Imam Abu Dawud : 2883

حَدَّثَنَا سُلَيْمَانُ بْنُ حَرْبٍ وَمُحَمَّدُ بْنُ عِيسَى قَالَا حَدَّثَنَا حَمَّادٌ عَنْ أَيُّوبَ عَنْ أَبِي قِلَابَةَ عَنْ أَبِي الْمُهَلَّبِ عَنْ عِمْرَانَ بْنِ حُصَيْنٍ قَالَكَانَتْ الْعَضْبَاءُ لِرَجُلٍ مِنْ بَنِي عُقَيْلٍ وَكَانَتْ مِنْ سَوَابِقِ الْحَاجِّ قَالَ فَأُسِرَ فَأَتَى النَّبِيَّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَهُوَ فِي وَثَاقٍ وَالنَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ عَلَى حِمَارٍ عَلَيْهِ قَطِيفَةٌ فَقَالَ يَا مُحَمَّدُ عَلَامَ تَأْخُذُنِي وَتَأْخُذُ سَابِقَةَ الْحَاجِّ قَالَ نَأْخُذُكَ بِجَرِيرَةِ حُلَفَائِكَ ثَقِيفَ قَالَ وَكَانَ ثَقِيفُ قَدْ أَسَرُوا رَجُلَيْنِ مِنْ أَصْحَابِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ وَقَدْ قَالَ فِيمَا قَالَ وَأَنَا مُسْلِمٌ أَوْ قَالَ وَقَدْ أَسْلَمْتُ فَلَمَّا مَضَى النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ أَبُو دَاوُد فَهِمْتُ هَذَا مِنْ مُحَمَّدِ بْنِ عِيسَى نَادَاهُ يَا مُحَمَّدُ يَا مُحَمَّدُ قَالَ وَكَانَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ رَحِيمًا رَفِيقًا فَرَجَعَ إِلَيْهِ فَقَالَ مَا شَأْنُكَ قَالَ إِنِّي مُسْلِمٌ قَالَ لَوْ قُلْتَهَا وَأَنْتَ تَمْلِكُ أَمْرَكَ أَفْلَحْتَ كُلَّ الْفَلَاحِ قَالَ أَبُو دَاوُد ثُمَّ رَجَعْتُ إِلَى حَدِيثِ سُلَيْمَانَ قَالَ يَا مُحَمَّدُ إِنِّي جَائِعٌ فَأَطْعِمْنِي إِنِّي ظَمْآنٌ فَاسْقِنِي قَالَ فَقَالَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ هَذِهِ حَاجَتُكَ أَوْ قَالَ هَذِهِ حَاجَتُهُ فَفُودِيَ الرَّجُلُ بَعْدُ بِالرَّجُلَيْنِ قَالَ وَحَبَسَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ الْعَضْبَاءَ لِرَحْلِهِ قَالَ فَأَغَارَ الْمُشْرِكُونَ عَلَى سَرْحِ الْمَدِينَةِ فَذَهَبُوا بِالْعَضْبَاءِ قَالَ فَلَمَّا ذَهَبُوا بِهَا وَأَسَرُوا امْرَأَةً مِنْ الْمُسْلِمِينَ قَالَ فَكَانُوا إِذَا كَانَ اللَّيْلُ يُرِيحُونَ إِبِلَهُمْ فِي أَفْنِيَتِهِمْ قَالَ فَنُوِّمُوا لَيْلَةً وَقَامَتْ الْمَرْأَةُ فَجَعَلَتْ لَا تَضَعُ يَدَهَا عَلَى بَعِيرٍ إِلَّا رَغَا حَتَّى أَتَتْ عَلَى الْعَضْبَاءِ قَالَ فَأَتَتْ عَلَى نَاقَةٍ ذَلُولٍ مُجَرَّسَةٍ قَالَ فَرَكِبَتْهَا ثُمَّ جَعَلَتْ لِلَّهِ عَلَيْهَا إِنْ نَجَّاهَا اللَّهُ لَتَنْحَرَنَّهَا قَالَ فَلَمَّا قَدِمَتْ الْمَدِينَةَ عُرِفَتْ النَّاقَةُ نَاقَةُ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَأُخْبِرَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بِذَلِكَ فَأَرْسَلَ إِلَيْهَا فَجِيءَ بِهَا وَأُخْبِرَ بِنَذْرِهَا فَقَالَ بِئْسَ مَا جَزَيْتِيهَا أَوْ جَزَتْهَا إِنْ اللَّهُ أَنْجَاهَا عَلَيْهَا لَتَنْحَرَنَّهَا لَا وَفَاءَ لِنَذْرٍ فِي مَعْصِيَةِ اللَّهِ وَلَا فِيمَا لَا يَمْلِكُ ابْنُ آدَمَقَالَ أَبُو دَاوُد وَالْمَرْأَةُ هَذِهِ امْرَأَةُ أَبِي ذَرٍّ

Det er blevet fortalt os [Sulaiman bin Harb] og [Muhammad bin Isa], de sagde; har fortalt os [Hammad] fra [Ayyub] fra [Abu Qilabah] fra [Abu Al Muhallab] fra [Imran bin Hushain], han sagde; Tidligere tilhørte 'Adhba' (Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallams kamel) en mand fra Bani 'Uqail, denne kamel var en af de kameler, der gik forud for pilgrimmene. Så blev han taget til fange, og så kom Allahs Sendebud sallallaahu 'alaihi wasallam til ham, mens manden var bundet. Han var på sin kamel iført et tæppe. Så sagde han: O Muhammed, hvorfor fangede du mig og tog kamelen, der gik forud for de mennesker, der udførte Hajj (nemlig Al 'Adhba`)? Han sagde: "Vi arresterede dig på grund af din allieredes, nemlig Tsaqifs, fejl." Tsaqif havde taget to af profeten sallallaahu 'alaihi wasallams ledsagere til fange. Han sagde: "Sandelig, han sagde, hvad han sagde, mens jeg var muslim. Eller han sagde; jeg har konverteret til islam. Da profeten sallallaahu 'alaihi wasallam så var gået...... sagde Abu Daud: "Jeg lærte dette fra Muhammad bin Isa." Han kalder: "O Muhammad! O Muhammad!" Og profeten sallallaahu 'alaihi wasallam var en barmhjertig og blid person. Så vendte han tilbage til ham og sagde: "Hvad er der galt med dig?" Han sagde: "Jeg er muslim." Han sagde: "Hvis du siger det, mens du har dine egne forretninger, så er du meget heldig." Abu Daud sagde; så vendte jeg tilbage til Salomons hadith, han sagde: "O Muhammed, jeg er sulten, så giv mig mad, og jeg er tørstig, så giv mig noget at drikke." Så sagde profeten sallallaahu 'alaihi wasallam: "Dette er dit ønske." Så blev personen forløst bagefter med to mænd. Han sagde: Og Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam tilbageholdt Al 'Adhba` for sit køretøj. Så angreb polyteisterne pludselig Medinas veranda og tog Al 'Adhba`. Han sagde; da de så var gået og havde taget en kvinde til fange, sagde han; om natten hvilede de deres kameler i deres gård. Han sagde; så faldt de en dag i søvn, og kvinden rejste sig op og lagde ikke hænderne på kamelen, men kamelen lavede en lyd, indtil hun kom til Al 'Adhba`. Han sagde; så kom han til en kamel, som var lydig og var blevet testet, så besteg han den og svor, at hvis Allah reddede den, ville han helt sikkert slagte den. Imran sagde; så da han ankom, blev kamelen genkendt som Profeten sallallahu 'alaihi wasallams kamel. Så blev Profeten sallallahu 'alaihi wasallam informeret om dette. Så sendte han et budbringer til kvinden, og hun blev konfronteret, og han fik at vide om hendes skæbne. Så sagde han: "Sikke et dårligt svar du gav." Eller "hvad kvinden fik, hvis Allah redder hende, vil han visselig slagte hende. Det er ikke tilladt at opfylde løfterne ved at begå ulydighed mod Allah, og i sager, der ikke tilhører Adams børn." Abu Dharr sagde; og denne kvinde var Abu Dzars hustru.