Imam Abu Dawud : 2610

حَدَّثَنَا مُحَمَّدُ بْنُ دَاوُدَ بْنِ سُفْيَانَ حَدَّثَنَا عَبْدُ الرَّزَّاقِ أَخْبَرَنَا مَعْمَرٌ عَنْ الزُّهْرِيِّ عَنْ عَبْدِ الرَّحْمَنِ بْنِ كَعْبِ بْنِ مَالِكٍ عَنْ رَجُلٍ مِنْ أَصْحَابِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَأَنَّ كُفَّارَ قُرَيْشٍ كَتَبُوا إِلَى ابْنِ أُبَيٍّ وَمَنْ كَانَ يَعْبُدُ مَعَهُ الْأَوْثَانَ مِنْ الْأَوْسِ وَالْخَزْرَجِ وَرَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَوْمَئِذٍ بِالْمَدِينَةِ قَبْلَ وَقْعَةِ بَدْرٍ إِنَّكُمْ آوَيْتُمْ صَاحِبَنَا وَإِنَّا نُقْسِمُ بِاللَّهِ لَتُقَاتِلُنَّهُ أَوْ لَتُخْرِجُنَّهُ أَوْ لَنَسِيرَنَّ إِلَيْكُمْ بِأَجْمَعِنَا حَتَّى نَقْتُلَ مُقَاتِلَتَكُمْ وَنَسْتَبِيحَ نِسَاءَكُمْ فَلَمَّا بَلَغَ ذَلِكَ عَبْدَ اللَّهِ بْنَ أُبَيٍّ وَمَنْ كَانَ مَعَهُ مِنْ عَبَدَةِ الْأَوْثَانِ اجْتَمَعُوا لِقِتَالِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَلَمَّا بَلَغَ ذَلِكَ النَّبِيَّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَقِيَهُمْ فَقَالَ لَقَدْ بَلَغَ وَعِيدُ قُرَيْشٍ مِنْكُمْ الْمَبَالِغَ مَا كَانَتْ تَكِيدُكُمْ بِأَكْثَرَ مِمَّا تُرِيدُونَ أَنْ تَكِيدُوا بِهِ أَنْفُسَكُمْ تُرِيدُونَ أَنْ تُقَاتِلُوا أَبْنَاءَكُمْ وَإِخْوَانَكُمْ فَلَمَّا سَمِعُوا ذَلِكَ مِنْ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ تَفَرَّقُوا فَبَلَغَ ذَلِكَ كُفَّارَ قُرَيْشٍ فَكَتَبَتْ كُفَّارُ قُرَيْشٍ بَعْدَ وَقْعَةِ بَدْرٍ إِلَى الْيَهُودِ إِنَّكُمْ أَهْلُ الْحَلْقَةِ وَالْحُصُونِ وَإِنَّكُمْ لَتُقَاتِلُنَّ صَاحِبَنَا أَوْ لَنَفْعَلَنَّ كَذَا وَكَذَا وَلَا يَحُولُ بَيْنَنَا وَبَيْنَ خَدَمِ نِسَائِكُمْ شَيْءٌ وَهِيَ الْخَلَاخِيلُ فَلَمَّا بَلَغَ كِتَابُهُمْ النَّبِيَّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَجْمَعَتْ بَنُو النَّضِيرِ بِالْغَدْرِ فَأَرْسَلُوا إِلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ اخْرُجْ إِلَيْنَا فِي ثَلَاثِينَ رَجُلًا مِنْ أَصْحَابِكَ وَلْيَخْرُجْ مِنَّا ثَلَاثُونَ حَبْرًا حَتَّى نَلْتَقِيَ بِمَكَانِ الْمَنْصَفِ فَيَسْمَعُوا مِنْكَ فَإِنْ صَدَّقُوكَ وَآمَنُوا بِكَ آمَنَّا بِكَ فَقَصَّ خَبَرَهُمْ فَلَمَّا كَانَ الْغَدُ غَدَا عَلَيْهِمْ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بِالْكَتَائِبِ فَحَصَرَهُمْ فَقَالَ لَهُمْ إِنَّكُمْ وَاللَّهِ لَا تَأْمَنُونَ عِنْدِي إِلَّا بِعَهْدٍ تُعَاهِدُونِي عَلَيْهِ فَأَبَوْا أَنْ يُعْطُوهُ عَهْدًا فَقَاتَلَهُمْ يَوْمَهُمْ ذَلِكَ ثُمَّ غَدَا الْغَدُ عَلَى بَنِي قُرَيْظَةَ بِالْكَتَائِبِ وَتَرَكَ بَنِي النَّضِيرِ وَدَعَاهُمْ إِلَى أَنْ يُعَاهِدُوهُ فَعَاهَدُوهُ فَانْصَرَفَ عَنْهُمْ وَغَدَا عَلَى بَنِي النَّضِيرِ بِالْكَتَائِبِ فَقَاتَلَهُمْ حَتَّى نَزَلُوا عَلَى الْجَلَاءِ فَجَلَتْ بَنُو النَّضِيرِ وَاحْتَمَلُوا مَا أَقَلَّتْ الْإِبِلُ مِنْ أَمْتِعَتِهِمْ وَأَبْوَابِ بُيُوتِهِمْ وَخَشَبِهَا فَكَانَ نَخْلُ بَنِي النَّضِيرِ لِرَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ خَاصَّةً أَعْطَاهُ اللَّهُ إِيَّاهَا وَخَصَّهُ بِهَا فَقَالَ{ وَمَا أَفَاءَ اللَّهُ عَلَى رَسُولِهِ مِنْهُمْ فَمَا أَوْجَفْتُمْ عَلَيْهِ مِنْ خَيْلٍ وَلَا رِكَابٍ }يَقُولُ بِغَيْرِ قِتَالٍ فَأَعْطَى النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَكْثَرَهَا لِلْمُهَاجِرِينَ وَقَسَمَهَا بَيْنَهُمْ وَقَسَمَ مِنْهَا لِرَجُلَيْنِ مِنْ الْأَنْصَارِ وَكَانَا ذَوِي حَاجَةٍ لَمْ يَقْسِمْ لِأَحَدٍ مِنْ الْأَنْصَارِ غَيْرِهِمَا وَبَقِيَ مِنْهَا صَدَقَةُ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ الَّتِي فِي أَيْدِي بَنِي فَاطِمَةَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهَا

Det er blevet fortalt os [Muhammad bin Daud bin Sufyan], det er blevet fortalt os [Abdurrazzaq], det er blevet fortalt os [Ma'mar], fra [Az Zuhri] fra [Abdurrahman bin Ka'b bin Malik], fra [en ven af profeten sallallaahu 'alaihi wasallam], at de vantro Quraish havde skrevet et brev til Ubay og de folk, der tilbad afguder sammen med ham fra Aus og Khazraj. I mellemtiden var profeten sallallaahu 'alaihi wasallam på det tidspunkt i Medina før slaget ved Badr: Sandelig, I har beskyttet vores ven, og vi sværger ved Allahs navn, sandelig, I bekæmper ham, eller I fordriver ham, eller vi vil komme imod jer med os alle, indtil vi dræber dem, der kæmper blandt jer, og vi vil tage jeres kvinder til fange. Da dette nåede Abdullah bin Ubai og de folk, der var med ham fra afgudsdyrkerne, samledes de for at bekæmpe profeten sallallaahu 'alaihi wasallam. Da dette kom til Profeten (frid og velsignelser være med ham), mødte han dem og sagde: "Sandelig, Qurayshs trussel mod jer har nået et punkt, hvor I aldrig har bedraget jer mere, end I ønsker at bedrage jer selv. I vil kæmpe mod jeres børn og jeres brødre." Da de hørte dette fra Profeten (frid og velsignelser være med ham), spredtes de. Så nåede dette Qurayshs vantro, og efter slaget ved Badr skrev Qurayshs vantro et brev til jøderne: Sandelig, I ejer våben og fæstninger, sandelig, I vil kæmpe mod vores venner, eller også vil vi gøre sådan og sådan, og intet vil stå mellem os og jeres kvinders khadam - nemlig deres fodlænker. Da deres brev var nået til Profeten (frid og velsignelser være med ham), Bani Nadhir, fast besluttet på at forråde, sendte de et budbringer til Allahs Sendebud (frid og velsignelser være med ham), sagde de; Kom ud til os med tredive mennesker blandt jeres ledsagere, og blandt os vil tredive lærde komme ud, indtil vi mødes på midten, så vil de høre fra jer. Hvis de bekræfter jer og tror på jer, vil vi tro. Så fortalte han dem nyheden. Så den næste dag gik han til dem med flere tropper, omringede dem og sagde til dem: "Sandelig, I, ved Allah, vil ikke være sikre hos mig undtagen med den aftale, I har givet mig." Så nægtede de at give ham aftalen. Så han kæmpede mod dem den dag. Så den næste dag gik han til Bani Quraizhah med flere tropper og lod Bani Nazir komme, og han opfordrede dem til at give ham en aftale, så gav de ham en aftale. Så forlod han dem og gik til Banu Nadhir med flere tropper og kæmpede derefter mod dem, indtil de forlod landet, så de kom ud og tog, hvad kamelerne kunne bære i form af varer og døre til deres huse og træ. Bani Nadhir-dadelpalmetræet er specifikt for Profeten sallallaahu 'alaihi wasallam, Allah gav og specialiserede det til ham. Allah siger: "Og hvad end Allah gav til Sit Sendebud (fra deres ejendom), mobiliserede I ikke en eneste hest eller en eneste kamel til det." Det vil sige, uden at kæmpe, gav Profeten det meste af det til Muhajirin og fordelte det blandt dem og til to trængende Ansar, han fordelte det ikke til nogen blandt Ansar undtagen dem to. Og det, der var tilbage af det, var Allahs Sendebuds velgørenhed sallallaahu 'alaihi wasallam, som var i hænderne på Fatimas børn radhanallahu 'anha.