Imam Abu Dawud : 1940

حَدَّثَنَا الْعَبَّاسُ بْنُ عَبْدِ الْعَظِيمِ حَدَّثَنَا عَبْدُ الْمَلِكِ بْنُ عَمْرٍو حَدَّثَنَا عَبْدُ الْعَزِيزِ بْنُ مُحَمَّدٍ عَنْ يَزِيدَ بْنِ الْهَادِ عَنْ مُحَمَّدِ بْنِ إِبْرَاهِيمَ عَنْ نَافِعِ بْنِ عُجَيْرٍ عَنْ أَبِيهِ عَنْ عَلِيٍّ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَخَرَجَ زَيْدُ بْنُ حَارِثَةَ إِلَى مَكَّةَ فَقَدِمَ بِابْنَةِ حَمْزَةَ فَقَالَ جَعْفَرٌ أَنَا آخُذُهَا أَنَا أَحَقُّ بِهَا ابْنَةُ عَمِّي وَعِنْدِي خَالَتُهَا وَإِنَّمَا الْخَالَةُ أُمٌّ فَقَالَ عَلِيٌّ أَنَا أَحَقُّ بِهَا ابْنَةُ عَمِّي وَعِنْدِي ابْنَةُ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَهِيَ أَحَقُّ بِهَا فَقَالَ زَيْدٌ أَنَا أَحَقُّ بِهَا أَنَا خَرَجْتُ إِلَيْهَا وَسَافَرْتُ وَقَدِمْتُ بِهَا فَخَرَجَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَذَكَرَ حَدِيثًا قَالَ وَأَمَّا الْجَارِيَةُ فَأَقْضِي بِهَا لِجَعْفَرٍ تَكُونُ مَعَ خَالَتِهَا وَإِنَّمَا الْخَالَةُ أُمٌّحَدَّثَنَا مُحَمَّدُ بْنُ عِيسَى حَدَّثَنَا سُفْيَانُ عَنْ أَبِي فَرْوَةَ عَنْ عَبْدِ الرَّحْمَنِ بْنِ أَبِي لَيْلَى بِهَذَا الْخَبَرِ وَلَيْسَ بِتَمَامِهِ قَالَ وَقَضَى بِهَا لِجَعْفَرٍ وَقَالَ إِنَّ خَالَتَهَا عِنْدَهُ حَدَّثَنَا عَبَّادُ بْنُ مُوسَى أَنَّ إِسْمَعِيلَ بْنَ جَعْفَرٍ حَدَّثَهُمْ عَنْ إِسْرَائِيلَ عَنْ أَبِي إِسْحَقَ عَنْ هَانِئٍ وَهُبَيْرَةَ عَنْ عَلِيٍّ قَالَ لَمَّا خَرَجْنَا مِنْ مَكَّةَ تَبِعَتْنَا بِنْتُ حَمْزَةَ تُنَادِي يَا عَمُّ يَا عَمُّ فَتَنَاوَلَهَا عَلِيٌّ فَأَخَذَ بِيَدِهَا وَقَالَ دُونَكِ بِنْتَ عَمِّكِ فَحَمَلَتْهَا فَقَصَّ الْخَبَرَ قَالَ وَقَالَ جَعْفَرٌ ابْنَةُ عَمِّي وَخَالَتُهَا تَحْتِي فَقَضَى بِهَا النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لِخَالَتِهَا وَقَالَ الْخَالَةُ بِمَنْزِلَةِ الْأُمِّ

Har fortalt os [Al Abbas bin Abdul 'Azhim], har fortalt os [Abdul Malik bin 'Amr], har fortalt os [Abdul Aziz bin Muhammad] fra [Yazid bin Al Had], fra [Muhammad bin Ibrahim], fra [Nafi' bin 'Ujair] fra [hans far] fra [Ali] radiallahu 'anhu, sagde han; Zaid bin Harithah tog til Mekka og kom med Hamzahs datter, så sagde Ja'far: "Jeg vil tage hende, jeg har flere rettigheder over hende, hun er min onkels barn, og hendes tante (på hendes mors side) er min kone, faktisk er en tante på mors side det samme som en mor." Så sagde Ali: "Jeg har flere rettigheder over for hende, hun er min onkels barn, og profeten sallallaahu 'alaihi wasallams søn er min kone, og han har flere rettigheder over hende." Så sagde Zaid: "Jeg har flere rettigheder over for ham." Jeg gik ud og gik imod ham og kom for at tage ham. Så nævnte Profeten sallallaahu 'alaihi wasallam en hadith, han sagde: Hvad angår barnet, besluttede jeg for Ja'far, han skal være hos sin tante, faktisk er hans tante på mors side som en mor. Han har fortalt os [Muhammad bin Isa], har fortalt os [Sufyan] fra [Abu Farwah] fra [Abdurrahman bin Abu Laila] med denne hadith ikke perfekt. Han sagde; og han besluttede, at barnet var til Ja'far, han sagde: "Sandelig er hans tante på mors side hans kone." Han har fortalt os ['Abbad bin Musa] at [Isma'il bin Ja'far], han har fortalt dem fra [Israel] fra [Abu Ishaq] fra [Hani`] og [Hubairah] fra [Ali], han sagde: Vi kom ud af Mekka, og vi blev fulgt af Hamzahs datter, han kaldte: O onkel, o onkel! Så tog Ali ham og tog hans hånd. Han sagde (til Fatima): tag din onkels søn! Så bar Fatima ham. Ali genfortalte denne hadith og sagde: Ja'far sagde: Han er min onkels søn, og hans tante på mors side er min kone. Så besluttede profeten (fred være med ham), at barnet tilhørte hans tante på mors side, og han sagde: En mor på mors side er som en mor.