Imam Abu Dawud : 2965

حَدَّثَنَا مُسَدَّدٌ حَدَّثَنَا أَبُو عَوَانَةَ عَنْ أَبِي بِشْرٍ عَنْ أَبِي الْمُتَوَكِّلِ عَنْ أَبِي سَعِيدٍ الْخُدْرِيِّأَنَّ رَهْطًا مِنْ أَصْحَابِ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ انْطَلَقُوا فِي سَفْرَةٍ سَافَرُوهَا فَنَزَلُوا بِحَيٍّ مِنْ أَحْيَاءِ الْعَرَبِ فَاسْتَضَافُوهُمْ فَأَبَوْا أَنْ يُضَيِّفُوهُمْ قَالَ فَلُدِغَ سَيِّدُ ذَلِكَ الْحَيِّ فَشَفَوْا لَهُ بِكُلِّ شَيْءٍ لَا يَنْفَعُهُ شَيْءٌ فَقَالَ بَعْضُهُمْ لَوْ أَتَيْتُمْ هَؤُلَاءِ الرَّهْطَ الَّذِينَ نَزَلُوا بِكُمْ لَعَلَّ أَنْ يَكُونَ عِنْدَ بَعْضِهِمْ شَيْءٌ يَنْفَعُ صَاحِبَكُمْ فَقَالَ بَعْضُهُمْ إِنَّ سَيِّدَنَا لُدِغَ فَشَفَيْنَا لَهُ بِكُلِّ شَيْءٍ فَلَا يَنْفَعُهُ شَيْءٌ فَهَلْ عِنْدَ أَحَدٍ مِنْكُمْ شَيْءٌ يَشْفِي صَاحِبَنَا يَعْنِي رُقْيَةً فَقَالَ رَجُلٌ مِنْ الْقَوْمِ إِنِّي لَأَرْقِي وَلَكِنْ اسْتَضَفْنَاكُمْ فَأَبَيْتُمْ أَنْ تُضَيِّفُونَا مَا أَنَا بِرَاقٍ حَتَّى تَجْعَلُوا لِي جُعْلًا فَجَعَلُوا لَهُ قَطِيعًا مِنْ الشَّاءِ فَأَتَاهُ فَقَرَأَ عَلَيْهِ بِأُمِّ الْكِتَابِ وَيَتْفِلُ حَتَّى بَرِئَ كَأَنَّمَا أُنْشِطَ مِنْ عِقَالٍ فَأَوْفَاهُمْ جُعْلَهُمْ الَّذِي صَالَحُوهُ عَلَيْهِ فَقَالُوا اقْتَسِمُوا فَقَالَ الَّذِي رَقَى لَا تَفْعَلُوا حَتَّى نَأْتِيَ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَنَسْتَأْمِرَهُ فَغَدَوْا عَلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَذَكَرُوا ذَلِكَ لَهُ فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مِنْ أَيْنَ عَلِمْتُمْ أَنَّهَا رُقْيَةٌ أَحْسَنْتُمْ وَاضْرِبُوا لِي مَعَكُمْ بِسَهْمٍحَدَّثَنَا الْحَسَنُ بْنُ عَلِيٍّ حَدَّثَنَا يَزِيدُ بْنُ هَارُونَ أَخْبَرَنَا هِشَامُ بْنُ حَسَّانَ عَنْ مُحَمَّدِ بْنِ سِيرِينَ عَنْ أَخِيهِ مَعْبَدِ بْنِ سِيرِينَ عَنْ أَبِي سَعِيدٍ الْخُدْرِيِّ عَنْ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بِهَذَا الْحَدِيثِ

[Musaddad] fortalte os [Abu 'Awanah] fra [Abu Bishr] fra [Abu Al Mutawakkil] fra [Abu Sa'id Al Khudri], at nogle af Allahs Sendebuds (fred og velsignelser være med ham) ledsagere tog på rejse. Så stoppede de ved en landsby blandt de arabiske landsbyer. Så besøgte de folket, men de var tilbageholdende med at gøre dem til deres gæster. Abu Sa'id sagde: Så blev landsbyens leder stukket. Så spredte de sig for at finde en kur til ham, men intet var til gavn for ham. Så sagde nogle af dem: Hvis du går til dem, der stoppede ved dig, har de måske noget, der vil gavne din ven. Så sagde nogle af dem: Sandelig, vores leder blev stukket, så vi spredte os for at finde en kur til ham, men intet var til gavn for ham. Har nogen blandt jer en besværgelse, der kan helbrede vores ven? Så sagde en af dem: Jeg ville virkelig have lovet det, men vi besøgte jer, men I nægtede at gøre os til gæster. Jeg vil ikke love det, før I giver mig en gave. Så gav de ham en flok geder. Så kom han hen til den stukkede person og reciterede Surah Al Fatihah for ham og spyttede, indtil han kom sig, som om han var fri fra trældom. Så opfyldte han den belønning, de lovede. Så delte vennerne geden. Så sagde personen, der stavede: "Gør det ikke, før vi kommer til Allahs Sendebud sallallaahu 'alaihi wasallam og spørger om hans mening." Så gik de til Allahs Sendebud sallallaahu 'alaihi wasallam og fortalte ham om dette. Så sagde han: "Hvordan ved du, at brevet er en besværgelse? Du har opført dig godt, giv mig en del med dig!" Har fortalt os [Al Hasan bin Ali], har fortalt os [Yazid? bin Harun], har informeret os [Hisham bin Hassan] fra [Muhammad bin Sirin] fra [hans bror Ma'bad bin Sirin] fra [Abu Sa'id Al Khudri] fra Profeten sallallaahu 'alaihi wasallam med denne hadith.