَذِي مِخْبَرٍ وَيُقَالُ ذِي مِخْمَرٍ وَهُوَ ابْنُ أَخِي النَّجَاشِيِّ قَالَ أَبُو عِيسَى وَحَدِيثُ أَبِي قَتَادَةَ حَدِيثٌ حَسَنٌ صَحِيحٌ وَقَدْ اخْتَلَفَ أَهْلُ الْعِلْمِ فِي الرَّجُلِ يَنَامُ عَنْ الصَّلَاةِ أَوْ يَنْسَاهَا فَيَسْتَيْقِظُ أَوْ يَذْكُرُ وَهُوَ فِي غَيْرِ وَقْتِ صَلَاةٍ عِنْدَ طُلُوعِ الشَّمْسِ أَوْ عِنْدَ غُرُوبِهَا فَقَالَ بَعْضُهُمْ يُصَلِّيهَا إِذَا اسْتَيْقَظَ أَوْ ذَكَرَ وَإِنْ كَانَ عِنْدَ طُلُوعِ الشَّمْسِ أَوْ عِنْدَ غُرُوبِهَا وَهُوَ قَوْلُ أَحْمَدَ وَإِسْحَقَ وَالشَّافِعِيِّ وَمَالِكٍ و قَالَ بَعْضُهُمْ لَا يُصَلِّي حَتَّى تَطْلُعَ الشَّمْسُ أَوْ تَغْرُبَ

har fortalt os [Qutaibah] sagde; har fortalt os [Hammad bin Zaid] fra [Thabit Al Bunani] fra [Abdullah bin Rabah Al Ansari] fra [Abu Qatadah] sagde han; "Legenderne nævnte over for Profeten sallallaahu 'alaihi wasallam, at de gik glip af deres bønner, fordi de sov, så han sagde: "I søvne er der ikke sådan noget som at undervurdere det, men at undervurdere det, når man er bevidst (ikke sover). Så hvis en af jer glemmer at udføre bønnen eller falder i søvn, så skal han bede, når han husker det. Han sagde; "I dette kapitel er der også en beretning fra Ibn Mas'ud, Abu Maryam, Imran bin Hushain, Jubair bin Muth'im, Abu Juhaifah, Abu Sa'id, 'Amru bin Umayyah Adl Dlamri og Dzu Mikhbar, også kaldet Dzu Mikhmar - søn af søn af An Najasyi -." Abu Isa sagde; "Abu Qatadahs hadith er hasan sahih. De lærde har forskellige meninger om en person, der forsømmer at udføre bønnen, fordi han er faldet i søvn eller har glemt det, og derefter vågner eller husker, når tiden for bøn er slut, det vil sige, når solen er stået op eller gået ned. Nogle af dem sagde: "Han skal udføre den, når han vågner eller husker, selvom solen står op eller går ned." Dette er Ahmad, Ishaq, Syafi'is og Maliks mening. Mens andre sagde: "Han kan ikke bede, før solen står op eller går ned."