Imam Abu Dawud : 4517

حَدَّثَنَا ابْنُ السَّرْحِ قَالَ حَدَّثَنَا ح و حَدَّثَنَا ابْنُ الصَّبَّاحِ بْنِ سُفْيَانَ وَابْنُ عَبْدَةَ وَهَذَا حَدِيثُهُ قَالَا أَخْبَرَنَا سُفْيَانُ عَنْ عُبَيْدِ اللَّهِ بْنِ أَبِي يَزِيدَ سَمِعَ ابْنَ عَبَّاسٍ يَقُولُلَمْ يُؤْمَرْ بِهَا أَكْثَرُ النَّاسِ آيَةَ الْإِذْنِ وَإِنِّي لَآمُرُ جَارِيَتِي هَذِهِ تَسْتَأْذِنُ عَلَيَّقَالَ أَبُو دَاوُد وَكَذَلِكَ رَوَاهُ عَطَاءٌ عَنْ ابْنِ عَبَّاسٍ يَأْمُرُ بِهِ

Har fortalt os [Ibn As Sarh]. (på en anden måde nævnes det) Har fortalt os [Ibn Ash Shabbah bin Sufyan] og [Ibn Abdah] - og dette er hadithen - begge sagde; har berettet til os [Sufyan] fra [Ubaidullah bin Abu Yazid], at han hørte [Ibn Abbas] sige: "Før folket blev beordret af tilladelsesverset, havde jeg beordret min slave til at bede om tilladelse fra mig." Abu Dawud sagde: "[Atha] berettede også fra [Ibn Abbas] med lafadz 'beordrede med ham (tilladelse)'."